Kæmpestjerne eksploderede i universets barndom
Efter at have rejst gennem universet i mere end 13 milliarder år er lyset fra en eksploderende stjerne nu nået frem til Jorden. Danske forskere har analyseret lyset fra resterne af den tidlige stjerne.

Gløden efter den eksploderende stjerne viste sig ikke som synligt lys - dette billede fra Swift-satellitten viser eftergløden i røntgenområdet. (Foto: NASA/Swift/Stefan Immler)

Gløden efter den eksploderende stjerne viste sig ikke som synligt lys - dette billede fra Swift-satellitten viser eftergløden i røntgenområdet. (Foto: NASA/Swift/Stefan Immler)

For mere end 13 milliarder år siden eksploderede en enorm stjerne et sted i det unge univers. Lige siden har lyset fra denne eksplosion bevæget sig igennem universet, og nu har det nået Jorden.

Ved at analysere lyset har astronomerne fundet ud af, at stjernen eksploderede, da universet var 4,6 procent så gammelt, som det er i dag, nemlig 'kun' 630 millioner år gammelt.

En gruppe astrofysikere fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er medforfattere på den artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, hvor opdagelsen er offentliggjort.

»Opdagelsen fortæller os noget om, hvornår de første stjerner blev dannet,« fortæller lektor Johan Fynbo fra Dark Cosmology Centre til videnskab.dk.

Fakta

EKSPERTER I GAMMAGLIMT

På Dark Cosmology Centre er de rigtig gode til at analysere gammaglimt. I de seneste fem år har de danske forskere målt rødforskydninger for cirka 70 gammaglimt. Dermed har de bidraget til forståelsen af, hvordan stjerner er blevet dannet gennem universets historie.

»I starten af universets historie var der ingen stjerner. De blev først dannet nogle hundrede millioner år efter Big Bang, mener man. Den her observation viser, at der var en stjerne, der døde lige godt 600 millioner år efter Big Bang.«

Gammaglimtet blev opfanget af en satellit

Den eksploderende stjerne udsendte et gammaglimt - et uhyre kraftigt lysglimt i mange forskellige bølgelængder, ikke mindst gammastråler. Det var NASA's satellit Swift, der fik øje på gammaglimtet, og satellitten sendte besked om fundet til teleskoper på Jorden.

Teleskoper på Hawaii og i Chile blev rettet ind mod det sted på himlen, hvor gammaglimtet kom fra, og dets efterglød blev observeret i forskellige bølgelængder.

Det viste sig hurtigt, at eftergløden havde en stor rødforskydning, og dermed måtte der være tale om en stjerne, der eksploderede for meget længe siden.

En tung stjerne eksploderede i universets barndom

Rødforskydningen skyldes universets udvidelse. Efterhånden som rummet mellem den døende stjerne og Jorden har udvidet sig, er bølgelængden af lyset fra stjernen også forøget, og dermed er lyset blevet rødere. Ved at se på, hvor stor rødforskydningen er, kan astronomerne afgøre, hvor længe lyset har været undervejs. Det synlige lys i forbindelse med gammaglimtet GRB 090423 nåede at blive infrarødt, før det ankom til Jorden, og med data fra teleskoperne blev det muligt at bestemme gammaglimtets rødforskydning (z) til tæt på 8,2, hvilket er noget mere end den hidtidige rekord på z=6,96.

Det kan oversættes til, at den store stjerne, der sandsynligvis har været mere end 30 gange så tung som Solen, døde i en gigantisk eksplosion i universets barndom for 13,1 milliarder år siden.

Nu ved forskerne altså, at sådanne stjerner eksisterede cirka 630 millioner år efter Big Bang. Dermed er der lagt endnu en brik i det store puslespil, der skal samles for at gøre os kloge på universets historie.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.