Det er næsten umuligt at drive en professionel fodboldklub efter almindelige forretningsprincipper.
Tværtimod er vilkårene så specielle, at det er urealistisk at forvente økonomisk overskud.
Det skyldes blandt andet, at der er mange følelser forbundet med kommerciel sport. Og at tallene i ligaen tæller mere end dem i årsregnskabet.
Rationelle principper duer ikke
Sådan lyder den foreløbige teori hos senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Han er i gang med ph.d.-afhandlingen ‘Kommercielle sportsklubber – følelser eller forretning’, hvor han blandt andet vil undersøge, om den almindelige tanke om at skabe overskud også gælder i sportsverdenen.
»De fleste økonomer vurderer sportsøkonomi ud fra almindelige rationelle principper. Men jeg mener, at man dermed overser en række følelsesmæssige aspekter, som gør, at markedet for kommercielle sportsklubber er anderledes,« fortæller Rasmus K. Storm.
For store til at fejle
Han peger på, at eksempelvis danske fodboldklubber har en enorm overlevelseskraft i forhold til erhvervslivet.
Bortset fra Lyngby Boldklub, som i 2001 gik bankerot, har der ikke været en eneste konkurs i den bedste division, siden DBU i 1978 indførte professionel fodbold.
»Der er hele tiden investorer, der er parate til at redde klubberne. På nogle områder kan man sammenligne de større klubber med bankerne. Populært sagt er de for store til at fejle, for noget i vores samfund bryder sammen, hvis de krakker,« siger Rasmus K. Storm og uddyber:
»Vi opfatter fodboldklubberne som nogle, der skal symbolisere fremskridtet i vores samfund. De sætter vores byer på landkortet. Og efter strukturreformen er de nye storkommuner begyndt at tænke i oplevelsesøkonomi og nye måder at profilere sig på.«
Mange aktiekøbere
\ Fakta
VIDSTE DU
Sportsøkonomi
– Rasmus K. Storm er cand. scient. adm. og forsker i kommerciel idræt på Syddansk Universitet. Han er desuden senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.
– I ph.d.-afhandlingen ‘Kommercielle sportsklubber – følelser eller forretning’ er han i færd med at analysere, om den professionelle sport styres efter specielle logikker, og i hvor høj grad følelser spiller ind på klubbernes beslutninger.
– Undervejs skal han undersøge de forskellige forretnings-modeller hos en række danske fodboldklubber.
– Han skal også analysere, hvordan klubbernes evne til at tjene penge har udviklet sig, siden DBU indførte professionel fodbold i 1978.
Ifølge Rasmus K. Storm ville mange klubber på lang sigt være ude af stand til at drive deres forretning, hvis det havde været på normale markedsvilkår.
Brøndby var således tæt på knock out i 1992, efter at deres fejlslagne køb af Interbank efterlod dem med en gæld på næsten 400 millioner kroner. Men lukrative aftaler med en række kreditorer gav klubben luft til at klare sig igennem krisen.
AaB leverede sidste år et underskud på knap 90 millioner kroner. Blandt andet efter at have tabt penge på ejendomsspekulation.
FCK kæmper aktuelt med et minus i omegnen af en kvart milliard, efter at ledelsen har investeret massivt i en række ejendoms- og ferieprojekter i ind- og udland.
Klubberne har efterfølgende været i stand til at lave aktieudvidelser, og selv om det ikke på nogen måde fjerner gældsposterne, resulterer udvidelserne dog i en akut økonomisk førstehjælp.
Ikke så slemt som i udlandet
»Med mindre man spekulerer i hurtige køb og salg, giver det som investor ikke mening at købe aktier i sportsklubber. Det er kun sket én gang i Danmark, at en klub har udbetalt udbytte, og det var FCK, men da var tiderne anderledes.«
»Når der alligevel er forholdsvis mange aktiekøbere, er der sandsynligvis tale om følelsesmæssige grunde. Det kan være en måde at støtte sin klub på,« vurderer Rasmus K. Storm.
Trods de nuværende røde regnskaber drives de danske klubber mere forsvarligt sammenlignet med mange udenlandske ligaer, pointerer han.
»Et af de mere tankevækkende eksempler er det gamle engelske storhold Leeds, som på et tidspunkt blev styret af professionelle erhvervsfolk. Alligevel fik klubben både et stort underskud og rykkede ned. Så der er ikke garanti for succes, selv om organisationen drives af virksomhedsledere,« siger han.
Oprustnings-kapløb

Omsætningen i SAS-ligaen er i dag 20 gange højere end i 1994. Sidste år nærmede den sig næsten tre milliarder.
Og ifølge Rasmus K. Storm er det med til at vise den spiral-effekt, som de åbne europæiske ligaer fungerer efter. Her straffes taberne økonomisk hårdt. Det skaber et særligt pres på klubberne for hele tiden at investere i nye spillere.
»Problemet er, at vinderne får langt de største indtægter. Klubben får ikke alene præmier, tv-penge og de bedste sponsoraftaler, men den får også adgang til de lukrative europæiske turneringer.«
»Taberne, derimod, rykker ned og holdes dermed helt uden for mulighederne for at få gevinst. Der findes vel ingen andre brancher, hvor taberne så radikalt afskæres fra at tjene penge,« siger SDU-forskeren.
Resultater vigtigere end overskud
Der er altså en ekstremt stor gevinst ved at ligge i toppen. Men for at slå de andre skal klubben have bedre spillere end modstanderne, og det kan hurtigt føre til et oprustnings-kapløb, fordi de bedste klubber hele tiden er nødt til at handle for at bevare deres forspring.«
»Og de øvrige hold i rækken vil også købe spillere i håb om at hale ind på de bedste,« uddyber Rasmus K. Storm og tilføjer:
»Der er altså skabt nogle mekanismer, hvor det er meget svært for en direktion at vælge et par år, hvor man lukker pengekassen for at spare op. Nogle forskere taler endda om, at branchen fungerer under ruinerende konkurrenceforhold.«
Rasmus K. Storm påpeger desuden, at det følelsesmæssige aspekt også spiller ind her:
Der findes vel ingen andre brancher, hvor taberne så radikalt afskæres fra at tjene penge.
Rasmus K. Storm, sportsøkonom
»Alle klubbens tilhængere forventer, at den sportslige ledelse jævnligt køber spillere. Og hverken de eller medierne ville sandsynligvis acceptere, at holdet rykkede ned, hvis klubben samtidig havde et overskud på ti millioner.«
Skal analysere forretningsmodeller
Som led i sin ph.d.-afhandling vil Rasmus K. Storm også undersøge de forskellige forretningsmodeller, som klubberne har valgt.
Fem klubber er på fondsbørsen, og indtil finanskrisen havde langt de fleste fra den bedste række udvidet aktiviteterne fra fodbold til også at omfatte andre sportsgrene som håndbold, ishockey og badminton.
Nogle klubber har også forsøgt sig på ejendomsmarkedet og er ved at gå ind i andre dele af underholdningsbranchen.
»Generelt er FCK den klub herhjemme, som er tættest på at være drevet efter almindelige forretningsprincipper. Her skulle et imperium af andre aktiviteter, som eksempelvis forlystelsesparker, feriecentre og fitnesskæder sikre indtjeningen. Men klubben blev hårdt ramt af finanskrisen, og det kan betyde, at den ikke vil være så dominerende i de kommende år,« siger Rasmus K. Storm.
Lavet i samarbejde med Ny Viden