Forskellige supernovaer gav stof til solsystemet
Første kapitel i historien om solsystemets dannelse kan nu skrives. Den sky af molekyler, som solsystemet opstod af, bestod af forskellige generationer af stjernestøv. Det har danske forskere fundet ud af ved at analysere en meteorit.

En inklusion (i rød ring) i Allende-meteoritten kunne fortælle nyt om solsystemets tidligste dage. (Foto: Center for Stjerne- og Planetdannelse)

En inklusion (i rød ring) i Allende-meteoritten kunne fortælle nyt om solsystemets tidligste dage. (Foto: Center for Stjerne- og Planetdannelse)

Nu ved vi en lille smule mere om, hvad der skete, da solsystemet var ved at blive dannet. Det har en gruppe forskere ved Center for Stjerne- og Planetdannelse under Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet nemlig fundet ud af.

Blandt forskerne er kosmokemikerne Mia Bjørg Olsen og Jesper Holst, der begge er ph.d.-studerende, og som møjsommeligt har undersøgt såkaldte inklusioner.

Inklusioner er særlige små klumper i meteoritter, der kan fortælle en masse om solsystemets dannelse. Arbejdet har nu resulteret i en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

»Inklusioner giver os et billede af det miljø, vores solsystem blev dannet i - hvilket materiale, det er dannet af,« fortæller Mia Bjørg Olsen.

De første faste materialer

Inklusionerne blev dannet for 4.567 millioner år siden, omtrent samtidig med Solen og før dannelsen af planeterne. De har ikke ændret sig siden, så forskerne har altså adgang til det første faste materiale, der blev dannet i solsystemet.

Jesper Holst uddyber: »I meteoritter kan man finde calcium-aluminium-rige inklusioner, som vi ved er dannet ved høj temperatur. De er stort set ens alle sammen, men vi har fundet en sjælden inklusion, som har en helt anden kemisk sammensætning, og som fortæller os noget om dynamikken i det allertidligste solsystem.«

Her er inklusionen i meteoritten blevet farvekodet. Til venstre angiver den røde farve magnesium, til højre titan. I begge billeder er det grønne calcium og blå aluminium. Ud fra farverne kan forskerne identificere mineraler som hibonit (hib), anorthit (an), pyroxener (px), melilite (mel) og spinel (sp). (Foto: Center for Stjerne- og Planetdannelse)

Forskerne har været på jagt efter en type calcium-aluminium-rige inklusioner (forkortet CAI), der kaldes FUN (Fractionation and Unidentified Nuclear isotope effects). Dem er der kun fundet 20 af i de seneste 30 år, og det er først nu, det er lykkes at datere en FUN CAI.

»Det tog os et års tid at finde sådan en inklusion. Vi fandt den i en meteoritten Allende, som faldt ned i Mexico i 1969. Vi gik i gang med at analyse den kemiske sammensætning af 600 inklusioner fra meteoritten, og så var vi heldige at finde én FUN CAI,« siger Mia Bjørg Olsen.

Solsystemet fik tilført aluminium

Det spændende ved FUN CAI'en er, at den ikke rummer så meget magnesium-26 som de andre inklusioner. Magnesium-26 er et henfaldsprodukt fra radioaktivt aluminium-26, så når FUN CAI'en ikke har magnesium-26 i sig, var der ikke aluminuim-26 til stede, da den blev dannet.

En del af den sky af molekyler, som solsystemet opstod af, var altså uden aluminium-26. En anden del blev på et tidspunkt "forurenet" med grundstoffet, som kom fra tunge stjerner, der eksploderede som supernovaer.

Ved en supernova-eksplosion bliver der nemlig dannet en række grundstoffer, der spredes ud i universet. Mange af de grundstoffer, som vi selv og vore omgivelser består af, er oprindeligt dannet i supernovaer.

Forskerne fra Københavns Universitet har således fundet ud af, at den sky af molekyler, som solsystemet blev dannet af, rummede forskellige generationer af stjernestøv. På den måde har de skrevet det første kapitel i historien om solsystemet. Nu vil de gerne finde flere af de sjældne inklusioner, så historien kan blive endnu mere detaljeret.

Meteor over Mexico

Natten til d. 8. februar 1969 så borgerne i den mexicanske Chihuahua-provins en stor ildkugle på himlen. En stor meteorsten - nærmere bestemt en kulkondrit - faldt til Jorden.

Undervejs gik meteoren i flere stykker, og der blev efterfølgende fundet mere end to tons meteorit.

Meteorit blev fordelt

Stykker af meteoritten blev fordelt til forskningsinstitutioner rundt omkring i verden, og i Danmark fik Geologisk Museum fingrene i et 7-8 kilo stort stykke.

Noget af meteoritten er skåret ud i tre millimeter tykke skiver, og det er sådan nogle skiver, som forskerne har skåret inklusioner ud af - blandt andet ved hjælp af et tandlægebor.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.