Gletsjere på voldsom skrump
Observationer fra dette års feltsæson i Grønland viser, at den rekordvarme sommer har betydet en meget omfattende gletsjerafsmeltning, hvor gletsjerfronterne nu trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo.

Den gennemsnitlige sommertemperatur (gennemsnittet for månederne juni, juli og august) målt i Tasiilaq, Am­mas­salik Ø, Østgrønland. En stigende middelsommertemperatur gør sig ligeledes gældende ved andre meteorologiske stationer i Østgrønland, som for eksempel i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Danmarkshavn og Station Nord. Datakilde: DMI. Klik for stor tabel.

Den gennemsnitlige sommertemperatur (gennemsnittet for månederne juni, juli og august) målt i Tasiilaq, Am­mas­salik Ø, Østgrønland. En stigende middelsommertemperatur gør sig ligeledes gældende ved andre meteorologiske stationer i Østgrønland, som for eksempel i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Danmarkshavn og Station Nord. Datakilde: DMI. Klik for stor tabel.
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

 

Året 2010 slår de tidligere varmerekorder fra såvel 2003 som 2007 i østgrønland.

Temperaturobservationer viser, at temperaturen i gennemsnit for sommerperioden juni, juli og august var mellem 0,5-1,5 °C over gennemsnittet for de sidste fem årtier.

Specifikt for Tasiilaq, Ammassalik ø, var middel sommertemperaturen for 2010 7,8 °C, hvilket er 2,0 °C over gennemsnittet for perioden 1960-2010 på 5,8 °C (se figur).

Dette er den varmeste sommer målt i østgrønland, siden systematiske temperaturmålinger blev påbegyndt.

De høje østgrønlandske temperaturer er i overensstemmelse med den globale situation, hvor de første seks måneder af 2010 ifølge den amerikanske rumforskningsorganisation NASA blev det varmeste halvår i temperatur-målingernes historie.

De høje sommertemperaturer i 2010, som ligger i forlængelse af en gennemsnitlig stigning i årsmiddeltemperaturen over de seneste fem årtier på 0,8 °C, sætter sine spor i landskabet.

TRIN 1. Et eksempel på forskellige stadier af 'gletscherkollaps' ved Mittivakkat-gletscheren i Østgrønland. Gletscherens overflade i randområderne er styrtet sammen på grund af rekordafsmeltningen i sommeren 2010, både på gletscherens overflade og inde i gletscheren, hvor øgede mængder smeltevand udhuler den. Dræneringskanalerne udvides, hvilket sine steder medfører, at gletscheren ikke er i stand til at bære sin egen vægt. (Foto: Sebastian H. Mernild)

Sommertemperaturen har afgørende indflydelse på smeltningen af is og sne og afstrømningen af ferskvand til oceanet.

I 'normale' år (det vil sige år med sommertemperaturer omkring middelværdien 5,8 °C og med en vinter-snenedbør på 1100-1400 mm) ligger store snefaner i landskabet til langt ind i august måned. I 2010 var stort set al sne allerede smeltet bort i slutningen af juni/begyndelsen af juli som en konsekvens af den varme forsommer.

 

Gletscherne smelter tilbage

Ud fra fotografier optaget i 1933 i forbindelse med Knud Rasmussen's 7. Thule Ekspedition kan gletscherrandens form og position for omtrent 75 år siden bestemmes.

I sommeren 2010 ligger Mittivakkat-gletscherens rand cirka 1,3 km længere oppe i dalen. Gletscherfronten er gennem de seneste godt 75 år i gennemsnit smeltet 17-18 meter tilbage om året.

Målinger i sensommeren 2010 viser, at gletscherfronten dette år er smeltet omkring 35 meter tilbage. Meget tyder på, at flere gletschere i området gennem de senere år trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo.

Et tempo, som i 2010 er omkring det dobbelte af den gennemsnitlige tilbagesmeltning, der er sket gennem de henved 75 år, hvor observationer og billededokumentation har fundet sted.

Trin 2. (Foto: Sebastian H. Mernild)

Målinger og modelberegninger viser, at tilbagesmeltningen i 2010 klart overstiger alle tidligere 75 år.

Endvidere har Mittivakkat-gletscheren i 63 ud af de seneste 75 år haft en tydelig negativ massebalance, hvilket betyder at sommerens smeltning af sne og is fra gletscherens overflade overstiger den mængde sne, der akkumuleres på gletscheren gennem den foregående vinterperiode.

I randzonen var nedsmeltningen af gletscheroverfladen i 2010 på mellem 4,5-5,2 meter, hvorimod der i tidligere år er observeret en gennemsnitlig nedsmeltning i randzonen på mellem 2-3 meter. Også her er der i 2010 tale om en fordobling af tidligere års smeltning.

 

Gletscherkollaps

Den varme sommer har yderligere medført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes 'gletscherkollaps'.

Det vil sige, at gletscherens overflade i randområderne ikke blot smelter tilbage men falder sammen over større områder.

Der er ingen tvivl om, at flere af gletschere i området er stærkt påvirket af de høje temperaturer, dels af den varmere atmosfæres direkte indvirkning på overfladeafsmeltningen, men også af varmens indirekte effekt, da de stærkt øgede mængder af smeltevand skaber smeltning internt i gletscheren.

Nedsmeltningen af gletscheroverfladen ved en nunatak tæt på gletscherens ligevægtlinie, hvor gletscherranden er blevet markeret på klipperne gennem perioden 1994 til 2010. (Foto: Sebastian H. Mernild)

Ved kontakt med det relativt set varmere og kraftigt strømmende smeltevand sker der en udvidelse af dræningskanalerne. I dele af gletscherens randområde sker undermineringen så hurtigt, at gletscherranden ikke når at smelte tilbage, før der sker kollaps.

 

Afstrømning

Den voldsomme gletschersmeltning i 2010 har medført en øget afstrømning af ferskvand til oceanet.

Det forventes, at afstrømningen i 2010 er omkring 25-35 procent større sammenlignet med gennemsnittet for de seneste cirka 15 år, hvorfra der foreligger pålidelige data.

Det eksakte tal vil først foreligge, når den egentlige smeltesæson stopper hen mod slutningen af september måned.

De tendenser, der er observeret i afstrømningen fra østgrønland, synes ligeledes at gøre sig gældende i Vestgrønland, f.eks. ved Kangerlussuaq, hvor der gennem de seneste år har været gennemført tilsvarende målinger.

Sommeren 2010 vil med de høje temperaturer i Grønland sætte sig tydelige spor ved en ekstraordinær stor gletscherafsmeltning og en ferskvandsafstrømning til verdenshavene, som vil sætte yderligere skub i den accelerende globale havspejlsstigning.

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker