Overbefolkning i byerne, voksende social ulighed og mediernes overfokusering på kriminalitet og terror.
De faktorer er skyld i, at hver fjerde normale person, ifølge en engelsk undersøgelse, jævnligt har paranoide tanker. Og i fremtiden vil det antal med stor sandsynlighed stige. Det mener en af verdens førende paranoiaforskere, Dr. Daniel Freeman, som forsker i paranoia ved Institute of Psychiatry, King's College London.
»I dag tør vi ikke lade vores børn lege udenfor. Vi er mistænksomme overfor fremmede. Sikkerhedskameraerne er overalt. Vi lader til at have bevæget os ind i en paranoiaens tidsalder. Og der er indikationer på, at tingene muligvis kun vil blive værre,« siger Dr. Daniel Freeman.
Storbyen skaber paranoia
Diagnosen stiller han i den nye bog 'Paranoia: the 21st Century Fear ' - 'Paranoia: det 21. århundredes frygt', som han har skrevet sammen med sin bror, forfatteren Jason Freeman.
Dr. Daniel Freeman mener, at den måde vi indretter vores liv på, er grunden til, at paranoia bliver mere og mere udbredt. Storbyliv bærer en del af skylden. For at illustrere det peger han på, at 2008 er det år i verdenshistorien, hvor der for første gang var flere mennesker, der levede i byer, end på landet.
Til sammenligning levede kun fem procent af verdens befolkning i byer for ca. 200 år siden - i år 1800. Og i 2030 forventes det, at 65 procent af verdens befolkning lever i storbyer.
»Sociale bånd er meget løsere i store byer, end i mindre landlige samfund, hvor netværkene er etablerede og stabile. Social isolation, som er en negativ sidegevinst ved storbyliv, er tæt forbundet med, at paranoide tanker opstår,« siger Dr. Daniel Freeman.
Derudover peger han på, at social ulighed også er med til at skabe paranoia. Studier i USA har vist, at de stater, hvor der var størst social ulighed, også var dem, hvor der var den største mistænksomhed overfor fremmede.
\ Fakta
VIDSTE DU
Dr. Daniel Freeman har som den første i verden fundet en måde at påvise paranoid adfærd. I sit laboratorium har han udsat 200 repræsentativt udvalgte mennesker for den samme togtur, med præcis de samme neutrale skuespillere. Det skete ved hjælp af en fire minutter lang virtual reality metro-togtur
Nogle af skuespillerne i den virtuelle togtur læste avis, andre kiggede sig omkring i toget. Nogle så hen på forsøgspersonen og smilte.
Resultatet var, at hver fjerde deltager oplevede nogle af personerne som skræmmende. Også selvom de opførte sig neutralt.
Arbejdspladsen og medierne puster til ilden
Også arbejdsmarkedet har skyld i den voksende paranoia. De øgede krav til, at ansatte skal være fleksible og indgå i kortere kontraktansættelser betyder, at usikkerhed og stress opstår. Og gør de det, er det med til at vække forsvarsmekanismer, som får ansatte til at se deres kolleger som konkurrenter og potentielle trusler.
Kombineres ensomhed i storbyen og et hektisk, konkurrencedrevet arbejdsliv med mediernes overfokusering på terror og kriminalitet, opstår der for alvor grobund for paranoia, mener Dr. Daniel Freeman.
»Alle tidsaldre har deres monstre, og vores er terrorister, hætteklæde unge og pædofile. Men den dækning de folk får i medierne er langt større, end den de virkelige dræbere så som hjerteanfald, kræft og trafikdrab får,« siger Dr. Daniel Freeman.
Han mener, at overfokuseringen skaber en 'paranoia-kultur', fordi det er svært at forholde sig roligt, når alle omkring en går i panik.
Et samfundsproblem
Der skal altså gøres en del for at standse paranoiaens opblomstring. Både på samfunds- og individniveau.
»At behandle paranoia på det personlige plan er temmelig enkelt via for eksempel kognitiv opførselsterapi. Men hvis vi virkelig skal have et greb om problemets rod, skal vi skride bredere ind. Vi har brug for, at politisk handlen åbner befolkningens øjne for, hvad paranoia er. Og vi har brug for at uddanne terapeuter, så vi kan tackle effekterne af de sociale og økonomiske forhold, der kan være skadelige,« siger Dr. Daniel Freeman.
