Test: Påvirker musik hukommelsen?

Hvis man er god til rytmik og melodi, er man også god til at huske tal. Denne hypotese skal danske forskere nu teste på 30.000 børn og unge fra 0. klasse til 3.g på landets skoler.

Testen er lavet af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet/Det Jyske Musikkonservatorium med professor og hjerneforsker Peter Vuust i spidsen.

»Vi har den her hypotese, fordi vi har lavet nogle studier på meget mindre grupper af voksne, hvor det viste sig, at evnen til at fastholde og håndtere information er bedre hos musikere end hos ikke-musikere,« siger Peter Vuust.

Studierne er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Elsevier samt Psychology of Music og kan læses her og her.

LÆS OGSÅ: Musikere fokuserer bedre

Børnene skal træne deres musikalske evner med en app

Nu skal sammenhængen mellem musik og hukommelse også undersøges hos landets børn og unge i det, der bliver til Danmarks største skoleeksperiment.

Skole- og gymnasieelever fra 450 skoler i hele Danmark indgår i masseeksperimentet, der begynder mandag 26. september 2016.

»Først skal eleverne tage en musiktest, som tester de to mest basale dele af vores musikalitet – nemlig rytmik og melodi. Derudover giver vi dem et huskespil, hvor de på en skærm får nogle forskellige talkombinationer på op til otte tal, og så skal vi se, hvor mange tal de kan holde i deres erindring,« forklarer Peter Vuust.

Forskerne har udviklet en app, der kan træne melodiske og rytmiske evner, som børnene efter første test skal bruge i 14 dage. Herefter vil børnene blive udsat for test nummer to, der skal afdække, om de to ugers musiktræning har ændret noget.

LÆS OGSÅ: Bliver børn mere kreative af musik?

»Vi kan ikke bruge dette eksperiment til at sige, at fordi du er god til musik, er du også god til at huske tal. Men måske vil vi være heldige at kunne se, at de er dygtigere til at huske tal, når de har øvet sig på musikapp’en i to uger. Så er det muligvis fordi, de er blevet bedre musikalsk,« siger Peter Vuust.

Test dig selv: Har du musikalsk gehør?

Vi har fået adgang til en miniudgave af testen, som du kan tage lige her eller i bunden af artiklen. Den består af seks melodispørgsmål og seks rytmespørgsmål, hvor du skal svare på, om det er den samme eller to forskellige melodier eller rytmer, du hører.

Børnene får i næste uge samme former for spørgsmål – 26 rytmespørgsmål og 26 melodispørgsmål.

Minitesten kan du kun bruge til at få svar på, hvor gode musikalske hørefærdigheder, du har. Testen giver ikke svar på, om disse færdigheder hænger sammen med god arbejdshukommelse, altså evnen til at fastholde og håndtere information.

»Jeg vil godt garantere, at hvis du kan dem alle sammen, så har du godt musikalsk gehør. Men den er svær, så man skal ikke være ked af det, hvis man ikke kan dem alle sammen,« siger Peter Vuust.

Hvis man holder sit testresultat op imod, hvad forskerne på Aarhus Universitets tidligere studier viser, vil en høj score i musiktesten hænge sammen med en god arbejdshukommelse.

LÆS OGSÅ: Musik er smertestillende medicin

Man bliver ikke klogere af at høre Mozart

Men kan der ikke være flere former for intelligens? Findes der ikke personer, som er rigtig dygtige til at fastholde information som eksempelvis tal, men som intet musikalsk gehør har?

»Vi hjerneforskere er ikke meget for at anerkende, at der findes forskellige former for intelligens. Men man har diskuteret begrebet ’transfer’ utroligt meget, og vi ved for eksempel, at hvis du bliver god til melodi og tonehøjder, så bliver din evne til at afkode tonefaldet i sprog også bedre. Der er altså en ’transfer’ fra musik til sprog,« siger Peter Vuust.

Nogle vil endda gå så langt som til at sige, at hvis man lytter til Mozart, bliver man klogere. Det passer dog ikke helt, hvis man spørger Peter Vuust.

LÆS OGSÅ: Bliver man bogligt stærkere af at spille musik?​

Studiet giver indblik i unges forhold til musik

Udover sammenhængen mellem gehør og arbejdshukommelse vil masseeksperimentet på de 30.000 børn og unge også blive brugt til at indsamle data om deres alder, køn, sprog, musikvaner, og om de selv spiller eller synger.

Svarene skal give indblik i børn og unges forhold til musik, og hvad der påvirker deres musikalske hørefærdigheder.

Giver det eksempelvis samme kompetencer at lytte til musik som at spille musik selv?

»Det, jeg synes, er mest interessant ved masseeksperimentet, er, at vi for første gang nogensinde kommer til at kortlægge det musikalske landskab i så forskellige aldersgrupper,« siger Peter Vuust.

Naturvidenskabsfestivalen og astra står bag masseeksperimentet.