Interstellart støv opfanget ved Saturn
Cassini-rumsonden undersøger Saturn og dens ringe. Den har opfanget svage, men klare spor af støv, der ikke stammer fra vores solsystem.

Vores solsystem ligger i rummet mellem stjernerne, og på deres vej drøner interstellare partikler forbi os. Det er sådanne partikler, som Cassini har opdaget ved Saturn. (Fotos: ESA; dust grain inset: NASA/JPL; Saturn billede: NASA/JPL/Space Science Institute)

Vores solsystem ligger i rummet mellem stjernerne, og på deres vej drøner interstellare partikler forbi os. Det er sådanne partikler, som Cassini har opdaget ved Saturn. (Fotos: ESA; dust grain inset: NASA/JPL; Saturn billede: NASA/JPL/Space Science Institute)

 

Cassini har undersøgt en masse sten-, støv- og ispartikler, opsamlet fra Saturns ringe. Det viser sig, at 36 af de støvkorn er meget anderledes end resten af ringpartiklerne.

De anderledes støvkorn er såkaldt interstellart støv - dvs., at de stammer fra et sted uden for vores solsystem.

Interstellart støv i vores solsystem er dog ikke nogen nyhed. Så det, at man har fundet interstellart støv er ikke helt uventet.

Allerede i 90'erne blev der gjort opdagelser af interstellart støv i vores solsystem. Det blev klarlagt, at støvet stammer fra den interstellare, tomme sky, vores solsystem rejser igennem. Derfor håbede man også, at man ville finde interstellare partikler blandt Saturns ringe.

Interstellart støv opfører sig anderledes

I gennemsnit er der fundet et par interstellare partikler om året, og de opfører sig helt anderledes end de andre ring-partikler rundt om Saturn - de bevæger sig nemlig med en anden hastighed og i en anden retning.

Partiklerne bevæger sig med ca. 72.000 km/t; en hastighed, der er stor nok til, at de ikke bliver opfanget i solsystemet, selv ikke af Solens tyngdekraft. De drøner bare lige igennem. 

Støvet består af stenmineraler

Selvom man har vidst, at der fandtes interstellart støv i Solsystemet, så har man hidtil ikke vidst, hvad det består af.

Interstellare støvpartikler kommer fra den interstellare, tomme sky, vores solsystem rejser igennem. I gennemsnit er der fundet et par interstellare partikler om året, og de opfører sig helt anderledes end de andre ring-partikler rundt om Saturn - de bevæger sig nemlig med en anden hastighed og i en anden retning. (Foto: Colourbox)

Men nu har instrumenter ombord på Cassini analyseret partiklerne.

Det viser sig, at de ikke består af is, som man troede, men faktisk består af helt bestemte mineraler.

Alle partiklerne havde næsten samme sammensætning af stendannende mineraler; silicium, jern, calcium og magnesium. Til gengæld var der mindre mængder af svovl og kul i forhold til de andre partikler, der er i Saturns ringsystem.

 

Hvorfor er de alle sammen ens?

Der findes mange forskellige stjerneeksplosioner, der kan efterlade støvpartikler. Derfor forventede man også at finde mange forskellige typer af interstellare partikler.

Dét, at alle partiklerne ligner hinanden, har undret forskerne en del. Det ser ud, som om de måske er dannet eller omdannet ved en mere konsistent proces i det interstellare rum.

Forskerne spekulerer i, om partiklerne fra de store stjerneeksplosioner er blevet omdannet og forvitret, blandt andet ved chokbølger fra nye stjerneeksplosioner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker