For mere end 13 milliarder år siden eksploderede en enorm stjerne et sted i det unge univers. Lige siden har lyset fra denne eksplosion bevæget sig igennem universet, og nu har det nået Jorden.
Ved at analysere lyset har astronomerne fundet ud af, at stjernen eksploderede, da universet var 4,6 procent så gammelt, som det er i dag, nemlig 'kun' 630 millioner år gammelt.
En gruppe astrofysikere fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er medforfattere på den artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, hvor opdagelsen er offentliggjort.
»Opdagelsen fortæller os noget om, hvornår de første stjerner blev dannet,« fortæller lektor Johan Fynbo fra Dark Cosmology Centre til videnskab.dk.
\ Fakta
EKSPERTER I GAMMAGLIMT
På Dark Cosmology Centre er de rigtig gode til at analysere gammaglimt. I de seneste fem år har de danske forskere målt rødforskydninger for cirka 70 gammaglimt. Dermed har de bidraget til forståelsen af, hvordan stjerner er blevet dannet gennem universets historie.
»I starten af universets historie var der ingen stjerner. De blev først dannet nogle hundrede millioner år efter Big Bang, mener man. Den her observation viser, at der var en stjerne, der døde lige godt 600 millioner år efter Big Bang.«
Gammaglimtet blev opfanget af en satellit
Den eksploderende stjerne udsendte et gammaglimt - et uhyre kraftigt lysglimt i mange forskellige bølgelængder, ikke mindst gammastråler. Det var NASA's satellit Swift, der fik øje på gammaglimtet, og satellitten sendte besked om fundet til teleskoper på Jorden.
Teleskoper på Hawaii og i Chile blev rettet ind mod det sted på himlen, hvor gammaglimtet kom fra, og dets efterglød blev observeret i forskellige bølgelængder.
Det viste sig hurtigt, at eftergløden havde en stor rødforskydning, og dermed måtte der være tale om en stjerne, der eksploderede for meget længe siden.
En tung stjerne eksploderede i universets barndom
Rødforskydningen skyldes universets udvidelse. Efterhånden som rummet mellem den døende stjerne og Jorden har udvidet sig, er bølgelængden af lyset fra stjernen også forøget, og dermed er lyset blevet rødere. Ved at se på, hvor stor rødforskydningen er, kan astronomerne afgøre, hvor længe lyset har været undervejs. Det synlige lys i forbindelse med gammaglimtet GRB 090423 nåede at blive infrarødt, før det ankom til Jorden, og med data fra teleskoperne blev det muligt at bestemme gammaglimtets rødforskydning (z) til tæt på 8,2, hvilket er noget mere end den hidtidige rekord på z=6,96.
Det kan oversættes til, at den store stjerne, der sandsynligvis har været mere end 30 gange så tung som Solen, døde i en gigantisk eksplosion i universets barndom for 13,1 milliarder år siden.
Nu ved forskerne altså, at sådanne stjerner eksisterede cirka 630 millioner år efter Big Bang. Dermed er der lagt endnu en brik i det store puslespil, der skal samles for at gøre os kloge på universets historie.
