Se vragdykkeres nye fund fra det legendariske krigsskib Jydehaderen
Nye fund giver løbende ny viden om kampene og livet ombord på det svenske fartøj, som blev kapret af danskere i 1564 og derefter eksploderede.

For 455 år siden eksploderede et svensk krigsskib. Skibet, som gik til bunds i Østersøen, var et af Nordeuropas største og mest frygtede flådefartøjer. 

Fartøjets besætning kæmpede på daværende tidspunkt i Den Nordiske Syvårskrig.

Omkring 800 mand, både svenske og danske soldater, var ombord, da krudtkammeret i den forreste del af Mars, som var Jydehaderens officielle navn, sprang i luften.  

Mars (Jydehaderen)

Det svenske krigsskib Mars, som blev bygget i 1563, fik på grund af sin størrelse tilnavnet Makalös.

Danskerne kendte det gigantiske fartøj for sit fjendtlige sindelag og kaldte det derfor Jutehataren, (Jydehaderen). Kært barn har mange navne, skriver en forsker i en artikel om skibet, bragt på ForskerZonen.

Skibsvraget har siden den fatale dag ligget på bunden af det mørke hav. Først i 2011 blev det fundet på 75 meters dybde ud for Sveriges næststørste ø, Øland. 

Dyreknogler fundet i kabyssen

Dykkere og arkæologer har i de otte år, der er gået, undersøgt vraget. Håndgranater, kanoner, en sølvskat og menneskeknogler er blandt deres tidligere fund.

Læs om fundene og Jydehaderens historie i artiklen Arkæologer afslører nye fund fra det legendariske krigsskib 'Jydehaderen'.  

Nu har det internationale ekspeditionshold, der undersøger skibsvraget, løftet sløret for dykkernes nyeste fund, fortæller marinarkæolog Rolf Fabricius Warming, der er leder af den internationale organisation Society for Combat Archaeology og specialiseret i historiske søkrige samt arkæologiske våbenfund. 

»Vi har identificeret kabyssen (skibskøkkenet; red.) og er dermed kommet lidt tættere på livet ombord,« siger Rolf Fabricius Warming, der er med på holdet for til at rådgive dykkerne i, hvad de skal lede efter på vraget, ligesom han har bidraget med sin viden om datidens søkrig.

Se en 3D-model af skibsvraget. Modellen er lavet udfra dykkernes videooptagelser på bunden af havet. (Video: Ingemar Lundgren/ Ocean Discovery/ Mars Project)

Det ligger hulter til bulter

I kabyssen har dykkerne fundet flere genstande, heriblandt en jernkonstruktion, som formentlig har fungeret som en grill, samt tallerkener, fade og gryder. 

»Det hele ligger hulter til bulter, og dykkerne kan kun lige komme derind gennem små huller i vraget. De fandt også en masse dyreknogler fra måltider i kabyssen, men vi har endnu ikke identificeret, hvilke dyr de kommer fra,« siger Rolf Fabricius Warming. 

Sidste gang, fund fra vraget blev afsløret, var der menneskeknogler i blandt. 

»Med tanke på, at cirka 800 mand ifølge skriftlige kilder gik ned med skibet, må der ligge flere knogler et sted dernede. Vi mangler stadig at undersøge en stor del af skibskonstruktionen, blandt andet forstævnen. Det kan være, vi finder flere knogler, når vi når dertil,« siger Rolf Fabricius Warming og tilføjer: 

»Selv efter 8 års undersøgelser har vi endnu kun kradset i overfladen.«  

nordisk syvårskrig østersøen skibsvrag jydehaderen maritim arkæologi

I Danmark var det gigantiske svenske krigsskib Mars kendt som 'Jydehaderen'. (Tegning af Mars: Wikimedia CC-PD)

Fjender hægtede sig fast med entrehager

Krigseksperten Rolf Fabricius Warming er mest optaget af en jernkrog, som også er blandt de nyeste fund fra i vraget. 

Krogen, som kaldes en entrehage, har sandsynligvis tilhørt svenskernes fjender, som har brugt den til at hægte sig fast til Jydehaderen. 

Entrehagen er den anden af sin slags, der bliver fundet i vraget, og så vidt vides kun den anden i hele verden. Fundet af de to kroge giver et unikt indblik i et relativt uudforsket aspekt af datidens søkrig, navnlig maritim nærkamp, fortæller Rolf Fabricius Warming. 

»Nu har vi to af de her meget sjældne fund. Krogene har formentlig tilhørt fjender, som har brugt dem til at hægte deres skib fast til Mars for at kunne komme ombord og indlede slagets nærkampsfase,«  siger Rolf Fabricius Waming. 

»Da skibet var i brand og til sidst eksploderede, har de nok skyndt sig så meget med at komme væk, at de ikke har nået at genvinde deres entrehager,« uddyber han. 

Et af de mest fascinerende fund fra 'Jydehaderen' er den såkaldte entrehage, der blev brugt til at hægte sig fast på fjendlige skibe. I illustrationen her kan entrehagen ses forrest på bovsprydet af det engelske krigsskib 'Great Harry', som sank i 1553. (Illustration: Wikimedia CC-PD)

Kaos ombord, før Jydehaderen eksploderede

Skriftlige kilder beretter, at der var kaotiske tilstande ombord, da Jydehaderen eksploderede og brændte. 

På skibet var ikke blot den svenske besætning, men også 300-400 fjendtlige soldater fra den dansk-lybske hær, som havde taget kontrol over det gigantiske fartøj og var i færd med at plyndre det. 

Den Nordiske Syvårskrig

Syvårskrigen brød ud i 1563 og varede til 1570.

I krigen kæmpede Frederik d. 2., som var konge af Danmark og Norge, mod Erik d.14, som var konge af Sverige, om at få kontrollen over Østersøen. 

Kilde: Nationalmuseet 

Kort før Jydehaderen eksploderede, havde den svenske besætning nemlig været i hård kamp med et dansk krigsskib. Under kampene var det lykkedes de dansk-lybske styrker at kapre det svenske fartøj.

Læs mere om danskernes kapring af svenskernes største flådefartøj i artiklen Historie med krudt i: Da Herluf Trolle erobrede 'Jydehaderen'

Mars var ikke til nærkamp 

Den fundne entrehage tilhørte formentlig et af de dansk-lybske krigsskibe, som var bygget til nærkamp, hvorimod Jydehaderen som et af de første krigsskibe i Nordeuropa blev bygget til langdistance-kamp med kanoner. 

»Vi kender ikke så meget til entrehager, for dem, vi har fundet, er - så vidt jeg ved - de eneste to, der er fundet i verden. Men man må formode, at de er blevet efterladt af fjender. Mars var ikke bygget til nærkamp og har derfor sandsynligvis ikke haft en entrehage ombord,« siger Rolf Fabricius. 

Entrehagerne, der er på størrelse med ankre, blev kastet ombord i et reb med en kraftig jernkæde i enden, så den angrebne part ikke kunne skære det over.

»Vi kender entrehagers funktion fra malerier og tegninger af den tids krigsskibe. De hang fra bovsprydet ud over forstævnen og har været en fast del af skibenes udrustning,« siger Rolf Fabricius Warming. 

En lergryde kan anes gennem et af hullerne i 'Jydehaderens' skrog. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project)

Vraget skal blive på havbunden

Vragresterne fra Jydehaderen  bliver undersøgt af et internationalt forskerhold ved hjælp af en særlig teknik kaldet fotogrammetri, som bruges til at lave nøjagtige, digitale 3D-modeller af vraget, fortæller marinarkæologen.

Vragdelene og genstandene ombord skal blive liggende på havets bund, så arkæologerne sender professionelle dybdedykkere med undervandskameraer derned. 

»Vraget ligger på en meget kompleks lokalitet, 75 meter under vand. Det er rigtig mørkt dernede. Samtidig har vraget mange niveauer og huler, hvilket vanskeliggør traditionelle dokumentationsmetoder. Dykkerne kan ikke få det fulde overblik, når de er dernede,« siger Rolf Warming. 

Skibsvrag kommer på digitalt museum

Dykkerne tager billeder af vragdelene, som bliver studeret af arkæologerne, der bruger fotogrammetri til at få de rigtige størrelsesforhold og koordinater i deres 3D-modeller. 

På den måde kan de lave en tro 3D-kopi af vraget oppe på landjorden, selvom det ikke er muligt at få det fulde overblik over, hvordan det ser ud nede på havbunden. 

Planen er, at dokumentationen skal bruges i en digital udstilling på Västerviks Museum, hvor besøgende med tiden vil få mulighed for at opleve skibsvraget i Virtual Reality. 

Udforskningen af Mars bliver foretaget af forskere fra det marinarkæologiske forskningsinstitut MARIS ved Södertörns Universitet i samarbejde med Västerviks Museum i Sverige. Dykkerne kommer fra dykkerorganisationen GUE, Ocean Discovery og MMT.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.