Cassini kaster lys over Saturns Ringe
Saturns ringe har længe været et mysterium for astronomerne, men nu har Solen givet et fingerpeg om, hvor gamle ringene er.

Hvorfor klumper Saturns ringe ikke sammen? (Foto: NASA)

Hvorfor klumper Saturns ringe ikke sammen? (Foto: NASA)

Hvordan kan Saturns ringe blive ved og ved med at eksistere? Det spørgsmål har plaget astronomer i årtier.

Teorierne har været mange: først havde man en idé om, at de varede evigt. Senere spekulerede man over, om Saturns ringe bare var et kortvarigt fænomen, som vi var så heldige at overvære.

Men nu har data fra rumsonderne Voyager og Cassini tydeligt vist, at ringene har eksisteret meget længe. Det viste de mange ar, ringene har skabt på månerne i ringsystemet.

De seneste data fra Cassini viser faktisk, at ringene er mindst 100 millioner år gamle, og muligvis kan være endnu ældre.

Hyrdemåner

Det rejser så spørgsmålet om, hvorfor ringene ikke klumper sammen og ender som nye måner. Man ved, at månerne er med til at holde ringene ved lige, og derfor kaldes de også for 'hyrdemåner'.

Månerne er skyld i, at ringene deler sig, hvilket skaber effekten med de brede mørke bånd.

De mange små baner i ringene er et naturligt resultat af deres forskellige rotationshastighed om Saturn, når de befinder sig i forskellige baner om den.

Kanten af Saturns B-ring, hvor der er en tydelig regelmæssigt række af forhøjninger der strækker sig helt op til 3,5km over- og under ring-planet. (Foto: NASA)

Men hvad afholder dem overordnet set fra at klumpe sammen, når nu de har eksisteret så længe?

Svaret kom først for alvor, da Saturn passerede sit jævndøgn, hvor ringene vendte kanten mod Solen, og sollyset dermed afslørede enhver form for uregelmæssighed i ringene.

Cassini-sonden har ganske vist flere gange tidligere set klumper i Saturns ringe, men kun i korte glimt, når den passerede ringene.

Men med jævndøgnet havde man i en kort periode en enestående chance til at studere ringenes strukturer i 3D.

På billedet til højre ses kanten af Saturns B-ring, hvor der er en tydelig regelmæssigt række af forhøjninger, der strækker sig helt op til 3,5 kilometer over- og under det plan, som ringene danner.

Mønsteret, de danner, er både tydeligt og langt fra tilfældigt, men skyldes stående bølger i ring-materialet. På de to billeder ses mønsteret på kanten over den mørke deling, halvvejs oppe på billedet.

Billederne er taget med få dages mellemrum, så man kunne strudere deres fremmarch langs ringen.

Billeder af Saturns ringe taget med dages mellemrum. (Foto: NASA)

Man fandt på den måde i alt tre forskellige stående bølger alene i B-ringen.

»Disse oscillationer eksisterer af samme årsag som en guitar-streng har en naturlig tone,« siger Joseph Spitale, som er hovedforfatter på artiklen fra Space Science Institute, og som også leder arbejdet med at styre- og hente data fra Cassinis kameraer.

»Ringen har også en naturlig oscillations-frekvens, og d et er den vi kan se på billederne.«

Toner i en guitar-streng er jo lyd, og lyd er som bekendt trykbølger. Og oscillationerne i ringene er også udtryk for svingninger, der forplanter sig som trykbølger, men bare i form af masse-koncentrationer.

Dermed kan de svingninger sammenlignes med armene i en galakse, som også er trykbølger, der forplanter sig gennem det interstellare materiale i galakseplanet.

Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker