Brunbjørnen er en imponerende art. Sammen med isbjørnen, er den det største landlevende rovdyr på den nordlige halvkugle.
En forskergruppe, ledet af professor Axel Janke ved Forskningssenteret for biodiversitet og klima (BiK-F) i Frankfurt am Main, er netop blevet færdig med at kortlægge den brune bjørns arvemasse.
Arbejdet er udført i samarbejde med Bioforsk i Norge og BGI, det kinesiske instituttet for genom-sekvensering. Forskerne vil nu sammenligne brunbjørn-sekvensen med de nyligt publicerede genom-sekvenser for isbjørnen og kæmpepandaen.
Genom fra en hanbjørn fra Pasvikdalen
Pilotbjørnen, som den blev kaldt, var en hanbrunbjørn fra Pasvikdalen i Nordnorge, og genomet vil udløse ny forskning i dyrearten.
»Med hele bjørnens genomsekvens har vi nu en utrolig ressource, der kan hjælpe os til at forstå det genetiske grundlag for tilpasning til forskellige klimaforhold,« siger professor Axel Janke.
»Genomsekvensen vil også være en uvurderlig ressource i studiet af andre aspekter af bjørnens biologi, så vi bedre kan forstå og beskytte disse smukke dyr.«
Den brune bjørns genom fortæller om tilpasning til klimaet
Brunbjørnens genom har specielt stor betydning på grund af det nære slægtskab med isbjørnen – selve symbolet på klimaændring.
Nyere studier ved BiK-F viser, at den brune bjørn og isbjørnen først udviklede sig til forskellige arter for 600.000 år siden, og at arterne er langt ældre end først antaget. At sammenligne deres genomer vil derfor fortælle meget om, hvordan de har formået at tilpasse sig forskellige klimaer.
»Det er et godt forskningsgrundlag til at opnå forståelse for, hvilken slags genetisk materiale, der gør et pattedyr i stand til at overleve under arktiske og tempererede klimaforhold,« siger Janke.
Tager år at tolke al information fra genomet
»Komparativ genomforskning har allerede lært os meget om evolutionære processer hos mennesker, neandertalere og chimpanser. Nu bliver bjørnene den anden gruppe af pattedyr i rækken, hvor dens nære slægtnings genom kan studeres, og vores pilotbjørn vil blive udødeliggjort,« påpeger Janke.
»Hele brunbjørnens historie findes i genomet, og det vil tage mange år at tolke al informationen. Selv når det gælder mennesker, hvor flere komplette genomer og flere millioner andre sekvenser og medicinske data er tilgængelige, er genomforskningen kun i sin begyndelsesfase,« siger han.
Arvemasse skal bruges til kortlægning af migration
Ud over at være nyttig til at opnå forståelse for genetisk tilpasning til klimaet, vil brunbjørn-genomet også kunne bruges til bevaringsformål.
»Ved hjælp af disse data vil vi kunne udvikle nye genetiske markører, som der vil være stort behov for i forbindelse med bevaring og naturforvaltning,« siger Hans Geir Eiken fra Bioforsk.
Instituttet overvåger skandinaviske og russiske bjørnebestande nøje.
»Mens en række studier har set på maternelt arvet mitokondrie-DNA for at studere bestandshistorie og migrationsmønstre blandt hunner, er det ingen tilgængelige relevante markører fra Y-kromosomet, som kan bruges til at studere migration blandt hanner. Hele brunbjørnhannens genom vil nu være tilgængelig til den type studier.«
Genomer kommer typisk fra hundyr
»Mange pattedyr-genomer, der tidligere er sekvenseret, kommer fra hundyr og mangler dermed Y-kromosomet,« pointerer dr. Hans Geir Eiken. Han og hans kolleger er ivrige efter at starte arbejdet, når den første genom-analyse og -indsamlingen er fuldført.
Et komplet pattedyrgenom er også en rig kilde til utallige opfølgningsstudier fra evolutionsbiologer og genetikere.
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
Brunbjørnens genom er bindeleddet mellem kæmpepandaen Ailuropoda melanoleuca og isbjørnen Ursus maritimus. (Foto: Alexander Kopatz)
Her er de norske bjørne-genforskere ved Bioforsk Svanhovd. Fra venstre; Leder Snorre N. Hagen, stipendiat Julia Schregel, laboratorieleder Camilla Tobiassen, laborant Ingrid Helle Danielsen, forsker Oddmund Kleven og afdelingsingeniør Beate Banken Bakke.
1
/
2
