Skolen har altid været mangfoldig

Regeringen har sammensat et rejsehold, som frem til juni måned tager ud på de danske skoler for at gennemføre et såkaldt 360 graders eftersyn.

Og måske er det en rigtig god idé, at regeringens eksperter besøger skoler mange forskellige steder i landet.

Den danske skole er nemlig og har altid været vidt forskellig alt efter, hvor man befinder sig i kongeriget.

Spørgsmålet er også, om det danske skolesystem i sig selv er noget særligt i international sammenhæng, siger historikerne Ning de Coninck-Smith, dr. phil og professor i historie på DPU og Charlotte Appel, dr. phil og lektor i historie på Roskilde Universitet.

De to kvinder leder projektet ‘Dansk Skolehistorie’, som er støttet af Carlsberg Fondet med 11 millioner kroner.

I alt sidder der ti historikere og en etnolog og skriver et samlet værk om det danske skolesystems historie, som udkommer i fem bind i år 2014, når folkeskolen har 200 års jubilæum.

»Vi vil ikke se på Danmark som noget særligt. Vi vil se på dansk skolehistorie som en del af en større vesteuropæisk fortælling om skolen,« siger Ning de Coninck- Smith om den vinkel, som historikerne har skåret projektet til efter.

Den nationale fortælling skal ikke gentages

Professoren forklarer, at der er langt bedre belæg for at se på skolen som et mangfoldigt system præget af internationale idéer, end der er for at gentage den nationale succesfortælling om folkeskolen, som prægede det sidste store værk om dansk skolehistorie, der udkom helt tilbage i 1916.

Hendes kollega Charlotte Appel tilføjer, at der desuden er en rigtig god grund til, at historikerne har lagt vægt på at skildre den mangfoldige skole:

»Man kan ikke sige, at sådan var det at gå i skole i Danmark i år 1750, 1850 eller i 1950, for det var utroligt forskelligt.«

En skole præget af idéer udefra

De sidste ti til 15 års debat om de såkaldte PISA-undersøgelser har fået os danskere til igen at tale om folkeskolen som et helt særligt dansk produkt, siger Ning de Coninck-Smith.

For når vi ikke er de bedste til at lægge to og to sammen, så må der være noget andet ved vores skolesystem, som gør vores børn særligt gode.

»Vi har overvejet, om man i det hele taget kan tage patent på pædagogik. Hvis du går tilbage i tiden til for eksempel 1700-tallet , så var der jo ikke noget, der hed dansk pædagogik.«

»Man blev inspireret af centraleuropæisk tænkning som for eksempel Rousseau og så blev det oversat til skandinavisk i såvel Sverige som Norge,« siger historikeren og fortsætter:

»Der er selvfølgelig noget særligt ved vores skolesystem. Men det er jo en lang historisk proces, hvor en masse ting er blevet blandet op, som ikke nødvendigvis er danske i deres ophav.«

Skolen var mangfoldig

Skolens ophav er i det hele taget ikke lige sådan at sætte en finger på, siger historikerne.

Skolen har nemlig ikke kun formet sig på forskellig vis over tid. Der har været stor forskel på at gå i skole for eksempel på landet og i byen.

Charlotte Appel nævner tre eksempler:

»Du kunne finde større områder i Vestjylland men også sogne på Sydvestsjælland, hvor der var langt mellem uddannede lærere endnu ved 1800-tallets midte, dvs. en generation efter indførelsen af 1814-anordningerne.«

Et andet eksempel er, at helt op i 50erne gik børnene på landet sjældnere i skole end børnene i byen.

Landbruget var nemlig afhængigt af børnearbejde. Heller ikke så sent som i 70erne var skolen blevet ensrettet.

I dag bliver der talt meget om datidens såkaldte rundkredsspædagogik, men det er spørgsmålet, om de bløde pædagogiske idealer rent faktisk slog bredt igennem?

Tidligt i 70erne var der givetvis stadig kæft, trit og retning på mange skoler, fortæller historikerne.

Skolen varierer stadig

Og skolelivet er stadig vidt forskelligt, alt efter hvilken skole man går på, og hvor man befinder sig i landet, siger Ning de Coninck-Smith.

Det er blandt andet nutidens mangfoldighed, som har inspireret historikerne til at stille spørgsmål til fortiden ud fra den vinkel.

»Der er jo netop undervisningspligt og ikke skolepligt for, at systemet skal kunne rumme det mangfoldige,« siger forskeren.

Kultur og bygninger er forskellige

Charlotte Appel påpeger, at der ikke kun er forskelle mellem privatskoler og folkeskolerne men også folkeskolerne imellem.

»Du kan jo for eksempel tage ud til Gentofte, hvor de er i gang med SKUB-projektet. Det vil sige, de bygger en skole efter ‘de multiple intelligenser’ og med plads til at børn kan lære på mange forskellige måder,« siger historikeren.

Hun tilføjer, at skoleliv på denne Gentofte-skole dårligt kan sammenlignes med det skoleliv, som børnene har på de gamle skoler i Københavns Nordvestkvarter.

Bygningerne er ikke det eneste, som varierer. Kulturforskellene kan også være store alt efter om skolerne har få eller mange indvandrerbørn.

Det er en problemstilling, som forskerne også kan genkende i fortidens mangfoldige skolesystem for eksempel i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.

Fortællerne skaber historien

Ning de Coninck-Smith siger, at der med sikkerhed vil være delte meninger om den fortælling om skolen, som bliver resultatet af deres projekt.

Skolen er nemlig en institution, som mange har et personligt forhold til, og hvis historie vi derfor har en mening om.

Forskerne påpeger dog, at der derfor ikke kan skrives én historie om skolen, som er

den

rigtige. Fortællingen afhænger af de spørgsmål, historikerne vælger at stille til fortiden.

»Historien ligger jo ikke og venter på, at vi samler den op. Det er

os

mennesker, der skriver historien,« siger Ning de Coninck-Smith og tilføjer, at den nye skolehistorie derfor naturligvis vil være farvet af nutidens problemstillinger og temaer.