Studenterhuen er blevet 'grøn'

Den er hvid på toppen, har en sort skygge og er dekoreret med et emblem, der afhænger af uddannelse.

Den har en hagerem uden på og en svederem indeni, og så er den genstand for overtro, hærværk og drukning adskillige gange i dens korte liv.

Studenterhuen er symbolet på tre års hårdt arbejde, der er overstået, og en sommer uden bekymringer, der skal begynde.

De seneste års studenter-aspiranter har til gengæld bekymret sig om huens beskaffenhed. For de har i stigende grad efterspurgt en bæredygtig studenterhue, fortæller direktør hos den største danske producent af huerne, Jens Eriksen.

»Efterspørgslen har været vanvittigt stor, og interessen er også rigtig stor. Vi forventer os meget af huen,« fortæller han.

Kombinerer forskning og produktudvikling

Den bæredygtige studenterhue er opstået som et samarbejde mellem Designskolen Kolding og C.L. Seifert.

Den er dermed et eksempel på, hvordan forskning kan understøtte produktudvikling.

Designskolen Kolding har igennem flere år forsket i bæredygtighed, og den forskning og viden, der er samlet på skolen, har designeren bag huen, Pernille Fisker, kunne trække på i sit arbejde.

»Jeg har lavet mit eget undersøgelsesarbejde ud fra den viden, jeg sidder med om miljøbelastning og genanvendelse af materialer, og så har jeg søgt viden hos skolens forskere og i deres publikationer omkring bæredygtighed,« fortæller Pernille Fisker, der er ansat ved Designskolen Kolding og uddannet designer inden for tilbehør som sko, tasker og hatte.

»Målet med huen har været at lave den hundrede procent nedbrydelig, men stadig som et salgbart produkt,« fortæller Pernille Fisker.

Kan indgå i biologisk kredsløb

Helt nedbrydelig er huen dog ikke. Der er enkelte elementer, der skal fjernes, hvis den skal kunne indgå i et naturligt kredsløb.

For eksempel er trykknapperne, der holder huens betræk på plads, lavet af nylon. Det betyder, at de skal fjernes, inden man bortskaffer huen.

Men ellers er huen helt naturlig. Den er lavet af viskose, uld, bomuld og silke. Alle fire er stoffer, der kan indgå i et biologisk kredsløb. Og det har netop været materialernes harmoni med naturen, der har været afgørende. Deres egnethed til genbrud har været mindre relevant.

»Man gemmer jo sin studenterhue, men splitter den ikke ad og genbruger den. Derfor har vores fokus været på, at materialerne skal kunne indgå i et naturligt kredsløb, og at miljøbelastningen er så lille som muligt,« fortæller Pernille Fisker.

Designskolen har ydet konsulentbistand

Hos C.L. Seifert har motivationen for at lave huen været forankret i begrebet CSR, der står for Corporate Social Responsibility.

»Vi har nogle ønsker og målsætninger om at belaste miljøet så lidt som muligt, så det er egentlig derfor, vi gør det. At vi kom i kontakt med Designskolen Kolding og fik noget konkret hjælp til at finde de rette materialer og udvikle et bæredygtigt produkt har været med til at stimulere processen,« siger Jens Eriksen.

Pernille Fisker fortæller, at samarbejdet mellem skolen og firmaet har karakter af konsulentvirksomhed.

»C. L. Seifert var interesserede i at lave en bæredygtig hue, men havde ikke tilstrækkelig viden til at gøre det. Der er jeg trådt ind, og har arbejdet til bunds i, hvad der skulle til for at lave en bæredygtig hue,« fortæller hun.

Huen ligner sig selv

Hvordan ser sådan en bæredygtig hue så ud? Jo, den ligner faktisk den traditionelle hue, fortæller Pernille Fisker.

»Den ligner en traditionel hue, men tæt på kan man se forskel. Bomuldssatinen, som overtrækket er lavet af, er ubleget. Den har derfor en varm glød, hvor traditionelle huer er kridhvide. Skyggen på huen er mat, fordi læderet er ulakeret. Og så er der ikke trykt regler på svederemmen indeni,« fortæller Pernille Fisker.

En anden forskel er, at emblemet på huen er lavet af sterlingsølv eller messing frem for plastik. Der er heller ikke brugt lim i huen, og så er overtrækket ikke behandlet med kemikalier for at blive vandafvisende. I stedet er det blevet sanforiseret, som er en behandling, der forhindrer stof i at krympe. Materialet bliver dog ikke vandafvisende af sanforisering, så at drikke af sit hueovertræk, som der er tradition for, kan blive svært med den bæredygtige hue.

Store forventninger

Alligevel har der altså været stor efterspørgsel, og allerede i år har C.L. Seifert solgt en del huer, svarende til et par procent af den samlede hueomsætning.

»Den skal lige bide sig fast i markedet, men vi har store forventninger,« understreger Jens Eriksen.

Så når du fra midt i juni begynder at kunne se glade studenter i hestevogne og lastbiler, så hold øje. For på nogen af dem sidder resultatet af et samarbejde mellem forskningsverdenen og industrien: En studenterhue, der er lidt mindre hvid end de andre.