Ifølge et nyt studie kan førtidspension hænge sammen med SOSU-medhjælperes følelse af kontrol, når kroniske smerte melder sig. Mens en forsker giver tommel op, mener en anden forsker, at fokus bør lægges på arbejdsmiljøet.
Lad os starte med et spørgsmål til dig:
Forestil dig, at du er i gang med din daglige rutine som social og sundhedshjælper (også kaldet SOSU-hjælper) på et ældreplejecenter. Du ved, at du i løbet af dagen kommer til at mærke til smerten, du ofte har i din ryg.
Hvordan og hvad tænker du, når smerten rammer?
Hælder du mod svarmulighed 1, er du ifølge et nyt studie i større risiko for at gå på førtidspension, end hvis du svarer 2. Faktisk dobbelt så stor.
I studiet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ses nemlig en sammenhæng mellem, hvordan ældreplejens medarbejdere opfatter sine egne evner til at føle kontrol i smertesituationer og risikoen for førtidspension.
»Hvor god kontrol oplever du normalt, at du har over dine smerter,
så du kan udholde og klare dem?«
Det var ét af spørgsmålene, som ældreplejens medarbejdere for 11 år siden blev bedt om at besvare og det, der i studiet fra 2023 går under underbetegnelsen 'selvvurderet smertekontrol'.
For at forstå dét, skal man holde tungen lige i munden.
For hvis en person - vi kan kalde hende Hanne - oplever smerte i eksempelvis ryggen, handler konceptet 'smertekontrol' om de tanker, som Hanne har om sine smerter, og hvordan hun opfatter sin evne til at klare dem og hverdagen.
Det handler altså om de tanker, følelser og forventninger, der følger med smerten, som Jonas Ørts Vinstrup, forsker i ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), forklarer:
»I den ene ende af skalaen har man katastrofe-tankerne, hvor man tænker, at det hele er tabt, og at ens dag og arbejde garanteret bliver påvirket i høj grad. Og så har man den anden ende, hvor man tror på, at man snildt kan klare det og komme igennem den smerte.«
NFA undersøger altså Hannes tanker om sin situation, sine erfaringer og forventninger om smerter, og hvorvidt det kan hænge sammen med, hvornår hun går på pension.
Resultaterne viser, at medarbejdere, der oplever en lav grad af kontrol med deres smerter, har mere end dobbelt så stor risiko for førtidspension sammenlignet med medarbejdere, der giver udtryk for en høj grad af ’selvvurderet smertekontrol’.
Lad os sige, at Hanne mener, at hun har god kontrol over og indflydelse på sine smerter, og at de ikke styrer hende, mens kollegaen Erik ikke synes, at han har kontrol over det, og at det er uden for hans kontrol at gøre noget ved situationen.
Studiets resultat peger her på, at der er dobbelt så stor risiko for, at Erik går på førtidspension sammenlignet med Hanne.
Én af personerne bag undersøgelsen er Jonas Ørts Vinstrup, som forsker i arbejdsmiljø og helbred. Han forklarer hovedresultatet sådan her:
»De medarbejdere, som har scoret i den lave ende af skalaen ’selvvurderet smertekontrol’, oplever væsentlig højere risiko for førtidspension sammenlignet med medarbejdere, som bedre mener, at de kan kontrollere og har indflydelse på smerten og mestre deres smerter.«
Den videnskabelig artikel er publiceret i The Journal of Pain.
I løbet af 2004 og 2005 besvarede godt 13.000 medarbejdere i ældreplejen et spørgeskema, hvor de blandt andet blev spurgt ind til selvvurderet smertekontrol.
Blandt respondenterne var 2.257 kvindelige medarbejdere med kroniske smerter i ryg- og/eller nakke-skulder-regionerne. Hos dem har forskerne kigget på, hvordan respondenterne har vurderet at deres smertekontrol, og om de er gået på førtidspension i løbet af de efterfølgende 11 år.
På den måde har de analyseret sig frem til, om der er en såkaldt 'statistisk signifikant’ sammenhæng mellem selvvurderet smertekontrol og førtidspension - altså en sammenhæng, der ser ud til at være stærk nok til at være mere end tilfældighed.
Jonas Ørts Vinstrup håber, at studiet kan være med til, at ældreplejens ledere og arbejdsmiljørepræsentanter kan få endnu et kort på hånden i arbejdet med, at færre føler sig tvunget på førtidspension på grund af smertebegrænsninger.
Et kort, som han beskriver som »lavthængende frugt«:
»Det kan være svært at ændre på, om løft er en del af arbejdsgangen, men måden at opfatte smerte og alvorligheden af smertesituationen er noget, den enkelte person selv kan arbejde med,« siger Jonas Ørts Vinstrup, som håber at studiet kan hjælpe til at skabe fokus på smertekompetencer blandt SOSU-medarbejdere og deres ledere.
»Det vil sige, i hvilken grad medarbejderne føler, at de har kontrol over smerten og kan udføre arbejde til trods for den - men også i hvilken grad de føler, at de har indflydelse på, hvordan smerten skal påvirke deres situation og arbejdsdag.«
Mens det måske kan lyde hokus-pokus, at tankerne kan have betydning for vores smerter, understreger Jonas Ørts Vinstrup, at smertekontrol ikke er det samme som at trække på skulderen af medarbejderens smerte:
»Der skal mere til, end at en leder kommer og siger: 'Jeg har lige været på kursus og fået at vide at smerter ikke er farligt, så det skal nok gå'. Det ville man blive træt af at høre.«
Det handler mere om at bidrage til en forståelse af, hvad smerte er. Det skal hjælpe med at mindske katastrofetanker og tydeliggøre, hvad medarbejderen selv kan gøre for at mestre sin smerte-situation. På den måde kan man skabe en større følelse af selvtillid og kontrol i de situationer, hvor smerten opstår.
Troels Staehelin Jensen er professor i neurologi ved Aarhus Universitet og nu pensioneret overlæge ved Aarhus Universitetshospital, og han har i mange år beskæftiget sig med smerter, blandt andet ved Dansk Smerteforskningscenter.
Han giver en tommelfinger op til NFA’s videnskabelige artikel og kan godt se meningen i at medtænke psykiske virkemidler, såsom smertekontrol, når man vil hjælpe folk til at blive på arbejdsmarkedet.
»Traditionelt set har fokuspunkterne for smerter ligget på fysiske omstændigheder og behandlinger. Men vores tanker og holdning til smerter kan også have betydning for, hvordan vi bliver påvirket, og hvor meget vi føler, at vi kan holde til,« forklarer professoren.
Som eksempel nævner Troels Staehelin Jensen et lignende mønster, han har fundet hos personer med piskesmæld.
»Her har vi set, at det kan hjælpe patienternes behandling, når de har en positiv indstilling over for deres smerte og tilstand. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man ser sin situation som en katastrofe eller som noget, man godt kan klare. Jeg tænker, at det er mange af de samme mekanismer, som gør sig gældende.«
Iben Nørup, som er lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet, har også læst studiet for Videnskab.dk.
Ligesom Troels Staehelin Jensen nikker hun genkendende til behovet for at blive klogere på emnet, da der er en del udfordringer med smerter i mange af de danske velfærdsprofessioner.
Iben Nørup slår dog også ned på noget, som Jonas Ørts Vinstrup selv fremhæver, nemlig, at korrelation (altså den statistiske sammenhæng) mellem de to parametre ikke er et bevis på, at selvvurderet smertekontrol rent faktisk påvirker risikoen for førtidspension.
»Vi kan se, at der er nogle relativt stærke sammenhænge mellem de to parametre, men det kan ikke sige noget entydigt om at A fører til B,« siger Jonas Ørts Vinstrup.
Han håber, at resultaterne kan inspirere andre forskere til at undersøge, hvordan medarbejdere tænker om og håndterer deres smerte, da sådanne undersøgelser i høj grad savnes inden for arbejdsmiljøforskningen.
Her nævner han særligt tre punkter, om han gerne så undersøgt nærmere:
Iben Nørup mener, at der er god grund til at indlede mere forskning på, hvad der påvirker risikoen for eksempelvis førtidspension inden for velfærdssektoren. Hun er dog knap så sikker på, om fokus skal være på smertekontrol som forebyggelsesmiddel frem for andre tiltag:
»Med det, som vi lige nu ved om årsagerne til hyppigt sygefravær og risiko for førtidspension i sundhedsprofessionerne, mener jeg, at forebyggelsen ligger et andet sted. Jeg tror, at man kommer længere ved at kigge på arbejdsmiljøet inden for ældreplejen. Der er en grund til, at folk får ondt i ryggen, det vil i længden vil være en mere gangbar løsning at tage fat her.«
Ud fra studiets resultater og hans egen erfaring med smerteramte patienter, mener professor Troels Staehelin Jensen dog, at det giver god mening at undersøge, hvordan et koncept som selvvurderet smertekontrol kan hjælpe medarbejdere til at blive på arbejdspladsen.
»Hvis man laver arbejdsgrupper eller behandlingsgrupper, der sørger for at styrke medarbejdernes mentale rygrad, skaber man en mere langsigtet løsning for folk med smerter. Så taber man ikke folk på gulvet, når de møder de fysiske kriterier for førtidspension.«
Iben Nørup har også andre kritikpunkter, som du kan læse mere om i boksen herunder.
Iben Nørup kan sagtens se ideen i, at forskerne fra NFA har undersøgt mulige årsager til førtidspension i ældreplejen, og hvordan smerter kan variere fra person til person:
»Jeg støtter helt klart op om, at man forsøger at afdække, hvordan forskellige elementer kan spille en rolle i sygefraværet hos dem, der arbejder i velfærdssektoren. Jeg synes også, at det er interessant at lave et studie, hvor man inkluderer folks egen oplevelse af smerte, fordi vi netop ved, at man oplever smerte meget individuelt.«
Når hun kigger nærmere på selve studiet, spotter hun dog nogle ting, som gør at hun har sine forbehold, når det kommer til applikation i virkeligheden.
1. Bygger på svar fra ét spørgsmål
Indledende siger Iben Nørup, at hun ville være forsigtig med at tillægge svarene alt for høj validitet på baggrund af de spørgsmål, der bliver stillet. Det skyldes, at sammenhængen bygger på svar fra kun ét spørgsmål om smertekontrol, som deltagerne også selv skal vurdere:
»Man kunne i stedet spørge ind til emnet på mange forskellige måder, for eksempel konkrete oplevede begrænsninger, og se, om der er et samlet mønster i svarene. Det tager bedre højde for, at spørgsmålet både indeholder en vurdering af folks oplevelser af smertekontrol og af deres generelle evne til at 'udholde'.«
Derudover pointerer Iben Nørup, at man typisk vil spørge ind til konkrete situationer, såsom smertesituationer, indenfor den seneste uge eller 14 dage - ikke tre måneder.
»Dels fordi svarerne bliver mere usikre, jo længere tilbage folk skal huske, og dels fordi det kan være ganske svært at vurdere et gennemsnit over så lang en tidsperiode, hvor der kan være meget variation.«
2. Smertehåndtering handler om omstændigheder
Samtidig mener Iben Nørup ikke, at studiet tager nok højde for, at evnen til at udholde smerte også handler om, hvad man bliver bedt om.
»Altså den belastning man udsættes for, arbejdstempo, i hvor høj grad kan man blive kompenseret med eksempelvis hjælpemidler ved de opgaver, der er smertefremkaldende, er der tid til pauser og så videre,« uddyber forskeren.
Jonas Ørts Vinstrup er blevet forholdt Iben Nørups indvendinger og kommer med en række forklaringer og svar:
BEMÆRK: Følgende er direkte citeret fra Jonas Ørts Vinstrup
»Selvvurderet smertekontrol kontra andre sammenhænge:
Derudover relaterer ’selvvurderet smertekontrol’ ikke til hvilke konkrete arbejdsopgaver, man bliver bedt om. Det handler derimod opfattelsen af ens generelle forestilling om kontrol og mestring af smerte og smertesituationer.
Adspurgt periode af smerteminder:
Når Troels Staehelin Jensen kigger på studiet, ser han ligesom Jonas Ørts Vinstrup resultater, som peger på, at selvvurderet smertekontrol kan have betydning for de smerteramte SOSU-medarbejdere:
»Man ser en dårlig statistisk sammenhæng mellem smerteintensitet og risikoen for førtidspension. Modsat er der statistisk sammenhæng mellem selvvurderet smertekontrol og risikoen for førtidspension,« konstaterer Troels Staehelin Jensen.
»Det tyder på, at det psykologiske aspekt har noget at sige, og at folk, der kan finde ud af at arbejde med deres smerter, også har en bedre chance for at blive længere på arbejdsmarkedet,« afslutter forskeren.
