Flere vikingesmykker er blevet fundet i området omkring Vestervang i Kirke Hyllinge. Nogle af smykkerne indeholder guld og kan dateres til at være 1.300 år gamle.
Fundet er blandt andet blevet gjort af Ole Kastholm fra Roskilde Museum.
Mellem mange andre udgravede genstande fra det daglige hushold for almindelige mennesker, er smykkerne dukket op, skriver Ole Kastholm i rapporten, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archaeology.
Smykkerne viser menneskelignende dyr
Det smykke, der er mest opsigtsvækkende, er 7,3 centimer langt og forestiller et dyr med hjerteformet hoved, rundede ører og cirkulære øjne. Hovedet kan have været en del af en halskæde, fremgår det af rapporten.
»Nakken er dækket af en perlelignende kæde. Over dyrets forben er der markeret albueled samt poter eller fødder med tre fingre, som rækker bagud til det, der kan være bagben eller vinger,« står der i rapporten.
Oprindeligt har der sandsynligvis været tre lignende motiver på smykket, men det er kun dette ene, der er bevaret.
På smykket kan man også se tre maskerede figurerer med hængende overskæg og et rundt mærke mellem øjenbrynene. Over øjenbrynene kan man se to ører eller horn titte frem, som giver masken et dyre-lignende udseende.
I en e-mail til LiveScience forklarer arkæologen om smykkerne:
»Nogle af dem er menneskelignende billeder, der dog kan ses som repræsentationer på shamanistiske handlinger, dvs. som formidlere mellem den ’rigtige’ verden og den ’anden’ verden.«
Ole Kastholm kan ikke med sikkerhed sige, hvem der har båret smykket, men det var helt sikkert en person med forbindelser til det elitære miljø i vikingetiden, skriver LiveScience.
Forundrende fund i et beskedent område
Det er ikke første gang, at Ole Kastholm finder levn fra vikingetiden ved Vestervang. De seneste år har han og hans kollegaer gjort adskillige fund i området.
I 2007 fandt de resterne fra det, man mener var en enkelt gård, som bestod af 18 langhuse og 21 grubehuse.
De største af grubehusene har ikke været større end 10 kvadratmeter, mens de mindste har været bare 3,5 kvadratmeter.
Fundet af det lille gård-kompleks i Vestervang står i kontrast til de fund, man tidligere har gjort sig i Lejre, fordi Lejre var hjemsted for eliten i vikingesamfundet.
Smykkerne i Vestervang vækker derfor også undren hos arkæologen.
For hvad laver så dyrebare smykker i et område, der ikke ser ud til at have været hjemsted for de højere lag i samfundet?
Muligvis har Vestervang og Lejre været forbundet til hinanden, og de dyrebare smykker fra de elitære samfundslag i Lejre kan være endt på landmændenes grund.
Vestervang og Lejre kan have haft forbindelse til hinanden
Tidligere hed hele området ikke Kirke Hyllinge, men bestod af to landsbyer; Kirke Hyllinge og Store Karleby. Vestervang lå som marker vest for Store Karleby, og et par kilometer længere mod syd kunne man finde Lille Karleby.
Ifølge rapporten i Danish Journal og Aerchaeology har en svensk arkæolog, Stefan Brink, været optaget af navngivningen af områder i vikingetiden, og her kan ordet ’karl’ lede os på sporet af, hvordan Vestervang kan have været forbundet til Lejre.
»Det gamle skandinaviske udtryk ’karl’, tilsvarende det gamle engelske ’ceorl’, henviser til kongens professionelle krigereskorte. Brink påpeger, at kongens følgesvende selvfølgelig havde deres profession som for eksempel kriger, men primært var de landmænd, og de blev derfor givet gårde og landsbyer til deres daglige livsgrundlag,« skriver Ole Kastholm.
Rejsetiden mellem Lejre og Vestervang har kunnet gøres på omkring tre timer, vurderer Ole Thirup Kastholm i rapporten, men det er ikke en garant for, at de to områder har været forbundet.
»Selvom der ikke er nogen absolutte beviser på en forbindelse mellem de to steder, antyder det muligheden for, at Vestervang var en slags satellit-område til Lejre,« skriver han.
Fund af vikingesmykker med dyrelignende menneskerskikkelser i Vestervang vidner om, at området kan have været forbundet til det elitære område i Lejre. Foto: Ole Kastholm, Roskilde Museum
Denne bronce indeholder guld i vaffel-strukturer, et kors af rødt glas samt halvædelsten og er muligvis blevet båret af en højtstående kvinde. Den kan stamme fra det kontinentale Europa og er dateret til at stamme fra år 500-700 e. Kr. (Foto: Ole Kastholm, Roskilde Museum)
Denne del er lavet af kobberlegering og kan have været del af en halskæde. Motivet er en dyrelignende figur med en perlelignende kæde om halsen. Derudover kan der også ses tre maskerede hoveder med horn eller ører i panden. (Foto: Ole Kastholm, Roskilde Museum)
Overdelen af en oval dobbeltsidet broche. Brochen er lidt over 5 centimeter og delvist forgyldt med guld. Dateret til et sted mellem 850-950 e. Kr. (Foto: Ole Kastholm, Roskilde Museum.)
Et fragment af en lille broche dekoreret i forgyldt relief. Dateret til omkring det 8. århundrede e.Kr. (Foto: Ole Kastholm, Roskilde Museum)
Et fragment af en kløverblads-broche dekoreret i relief. Dateret til mellem 850-950 e. Kr.. Dens design viser påvirkning fra en europæisk kultur, kendt som den karolingiske. (Foto: Ole Kastholm, Roskilde Museum)
En anden kløverblads-broche med tre velbevarede 'blade'. Udskåret med geometriske motiver. Dateret til det 8. eller tidlige 9. århundrede e.Kr. (Foto: Ole Kastholm, Roskilde Musem.)
