Unge og forskere laver vild museumsudstilling

Unge gider ikke at komme på danske museer.

De gider ikke se på en stenøkse og læse en planche om, hvor øksen er fundet, og hvordan den blev brugt i stenalderen.

Det problem leder et ikke helt almindeligt forskningsprojekt nu efter en løsning på.

Projektet undersøger, hvordan digital teknologi kan engagere unge og få dem til at tænke, at museer er toppen af poppen.

I forskningsprojektet 'Digital Natives' er unge selv er med til at designe en interaktiv udstilling, der handler om ting, de går op i. Resultatet kan opleves i Kunstbygningen i Århus fra 1. december, og det ser ud til at blive alt andet end kedeligt.

»Udstillingen er et eksperiment, et laboratorium. Vi undersøger, hvordan man kan opbygge en museumsudstilling om kultur, så unge synes, det er interessant, « siger Rachel Smith, antropolog og ph-d.-stipendiat ved Center for Digital Urban Living, Aarhus Universitet.

I troldmandens værksted

Siden april har hun sammen med en flok unge i alderen 16-19 år og en samling interaktionsdesignere udviklet fire forunderlige installationer. Hver af dem giver publikum mulighed for at lege med lyd og video.

Da videnskab.dk kommer forbi projektets lokaler på Aarhus Universitet, er det som at træde ind i troldmandens værksted.

I et lille, mørkt lokale står designstuderende Janus Novak og hans kolleger og arbejder på at gøre en forunderlig ny opfindelse færdig til den 1. december.

Der er tale om et stort bord med flimrende farver, som man kan lave musik på. Syv unge har på forhånd hver lavet seks musikloops, inspireret af den musik, de kan lide. De loops kan publikum aktivere ved at placere nogle specielle klodser på bordet.

På den måde kan en lille flok mennesker omkring bordet sammen skabe deres eget, svingende lydbillede, der baserer sig på de syv unges forskellige musiksmag.

Det er forskning - ikke kunst

Det er fascinerende og sjovt at stå og rode med klodserne på bordet. Men der er alvor bag legen, forsikrer projektleder Rachel Smith.

»Det her er ikke kunst. Det er helt klart forskning.«

»Når udstillingen er oppe og køre, skal jeg som antropolog dokumentere, hvordan publikum reagerer. Jeg skal se, hvad de kan bruge installationerne til, og hvad de mener om dem,« siger Rachel Smith.

Tanken er, at dokumentationen skal klarlægge, hvordan unge, bruger og forholder sig til ny teknologi.

Den viden kan nemlig fortælle forskerne om, hvordan museer kan bruge teknologi til at gøre en udstilling fængende hos den unge generation - de såkaldte 'digital natives'.

Internettet er naturligt for 'digitale unge'

Ifølge teorierne er 'digital natives' - eller 'digitale indfødte' - mennesker, der er født efter 1980. De er vokset op med internettet og anden digital teknologi.

Derfor er det helt naturligt for dem at udnytte den digitale teknologis muligheder for at remixe, redigere og kommunikere hurtigt.

Men i udviklingen af projektet mødte det teoretiske begreb 'digital natives' virkelighedens unge og kom på prøve.

»De unge kendte ikke begrebet. Og der var vildt stor forskel på, om de kunne genkende sig selv i det.«

»Nogle mente, at deres forældre var 'digital natives', fordi de var vokset op med TV og mobiltelefoner. Andre mente, at de selv passede på definitionen. «

»Andre igen sagde, at deres små søskende var 'digital natives', fordi de aldrig havde kendt til en verden uden de digitale medier,« siger Rachel Smith.

Projektet lærer os nyt om de 'digitale unge'

Men selvom de unge ikke alle kunne spejle sig i idéen om 'digital natives', mener hun, at den alligevel kan bruges til noget.

Hendes projekt har blot udvidet og nuanceret begrebet.

»Vi har lært, at for de 'digitale indfødte' er det vigtige ikke det endelige produkt. Det vigtige er derimod processen, hvor de remixer og mashupper, og konstant producerer og reproducerer.«

»Og det er en ny måde at opfatte virkeligheden på. De 'digitale indfødte' har gang i noget nyt her, og projektet skal være med til at finde ud af, hvad det er,« siger Rachel Smith.

Publikums humør klipper en kunstfilm

I lokalet ved siden af det mørke rum med musikbordet møder videnskab.dk 19-årige Lil Wachmann. Hun har sammen med Ida Emilie Sabro og interaktionsdesigneren Per Henrik Storm lavet en interaktiv kunstfilm om en veninde.

På en stor skærm ruller Lils film. Den viser en ung kvinde, der udlever sin passion: at læse bøger. Til at begynde med er filmen meget rolig, men efterhånden begynder pigen at hoppe ustyrligt omkring. Sådan er det i hver fald, når der ikke står publikum foran skærmen.

Når nogen står og ser filmen, påvirker de den nemlig. Alt efter om publikum bevæger sig hektisk eller roligt foran skærmen, vil installationen klippe til hektiske eller rolige steder i filmen. På den måde tilpasser filmen sig publikums humør.

Og når publikum nærmer sig skærmen, bliver den varmere i farverne, så det bliver muligt at føle et varmt nærvær med pigen.

Museumsfolk vil kritisere udstillingen

Rachel Smith er spændt på, hvordan udstillingen bliver modtaget, når den åbner 1. december i Kunstbygningen i Århus.

»Vi har inviteret en masse museumsfolk til at komme og diskutere udstillingen. Og er jeg klar til at få kam til mit hår.«

»Nogen vil helt sikkert kritisere os og sige, at det bare er leg, og at vi ikke vil lære publikum noget. Men så må vi tage diskussionen og se, hvad vi får ud af den. Det hele er et eksperiment,« siger Rachel Smith.