Professor Frederik Stjernfelt kommer hjem og ser en pose fyldt med indkøbsvarer midt på køkkengulvet.
Der plejer den ikke at stå.
Han opstiller en række muligheder for sig selv for at forklare, hvorfor den utømte indkøbspose står der midt i det hele.
I princippet er der uendeligt mange hypoteser, som kan forklare posens tilstedeværelse.
»Det kunne være et af mine børn, der egentlig er flyttet hjemmefra, som lige havde besluttet at handle lidt ind til os. Det kunne være en indbrudstyv, der havde efterladt den. Det kunne sågar være en flyvende tallerken, der var landet i baghaven, og små grønne mænd, der havde taget en fyldt indkøbspose med.«
LÆS OGSÅ: Se tegnefilm om videnskabsteori
Abduktion er et kvalificeret gæt
Frederik Stjernfelt er professor i filosofi på Aalborg Universitet og har ikke en fyldt indkøbspose stående hjemme på køkkengulvet. Så vidt han ved. Han tror egentlig heller ikke, at der er aliens i hans baghave.
Det leger vi bare, fordi han hjælper os at med forklare det videnskabsteoretiske begreb ’abduktion’ - også kaldet retroduktion.
Abduktion kaldes også ’slutning til bedste forklaring’ og er et begreb, som blev opfundet af filosoffen Charles Sanders Peirce for omkring 100 år siden. Det var også Peirce, der opfandt andre berømte videnskabsteoretiske begreber såsom pragmatismen og semiotikken, som du kan læse mere om i denne artikel.
Abduktion handler både om, hvordan nye ideer og hypoteser opstår, og hvordan vi vælger imellem dem, fortæller Frederik Stjernfelt.
»Du ser en ny begivenhed, som du ikke rigtig forstår i din forhåndenværende forståelse, og så udfolder du en hypotese, som kan forklare den. Man kan også kalde det et kvalificeret gæt,« siger han.
LÆS OGSÅ: Hvad er hermeneutik?
Vi lægger kun mærke til konklusionen
Frederik Stjernfelt overvejer alle de hypoteser, han kan komme i tanke om til at forklare den mystiske pose uden ejermand.
Til sidst lander han på den forklaring, han finder mest sandsynlig: At det nok er hans kone, der har købt ind og glemt at stille varerne i køleskabet.
Dermed har han været igennem abduktionens to faser:
- Først opstiller man en række forskellige, mulige hypoteser.
- Dernæst vurderer man, hvilken af dem der passer bedst ind i ens eksisterende viden.
»Det er sidste fase, der kaldes ’slutning til bedste forklaring’. Men ofte går det så hurtigt, at man kun lægger mærke til konklusionen,« siger Frederik Stjernfelt.
LÆS OGSÅ: Sådan bruger du videnskabsteori
Kræver fantasi og stor viden
Hvis man skal overføre indkøbspose-scenariet til den videnskabelige verden, handler det om, hvordan forskerne vælger de hypoteser, de skal arbejde med.
Vi tager et eksempel fra arkæologiens verden:
Teoretisk set kan der være uendeligt mange forklaringer på, at vikingekongen Harald Blåtand byggede sine vikingeborge, hvor han gjorde.
Men arkæolog Jens Ulriksen har en forhåndsviden, som gør, at han lander på en hypotese, der virker mere plausibel end diverse indbrudstyve- og alien-forklaringer:
Harald Blåtand har muligvis forsøgt at imponere alle de vigtige mennesker i landet med sin allestedsnærværende magt. Det kan du læse mere om i artiklen 'Ny teori: Vikingekonges gigantiske byggeprojekter var vildt PR-stunt'.
»Det handler om, hvordan du vælger de forklaringer, det er værd at gå videre med og undersøge nærmere. Det kræver fantasi og en stor grad af viden om dit fags traditioner,« siger Frederik Stjernfelt.
Den klassiske logik manglede en fase
Før abduktion blev opfundet, fandtes der kun to faser i den klassiske logik, nemlig induktion og deduktion:
- Induktion handler om, hvordan vi opstiller begreber og indsamler statistisk viden om verden. Det vil sige, at vi indsamler data og viden for at kunne gå fra en enkelt observation eller et særtilfælde til mere generelle observationer.
Eksempel: Frederik Stjernfelt har spurgt mange mennesker, om de var dødelige. De sagde alle ja. Ved hjælp af induktion har han sandsynliggjort, at alle mennesker mener, at de er dødelige.
- Deduktion handler om at drage en logisk slutning eller konklusion, som er 100 procent 'nødvendig'. Det vil sige, at hvis a = 1 og b =2, så må a + b med 100 procent sikkerhed være lig med 3. Deduktion afhænger desuden af, at alle præmisser er korrekte.
Eksempel: Alle mennesker er dødelige. Frederik Stjernfelt er et menneske. Ergo kan man deducere, at Frederik Stjernfelt er dødelig.
»Peirce iagttog, at hvis man kiggede på hele forskningsprocessen, var der en fase, der ikke var redegjort for, nemlig hvordan ideerne og hypoteserne opstod til at starte med. Det var det, han kaldte abduktion,« siger Frederik Stjernfelt.
LÆS OGSÅ: Hvorfor skal vi stole på videnskaben?
En alien træder ind ad døren...
I virkeligheden kan abduktion, induktion og deduktion dog slet ikke skilles ad. I den konkrete undersøgelsessituation vil vi altid veksle imellem alle tre, siger Frederik Stjernfelt.
Når Frederik Stjernfelt har opstillet sine mulige hypoteser for den efterladte indkøbspose og gennem abduktion udvalgt den mest plausible - at det er hans kone, der har købt ind - kan han eksempelvis aflede de nødvendige konsekvenser af denne hypotese: Så må udvalget af varer i posen også afspejle fruens generelle indkøbsvaner. Det er deduktion.
Han kan nu vælge at gå hen og kigge i posen, hvor han kan se, at varerne faktisk stemmer overens med den viden, han har om sin kones foretrukne varer - induktion. Han har med andre ord testet sin hypotese, opnået gennem abduktion, ved hjælp af deduktion og induktion. Hvis testen falder negativt ud - hvis posen eksempelvis var fuld af hans kones hadevarer - må han gå tilbage til start og forsøge med en ny abduktion.
Han kommer nu i tanke om, at han fik en SMS fra sin kone for lidt siden. Den tjekker han - induktion - og får ad den vej at vide, at hun tidligere på dagen havde planer om at handle ind. Han vender tilbage til sine mulige hypoteser - abduktion - og overvejer igen sin slutning til bedste forklaring. Til sidst ringer han til sin kone - induktion - som siger, at hun er ked af, at hun har stillet indkøbsposen så skødesløst midt på køkkengulvet.
Frederik Stjernfeldt deducerer, at det med meget stor sandsynlighed ér hans kone, der har stillet posen på køkkengulvet. Hvis præmissen altså er rigtig, og hun ikke lyver. I næste nu træder en alien ind ad døren, og vi er tilbage ved abduktion ...
LÆS OGSÅ: Sådan opstår store videnskabelige opdagelser
LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig metode?
