Mennesker kan stå i det velkendte, men på hver deres side af en usynlig grænse. Midt i det velkendte støder vi på kulturelle særheder og konflikter, der stikker helt ud. Men hvordan hænger det sammen?
Lektor på Institut for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet Thomas Schwarz Wentzer forsker i, hvordan alle vores oplevelser af noget velkendt skyldes erfaringer med noget ukendt.
»Vi betragter uheldigvis ofte erfaring som en proces, hvor vi selv står udenfor. Skulle man fra Brugsens hyldemetre med klare etiketter så blot vælte færdigt indpakkede stykker af information ned i sin indkøbsvogn - og så var man klog på verden?« spørger han.
For at forstå hvordan vi når til en verden med ene genkendelige kulturer, tydelige modstandere og klare overskrifter, er det altså nødvendigt at forske i, hvorfor de færdige erfaringer overhovedet kan opstå. Schwarz Wentzer mener, at et filosofisk erfaringsbegreb er en klar gevinst, der kan gøre verden rigere.
Når erfaring forstås som en tilpasningsproces, hvor vi forandrer os i takt med, at vi lærer verden at kende, bliver vi nemlig aldrig helt færdige med verden. Baseret på sin forskning vil Schwarz Wentzer fremhæve, at vi kun lærer af en åbenhed over for det ukendte.
»Enhver åbenhed er en kilde til erfaring - og uden erfaringer fandtes der ikke afprøvede rutiner eller metoder,« understreger han.
Mennesket er et ufærdigt dyr
Rækkevidden af vores erfaringer bliver klar, når vi ser på menneskets særstilling i naturen.
»Filosofisk set er mennesket det dyr, der ikke er færdigudviklet,« siger Thomas Schwarz Wentzer med henvisning til studier i, hvordan man i filosofisk litteratur har forsøgt at forstå menneskets stilling i verden.
Som det fattige dyr uden en klar placering i naturen er mennesket i stedet blevet rigt på kultur, erfaringer og teknikker. På tværs af historien har mennesker ved hjælp af proteser i træ, vacciner og flyvemaskiner udvidet sine biologiske grænser, så vi i stedet for en natur er blevet rige på variation og muligheder.
»Set gennem et filosofisk erfaringsbegreb opstår alle vores erfaringer som forsøg på at komme overens med en verden, vi ikke er fortrolige med,« siger den århusianske filosof.
Dette behov for altid at måtte orientere os gør, at vi må huske på verden som et for os dybest set ukendt sted. Ifølge Schwarz Wentzer er det en fordel for os at forstå det velkendte som del af en kompleks verden, vi aldrig helt får overblik over.
Formuleret med hans ord ligger der en klar nytte i at huske på, hvad vi var uden vores erfaringer:
»Forudsætningen for at tilpasse os forandringer og få nye erfaringer er, at verden i morgen kan være anderledes end den, vi kender i dag.«
Forskere søger løsninger
Uden åbenhed støder vi hurtigt på store forhindringer. Så bliver det nemlig uundgåeligt et ekstra stort nederlag, hver gang noget må revideres.
»I byerne færdes vi i kendte subkulturer, hvor vi ikke risikerer reelt ubehagelige nye indtryk og revisioner - meget kan forklares i hjemmevante ord, symboler og persontyper. Men det bliver desto sværere at håndtere omstillinger, kriser og forandringer,« forklarer Schwarz Wentzer.
Thomas Schwarz Wentzer peger på, at forskere også anspores og ønsker at nå til bedre løsninger på helt aktuelle sociale problemer.
Når forskere til marts fremlægger deres viden om almene forudsætninger for erfaringer på den internationale konference Conditions of Experience - Language, Tradition, Subjectivity på Aarhus Universitet, er det fordi, de gennem en fremadrettet filosofisk forskning vil tilbyde forklaringer på de problemer, mennesker uundgåeligt støder på i en hverdag fyldt med sociale kriser og konflikter.
»En forskning i hvordan erfaring opstår, er også en starthjælp til, hvordan vi lærer at erkende og tackle nye problemer,« siger Thomas Schwarz Wentzer.
Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet
