Unge medarbejdere mellem 18 og 24 år har den højeste risiko for at komme til skade på arbejde.
Men hvis du som leder af en virksomhed eller af en kampagne vil forebygge, at unge kommer ud for en ulykke på arbejdspladsen, skal du være opmærksom på noget helt grundlæggende, som har det med at blive overset:
Unge er langt fra en ensartet gruppe, som skal behandles på samme måde. Inden for gruppen af unge på mellem 18 og 24 år er der for eksempel stor forskel på, hvor meget man kommer til skade, afhængig af om man er uddannet, elev, er i studenterjob eller er droppet ud af skolen.
Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Drop-outs laver de tungeste løft
»Vi argumenterer for det farlige i at kategorisere unge som en gruppe – oftest personer mellem 18-24 år. Det problematiske er blandt andet, at unge udstyres med en særlig gruppepersonlighed, f.eks. at de er risikotagere eller uerfarne, og dermed kommer man ofte til at se bort fra de relationer og arbejdsforhold, som unge indgår i,« siger Johnny Dyreborg, seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
»Vi lavede i stedet fem kategorier, som afspejler arbejdsforhold og risikoforhold, som unge arbejder under, herunder deres position på arbejdspladsen.«
»En af disse kategorier er uddannelses-drop-outs, og de har tit det fysisk mest ensformige og tunge arbejde og i øvrigt ringe fremtidsudsigt på arbejdsmarkedet. Det er dem, der har de største problemer i vores materiale, for de laver noget helt andet end én, der har et studenterjob, som tit er der i en kortere årrække og ikke nødvendigvis har det tunge arbejde, men i stedet sidder i en udgangskasse eller noget lignende,« fortæller Johnny Dyreborg.
Johnny Dyreborg står bag undersøgelsen sammen med en række danske kolleger, bl.a. fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.
Fem kategorier giver langt mere viden om arbejdsulykker
Forskerne droppede altså at inddele unge efter alder.
Efter observationer og interview på arbejdspladserne fandt de i stedet frem til fem kategorier af medarbejdere, som de 26 unge – 8 kvinder og 8 mænd fra SOSU- og metalbranchen – i det kvalitative studie blev inddelt i:
- Uddannede medarbejdere
- Elever/lærlinge
- Unge, som holdt et sabbatår
- Studerende
- Unge, som var droppet ud af skolen
Opdelingen gav forskerne et langt mere brugbart indblik i, hvilke unge man skal have fat i for at begrænse antallet af arbejdsulykker.
Unge kan ikke skæres over én kam
»Unge kan ikke skæres over én kam, ligesom andre alderskategorier, men vi må se på, hvad de rent faktisk laver, deres livssituation og de risikoforhold de arbejder under, for eksempel arbejdstider og tunge løft.«
»Det varierer fra gruppe til gruppe, og vi kan ikke have en løsning for alle unge byggende på ideen om, at unge har en gruppepersonlighed, som vi så kan gå ind og ændre på – blandt andet ved at lave en masse hjemmesider for unge og arbejdsmiljø og gerne viklet ind i en masse rapmusik. Det er en stereotypisering af unge, som der ikke er basis for,« mener Johnny Dyreborg.
Forskerne konkluderer i stedet på NFA's hjemmeside, at:
»Forebyggelsen af ulykker på arbejdspladsen blandt unge medarbejdere bør nuanceres, så de forskellige forhold, som de unge arbejder under, tages med i sikkerhedsarbejdet. Gør man ikke det, er der en risiko for at der lægges for megen vægt på den enkelte unges årvågenhed og kognitive evner i forhold til indsatser rettet mod arbejdspladsens struktur, hierarki og relationer.«
Forskningen er udgivet i tidsskriftet Nordic Journal of Working Life Studies.
