Ugens Podcast: Vores dialekter sladrer om samfundet

»Bønnene de kjørte på tjorvet med ders grånsawer.«

Denne dialekt er ikke bornholmsk. Det er faktisk ikke engang en dialekt, som findes i dag. Det er i stedet den uddøde Dragør-dialekt, som du blandt andet kan høre i ugens podcast.

Vi har nemlig besøgt Afdeling for Dialektforskning på Nordisk forskningsinstitut og gået på opdagelse i deres arkiv over 3.000 forskellige optagelser af fortidens danske dialekter.

De gamle stemmer kan ifølge forskerne gøre os klogere på sprogets udvikling, samfundet og os selv.

»De gamle traditionelle dialekter, der har været knyttet til landbrugslivsstilen og fiskeriet og den slags, de forsvinder samtidig med at industrialiseringen udvikler sig, og der bliver færre og færre bønder og fiskere, for eksempel i Dragør. Det sker samtidig med en nationalisering og en standardisering af dansk, sådan at på Amager, hvor Dragør ligger, der er det den københavnske dialekt, som jo er standarden i Danmark, der bliver det, man overtager i Dragør,« siger lektor Pia Quist, der er afdelingsleder på Afdeling for Dialektforskning i ugens podcast.

Dialekterne afslører tendenser i samfundet

Hun fortæller, at man også i dag kan se samfundsstrømninger ved at høre, hvordan vi taler.

»Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem hvorhen de unge orienterer sig, også i forhold til deres fremtid. Forestiller de sig en fremtid på det lokale sted, for eksempel som en del af et familielandbrug, eller i det lokale samfund som mekaniker eller andre ting, så er der en større tendens til, at man bruger de lokale træk, men hvis man har en forestilling om at man skal gå på gymnasiet i Aabenraa eller have en uddannelse i Aarhus eller i København, så allerede i skolealderen begynder man at indrette sig til at tale mere standarddansk,« siger hun.

Hendes kollega, Signe Wedel Schønning, der har skrevet ph.d.-afhandling om unges dialekter i Oksbøl i Vestjylland fortæller også, at sproget viser strømningerne i samfundet:

»Ja, men det er det her med, at Københavnsk bliver tillagt høj social status, og vestjysk bliver tillagt lav social status. Det harmonerer meget fint med den måde land og by, og København og udkantsdanmark, bliver stillet op imod hinanden,« siger hun.

Du kan høre mange flere dialekter i podcasten øverst i artiklen, eller trykke dig gennem vores interaktive kort med dialekter fra hele landet i artiklen ’Hør selv: Uddøde danske dialekter vækkes til live. ’

Vinder af ÅDF: »Opmuntrende at folk ikke er blevet trætte af klimaforskning«

I ugens podcast møder vi også to af forskerne fra det hold, der i år vandt Årets Danske Forskningsresultat – Videnskab.dk’s læserpris der blev uddelt fredag 28 april.

Vinderne er klimaforskere, og de er glade for, at der stadig er stor interesse for klimaforskning, selvom deres resultater i virkeligheden er deprimerende nyt.

»Vi har brugt en model, som vi har arbejdet på i mange år til at simulere en klimaændring, som skete i en geologisk overgang for 56 millioner år siden, og vi mener at det, vi fandt ud af, også har en betydning i dag, fordi de ting, der ændrede klimaet i fortiden, nok også er mekanismer, der virker i dag,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en af forskerne bag det prisvindende resultat, og fortsætter:

»Den mest interessante ting, vi så, det var, at det ser ud, som om den effekt CO2 har på klimaet, den faktisk øges, når klimaet bliver varmere. CO2 vil selvfølgelig opvarme klimaet i en eller anden udstrækning, og den opvarmning er på en måde selvforstærkende, for den øger samtidig virkningen af CO2 en lille smule.«

I podcasten kan du også høre to af forskernes reaktioner, da de modtog prisen ved arrangementet, hvor Årets Danske Forskningsresultat blev annonceret.

Du kan også læse mere om deres forskning samt om de øvrige nominerede i artiklen ’ Vinderne af Årets Danske Forskningsresultat: Sejr for klimaforskningen. ’