Kongekrabberne kommer: Økosystemet ved Antarktis er truet
Stigende havtemperaturer kan få kongekrabberne til at marchere op fra det dybe hav og invadere havet omkring Antarktis. Det kan ødelægge kontinentets unikke økosystem, advarer forskere.

Forskerne sejlede i 2010 og 2011 til Marguerite Bay ud for Antarktis, der ligger forholdsvis tæt på Sydamerikas sydspids. Her brugte trak de et stativ med kamera (B) efter deres skib og fandt kongekrabber (Paralomis birsteini) blandt andet ved 1.356 meter (C) og helt oppe ved 841 meter (D). Desuden holdt de øje med antallet af slangestjerner (Ophiuroidea), der er tæt beslægtede med de mere velkendte søstjerner (E). Forskerne mener, at der kan være et omvendt forhold mellem koncentrationen af slangestjerner og koncentrationen af kongekrabber ved Antarktis. (Foto: Richard B. Aronson et al. / Proceedings of the National Academy of Sciences)

Forskerne sejlede i 2010 og 2011 til Marguerite Bay ud for Antarktis, der ligger forholdsvis tæt på Sydamerikas sydspids. Her brugte trak de et stativ med kamera (B) efter deres skib og fandt kongekrabber (Paralomis birsteini) blandt andet ved 1.356 meter (C) og helt oppe ved 841 meter (D). Desuden holdt de øje med antallet af slangestjerner (Ophiuroidea), der er tæt beslægtede med de mere velkendte søstjerner (E). Forskerne mener, at der kan være et omvendt forhold mellem koncentrationen af slangestjerner og koncentrationen af kongekrabber ved Antarktis. (Foto: Richard B. Aronson et al. / Proceedings of the National Academy of Sciences)

Dyrelivet i de iskolde have ved Antarktis lever en relativt isoleret tilværelse. Faktisk tyder fossilaflejringer på, at havdyrene omkring det frosne kontinent i mange millioner år har været fri for rovdyr, der havde evnen til så meget som at knuse et skjold.

Men med den globale opvarmning ser dette nu ud til at ændre sig brat.

På skrænterne af den antarktiske kontinentalsokkel lever nemlig horder af kongekrabber, der bare venter på, at havtemperaturen stiger tilstrækkeligt til, at de kan marchere op på de flade, undersøiske vidder ud for Antarktis, viser et nyt studie fra blandt andet Florida Institute of Technology.

»Det er det, der bekymrer os – at hvis de kommer op oven på kontinentalsoklen, vil de nedbringe populationer, der har boet isoleret fra disse former for rovdyr i formentlig meget lang tid,« fortæller ph.d. og biolog Richard Aronson fra Florida Institute of Technology til LiveScience.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, og du kan se en præsentation af forskernes opdagelse ved at klikke på videoen øverst i artiklen.

Én grad celsius gør forskellen

Økosystemet ved Antarktis ligner på nogle måder verdenshavene, som de så ud for omkring 40 millioner år siden, før de hurtige, knogleknusende rovdyr som fisk og krabber kom til.

I øjeblikket kan krabberne vandre op ad kontinentalsoklen til en havdybde på omkring 840 meter.

Men når havene omkring Antarktis i løbet af de kommende årtier er steget med bare én grad celsius, vil der ikke længere være noget, der forhindrer dem i at bevæge sig op over 200 meters dybde.

Derfra vil de kunne brede sig videre ud over kontinentalsøjlen, fortæller forskerne.

Video: Dena Headlee / LiveScience

Og hvis krabberne ankommer til havene i Antarktis, vil de muligvis også få følge af krabbeædende rovdyr. Det vil yderligere ændre på det unikke økosystem ved Antarktis.

Kan betyde tab af lægemidler

Mange er måske ligeglade med, om havene omkring Antarktis dermed bliver mere ensartede med havmiljøet i resten af verden. Men sådanne ændringer kan have konsekvenser på områder, som man ikke umiddelbart tænker over, påpeger forskerne.

»I praktisk forstand er én af risiciene potentielt at miste lægemidler fra havet, som vi endnu ikke kender til. Det er et lignende argument som det, der bliver fremført for regnskovene. Det viser sig, at der er en masse dyr i Antarktis, som besidder den form for stoffer, der kan vise sig at have farmaceutisk værdi,« siger Richard Aronson til LiveScience.

Eksempelvis forsker en medforfatter til studiet også i de lægelige effekter af et antarktisk sækdyr (i familie med de danske søpunge), der viser tegn på at kunne bekæmpe hudkræft.

På en lignende måde kunne andre smådyr fra Antarktis potentielt få betydning for udvikling af fremtidige lægemidler mod kræft, bemærker den amerikanske forsker.

Bevaringsværdigt for sin egen skyld

Men det er ikke kun de arter, der kan blive til lægemidler, der er værd at bevare, understreger Richard Aronson. Han betragter dyrelivet i Antarktis som bevaringsværdigt i sig selv og for sin egen skyld.

»Jeg har indtryk af, at mange af os mener, at vi bliver nødt til at være de ansvarlige forvaltere af planeten. Antarktis er usædvanlig. Det er et sted, der antænder fantasien. At kaste alt det bort er, for mig at se, en frygtelig ting,« tilføjer forskeren.

Kongekrabberne findes i havene over hele verden, men det er først for nylig, at forskerne har fundet dem langs den antarktiske kontinentalsøjles skrænter.

Til trods for navnet er kongekrabberne (Lithodidae-familien) i virkeligheden ikke 'ægte' krabber. De fleste forskere mener, at de i stedet nedstammer fra forfædre, der nærmere har lignet moderne eremitkrebs.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk