Hvis man vil lære sin nabo bedre at kende, så er det nemt at smutte over på den anden side af hækken. Hvis man vil lære sine naboplaneter bedre at kende, så skal der langt mere planlægning til. Som for eksempel, da solsystemets største planet skulle udforskes.
Den 7. december 1995 gik det ubemandede rumfartøj Galileo i kredsløb om Jupiter. Galileo havde været mere end fem år undervejs siden den forlod Kennedy Space Center i oktober 1989.
I 1970’erne havde andre rumfartøjer studeret Jupiter på afstand. Men det var første gang, at man fik mulighed for at indsamle data på så tæt hold af planeten og dens måner. Galileo kredsede om Jupiter i elipseformede baner. Hver tur rundt om planeten var tilpasset sådan, at man hver gang kom tæt på en af Jupiters mange måner.
Galileo havde ikke brændstof nok til hele rejsen til Jupiter. Derfor måtte Galileo først gå i kredsløb en gang om Venus og derefter to gange om Jorden før den havde opbygget nok fart til at blive slynget i retning mod sit mål.
Missionen blev utroligt vellykket og med hjælp fra Galileo lykkedes det forskerne at gøre en række opdagelser om den store planet og dens mange måner:
Jupiter har voldsomme tordenstorme langt større end Jordens. Jupiters ringe blev skabt, da meteorer ramte planetens overflade og hvirvlede støv op i atmosfæren. Månen Europa har sandsynligvis haft et hav.
Mission sluttede den 21. september 2003, da Galileo blev sendt ned i Jupiters overflade efter at have tilbagelagt i alt 4.631.778.000 kilometer.
