Eksperiment med rødkålssaft
Med rødkål, sodavand og bagepulver kan man udføre et interessant kemisk forsøg i køkkenet. Kogevandet fra rødkål kan nemlig bruges som pH-indikator.

Så flotte farver kan man trylle frem ved at tilsætte forskellige syrer og baser til rødkålssaft. (Foto: Supermartl)

Så flotte farver kan man trylle frem ved at tilsætte forskellige syrer og baser til rødkålssaft. (Foto: Supermartl)

Hvis man ikke fik brugt al sin rødkål juleaften, skal man ikke blot smide resterne af den rå rødkål på komposten. Rødkålsekstrakt kan nemlig bruges til at bestemme surhedsgraden af forskellige væsker - den skifter simpelthen farve efter pH-værdien. Så hvorfor ikke bruge de mørke vinteraftener på et kemisk forsøg i køkkenet!

Man tager et halvt rødkålshoved, hakker det i småstykker, hælder det op i en gryde og dækker med vand. Derefter lader man det koge et par minutter og sier rødkålssaften fra. Lad saften køle af, og voila, så har man en fortræffelig ph-indikator.

Og nu til det sjove. Hæld en god sjat af rødkålssaften op i forskellige store glas, tilsæt diverse syrer eller baser og se, hvordan saften ændrer farve. Prøv for eksempel med eddike, citronsaft, farveløs sodavand som Sprite eller 7-Up, opvaskemaskinesæbe og bagepulver.

Fra rød til gul

Hvis det skal gå vildt til, og man vil helt ud i farveskift-ekstremerne, er der brug for en stærk syre som saltsyre og en stærk base som flydende afløbsrens, der er en opløsning af natriumhydroxid og eventuelt også kaliumhydroxid.

Men her skal man være opmærksom på, at saltsyre og afløbsrens er ætsende og absolut ikke noget for børn, og at man bør bruge handsker, når man fornøjer sig med skidtet.

Udtrækket fra rødkålen er ikke rødt, men nærmere blåviolet. Det har en neutral pH-værdi omkring 7.

Når man tilsætter syre og derved sænker pH-værdien, bliver blandingen rød, og med baser - højere pH-værdi - får man grønne og gule farver:


Under pH 3: Stærk rød

Omkring pH 4: Svag rød

Fakta

JUBILÆUM FOR PH-SKALAEN

I år er det 100 år siden, at pH-skalaen så dagens lys. Den danske kemiker Søren Peder Lauritz Sørensen skrev i 1909 en afhandling, hvor denne skala for surhedsgrad blev introduceret. Siden da har den gået sin sejrsgang verden over.

Tre år efter fandt Ludvig Emil Walbum fra Statens Serum Institut ud af, at man kunne bruge rødkålsudtræk som pH-indikator.

Cirka pH 5,3: Svag rødviolet

Omkring pH 6: Blåviolet

I omegnen af pH 7,5: Blågrøn

Tæt på pH 8,8: Grøn

Cirka pH 9,5: Grøngul

Over pH 10,5: Gul

Sådan virker det

Rødkål indeholder anthocyaniner, der fungerer som farvestof. Ved tilstedeværelsen af en syre eller en base ændres strukturen af anthocyanin en smule, og dermed ændres molekylets evne til at absorbere lys også.

Det er altså forskellige bølgelængder af lys, der absorberes af anthocyaniner i opløsninger af forskellig surhedsgrad. Og derfor ændrer rødkålsekstrakten farve, når der tilsættes syre eller base.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.