Ildkugler og meteorsværme over Danmark
I det sidste par uger har medierne været fulde af historier om store meteorer og lysglimt. Men hvad er egentlig hoved og hale i de historier? Og er der usædvanligt mange meteorer på himlen over Danmark i øjeblikket?

En stor ildkugle blev lørdag aften set af mange danskere, men hvor almindelige er de kraftige stjerneskud? Billedet her er taget af et meteor-overvågningskamera i København. (Foto: stjerneskud.info)

Ildkugler over Danmark.

Usædvanlig kraftig meteor.

Stort lysglimt over Danmark var meteor.

Halloween-meteor rammer næsten Jorden.

Det er bare nogle af overskrifterne på de historier, der den seneste tid har været bragt i medierne.

Men kan det egentlig passe, at der er mange flere og kraftigere meteorer, end der plejer at være på denne tid?

Det ville være at strække sandheden. I disse dage krydser Jordens bane faktisk bare et par meteorsværme, og det er sværme, vi møder hvert år på samme tidspunkt i Jordens bane rundt om Solen.

Lysstærke meteorer

Fra 2. oktober til 7. november passerer vi meteorsværmen Orioniderne, fra 20. oktober til 10. december passerer vi meteorsværmen Tauriderne, og fra 16. november til 20. november passerer vi meteorsværmen Leoniderne. 

Der er altså rigelig med stjerneskudsaktivitet på himlen her i november. Meteorerne i de tre sværme er ikke så talrige som for eksempel Perseiderne, som man kan se i august, men til gengæld er nogle af dem meget mere lysstærke.

Ildkugler i hobetal

Når en større meteor bremses ned i atmosfæren, kan den lyse meget kraftigt, og det ser vi som et stjerneskud - eller hvis meteoren er særlig stor, kalder man det også en ildkugle.

Lørdag 31. oktober var der mange, der så en meget kraftig ildkugle på himlen. Lysglimtet blev set over Danmark lidt over syv om aftenen, og det varede et par sekunder.

Meteoren brændte op i Jordens atmosfære over den nordlige del af Polen.

Halloween-asteroiden

Ildkugle-meteoren var meget spektakulær og kraftig, men den kunne ses omtrent samtidig med, at en endnu større gæst kom forbi.

En asteroide, der er blevet døbt Halloween-asteroiden, fløj også forbi Jorden 31. oktober. Mediebilledet fortæller os, at det var en sand gyser, at Jorden var lige ved at gå under og så videre.

Igen er der tale om en overdrivelse. Asteroiden fløj forbi Jorden i en afstand af 500.000 kilometer fra Jorden, og ja, det er ganske rigtig en hårsbredde, når man arbejder med astronomi, men det er stadigvæk 500.000 kilometer og på den anden side af Månen. Så Jorden overlevede.

LÆS OGSÅ: 10 store begivenheder i rummet i 2015

Form som et dødningehoved

Alligevel er det den meteor, der har været tættest på Jorden siden 2006, og billeder fra Arecibo Observatoriet i Puerto Rico viser, at kometen har form som et dødningehoved.

Halloween-asteroiden var faktisk meget svær at se fra Jorden i modsætning til de ildkugler, folk har set hen over landet.

Den ildkugle, som mange så lørdag den 31. oktober, oplyste himlen med grønne og blålige farver og det lignede, at der var røg omkring den. Det kan tyde på, at det var en meget kraftig meteor.

Det er blevet bekræftet, at Ildkuglen brændte op over Polen, og den er blevet associeret med meteorsværmen Tauriderne.

Meteorer er ikke et sjældent syn

Meteorer i den størrelsesorden, som den der blev set lørdag, er ikke så sjældne, som man skulle tro.

De ses en til to gange om året over Danmark. Det, der er særligt ved den her meteor, er, at der er mange, der har set den.

Det skyldes dels, at den fløj lavt på himlen, og dels at den fløj over Danmark på et tidspunkt, hvor mange var udenfor eller så ud.

Det er fordelen ved efterårets og vinterens tidlige mørke. Himlen er mørk i flere af vores vågne timer, og det gør også sandsynligheden for at se spændende himmelfænomener større.

En sidste vigtig faktor er vejret. En skyfri himmel er en god hjælp, når man spejder efter stjerneskud.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker