Ugens podcast: Hvorfor ser nogle spøgelser?
En af de medvirkende i ugens podcast har gennem en årrække interviewet over 100 danskere, der mener, at de har set spøgelser.
Spøgelser og ånder bliver skabt af vores hjerne

Antropolog Kirsten Marie Raahauge har interviewet danskere, som har oplevet noget overnaturligt, f.eks. at stereoanlægget starter af sig selv, eller at frugtskålen svæver op fra bordpladen. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

Det er november. Det er Halloween. Det er mørkt. Og det spøger.

Eller gør det?

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Vi udgiver en podcast om ugen og bare lige for at rydde eventuel forvirring af vejen: En podcast er bare digital radio, du kan høre, når du vil.

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcastapp på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

Vi mennesker har alle dage set spøgelser og andre overnaturlige væsener, men hvorfor egentlig?

Det forsøger vi at få svar på i denne uges podcast.

Hundredevis af hjemsøgte danskere

Vi har besøgt Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Hun står bag projektet 'Hjemsøgte huse', der bygger på over 100 interviews med danskere, som har oplevet overnaturlige hændelser.

Kirsten Marie Raahauge har været i gang med projektet i snart ti år, og Videnskab.dk har tidligere beskrevet studiet, både i en artikel i 2009, hvor vi skrev om, hvordan spøgelser hjemsøger fladskærme, og sidste år, hvor vi kunne fortælle, at hver femte dansker måske har oplevet et spøgelse. 

Spøgelser og ånder bliver skabt af vores hjerne

Hvis du går en lang tur i en mørk skov og forventer at se et spøgelse, så ser du sandsynligvist et. Men det alene forklarer ikke de overnaturlige hændelser, som mere end 100 danskere har fortalt om til Kirsten Marie Raahauge, fortæller hun. (Foto: Shutterstock)

Vores forventinger styrer, hvad vi ser

Vi har også taget en snak med Marc Malmdorf Andersen, postdoc på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der har lavet et Virtual Reality-studie, som Videnskab.dk har skrevet om i ugens løb.

Studiet beskriver, hvordan spøgelser og overnaturlige væsener skabes i vores hjerne, så hvis man får at vide, at man vil se et væsen i en skov, kan forventningen om at se væsenet gøre, at man faktisk ser det.

»Vores hjerne forsøger at forudsige, hvad der sker ude i verden, og det gør den i så radikal en udstrækning, at den forleder sig så meget, at vi ser væsener,« fortæller Marc Malmdorf Andersen i podcasten.

Neandertalere, smerteforskning og Luther

Du får selvfølgelig også ugens nyhedsoverblik af Videnskab.dks nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, der anbefaler disse tre historier fra Videnskab.dk:

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.