Et 2.000 år gammelt gravtempel, som kaldes et mausoleum, dukkede pludselig op blandt murbrokkerne på en byggegrund midt i London.
Det er den mest intakte af sin slags, som nogensinde er fundet i Storbritannien.
Det skriver Museum of London Archaeology (MOLA) i en pressemeddelelse.
Gravkammerets lave vægge, fortrappe og resterne af gulvet var stadig intakte, og det gør det til det mest velbevarede fund fra Romerriget i Storbritannien.
Mausoleet var udsmykket med mosaikker af røde fliser i forskellige blomstermønstre.
Arkæologerne fandt en anden mosaik, da de gravede ud under den første, og det tyder på, at gulvet er blevet hævet mindst en gang, mens graven stadig var i brug.

I området fandt man 80 romerske grave med kobbersmykker, mønter, glaskugler og kamme lavet af knogler. Det tyder på, at gravtemplet har været brugt af overklassen, der har betalt en månedlig ydelse for at få deres afdøde fint begravet.
Fundet giver et fascinerende indblik i leveforhold og livsstil i den del af byen i romersk tid, siger Antonietta Lerz, seniorarkæolog ved MOLA, i pressemeddelelsen.

Romerne grundlagde London cirka 47 år (e.v.t.), dengang kaldet Londinium. De herskede over byen indtil det femte århundrede, da militæroperationer rundt omkring i det romerske imperium tvang dem til at trække sig ud af England.
Letz forklarer, at udgravningen bærer præg af den tilbagetrækning. Den relativt lille grav viser udviklingen fra den tidlige fase, hvor rummene får en storstilet udsmykning, derefter bliver gravene mindre, og det bliver et beskedent sted, hvor man mindes de døde.
les

































