Den brune bjørns arvemasse kortlagt
En bjørn fra nationalparken Pasvik i Norge har fået sit genom kortlagt. Det kan blive nøglen til banebrydende klima- og evolutionsforskning. Forskerne håber at lære mere om artens tilpasning til et nyt klima.

Brunbjørnen er en imponerende art. Sammen med isbjørnen, er den det største landlevende rovdyr på den nordlige halvkugle.

En forskergruppe, ledet af professor Axel Janke ved Forskningssenteret for biodiversitet og klima (BiK-F) i Frankfurt am Main, er netop blevet færdig med at kortlægge den brune bjørns arvemasse.
Arbejdet er udført i samarbejde med Bioforsk i Norge og BGI, det kinesiske instituttet for genom-sekvensering. Forskerne vil nu sammenligne brunbjørn-sekvensen med de nyligt publicerede genom-sekvenser for isbjørnen og kæmpepandaen.

Genom fra en hanbjørn fra Pasvikdalen

Pilotbjørnen, som den blev kaldt, var en hanbrunbjørn fra Pasvikdalen i Nordnorge, og genomet vil udløse ny forskning i dyrearten.
»Med hele bjørnens genomsekvens har vi nu en utrolig ressource, der kan hjælpe os til at forstå det genetiske grundlag for tilpasning til forskellige klimaforhold,« siger professor Axel Janke.
»Genomsekvensen vil også være en uvurderlig ressource i studiet af andre aspekter af bjørnens biologi, så vi bedre kan forstå og beskytte disse smukke dyr.«

Den brune bjørns genom fortæller om tilpasning til klimaet

Brunbjørnens genom har specielt stor betydning på grund af det nære slægtskab med isbjørnen – selve symbolet på klimaændring.
Nyere studier ved BiK-F viser, at den brune bjørn og isbjørnen først udviklede sig til forskellige arter for 600.000 år siden, og at arterne er langt ældre end først antaget. At sammenligne deres genomer vil derfor fortælle meget om, hvordan de har formået at tilpasse sig forskellige klimaer.
»Det er et godt forskningsgrundlag til at opnå forståelse for, hvilken slags genetisk materiale, der gør et pattedyr i stand til at overleve under arktiske og tempererede klimaforhold,« siger Janke.

Tager år at tolke al information fra genomet

»Komparativ genomforskning har allerede lært os meget om evolutionære processer hos mennesker, neandertalere og chimpanser. Nu bliver bjørnene den anden gruppe af pattedyr i rækken, hvor dens nære slægtnings genom kan studeres, og vores pilotbjørn vil blive udødeliggjort,« påpeger Janke.
»Hele brunbjørnens historie findes i genomet, og det vil tage mange år at tolke al informationen. Selv når det gælder mennesker, hvor flere komplette genomer og flere millioner andre sekvenser og medicinske data er tilgængelige, er genomforskningen kun i sin begyndelsesfase,« siger han.

Arvemasse skal bruges til kortlægning af migration

Ud over at være nyttig til at opnå forståelse for genetisk tilpasning til klimaet, vil brunbjørn-genomet også kunne bruges til bevaringsformål.
»Ved hjælp af disse data vil vi kunne udvikle nye genetiske markører, som der vil være stort behov for i forbindelse med bevaring og naturforvaltning,« siger Hans Geir Eiken fra Bioforsk.
Instituttet overvåger skandinaviske og russiske bjørnebestande nøje.
»Mens en række studier har set på maternelt arvet mitokondrie-DNA for at studere bestandshistorie og migrationsmønstre blandt hunner, er det ingen tilgængelige relevante markører fra Y-kromosomet, som kan bruges til at studere migration blandt hanner. Hele brunbjørnhannens genom vil nu være tilgængelig til den type studier.«

Genomer kommer typisk fra hundyr

»Mange pattedyr-genomer, der tidligere er sekvenseret, kommer fra hundyr og mangler dermed Y-kromosomet,« pointerer dr. Hans Geir Eiken. Han og hans kolleger er ivrige efter at starte arbejdet, når den første genom-analyse og -indsamlingen er fuldført.
Et komplet pattedyrgenom er også en rig kilde til utallige opfølgningsstudier fra evolutionsbiologer og genetikere.
 
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk