Sådan kan brætspil tilskynde til klimahandling

De voldsomme naturbrande, der hænger på tværs af Europa, afslører, hvor tæt på klimakrisen er rykket. Når vi ser katastrofe-scenerne i nyhederne, står det klart, at vi er nødt til at gribe ind over for klimaforandringerne nu.

Men det kan stadig være svært at forstå helt hvordan. Her kan brætspil kan hjælpe.

Brætspil, kortspil, rollespil – alt, hvad der kan spilles rundt om et bord, har en unik evne til at engagere spillerne i komplekse systemer. Oplevelsen af en skræmmende imaginær fremtid i et spil kan inspirere spillerne til handling i den virkelige verden.

Spil kan forklare klimakonsekvenser

Spil engagerer hjernen på en anden måde end blot at høre nyheder om klimakatastrofer, og de kan forberede os på at træffe bedre valg.

Det er lidt på samme måde, som 'Dungeons & Dragons' trækker os ind i en imaginær magisk verden. Klimakrisespil trækker os ind i potentielle fremtidsscenarier, hvor vores virkelige valg former det nuværende og fremtidige klima.

Brætspil som det kommende 'Daybreak' og 'CO₂: Second Chance' samt kortspillet 'Tipping Point' præsenterer spillerne for konsekvenserne af klimakrisen, hvilket tvinger spillerne til at tilpasse deres strategi for at overleve og trives.

Spillene fremmer også dialog, hvilket giver en fælles oplevelse, som spillerne kan diskutere, debattere og lære af.

Som spil-designer og forsker, der arbejder inden for videnskabsformidling, har jeg et unikt perspektiv af skæringspunktet mellem spil og klimakrisen. Mit arbejde med designet af spil som 'Carbon City Zero' og 'Catan: Global Warming' har givet mig værdifuld indsigt i spillenes kraft som til kommunikations- og uddannelsesredskaber.

Selvom digitale og onlinespil som 'Horizon: Forbidden West' og 'Terra Nil' også er en effektiv måde at sætte gang i samtaler om klimakrisen, betyder selve handlingen at sidde rundt om et bord for at spille brætspil, at de skaber en mere umiddelbar mulighed for faktisk at tale sammen og samarbejde.

Uddannelse og motivation

Da vi designede 'Carbon City Zero' i 2018, arbejdede min medspiller Paul Wake og jeg sammen med den velgørende institution 'Possible', som har specialiseret sig i klimatiltag. Vores mål var at lave et sjovt spil, der også ville hjælpe spillere med at forstå de komplicerede problemstillinger associeret med klimaforandringerne.

I spillet skal spillerne træffe en række svære valg. De skal for eksempel vælge mellem energikilder, der er billigere lige nu, kontra energikilder, der er bedre for miljøet på lang sigt.

Vi har også tilføjet kort med hændelser om emner som misinformation og greenwashing – når virksomhederne gør brug af vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der præsenteres mere miljøvenlige og bæredygtige, end de er, eller når de skjuler ikke-bæredygtige aktiviteter.

Forstå de praktiske udfordringer ved klimatiltag

I løbet af hele spillet ser spillerne, hvilken effekt deres valg har på miljøet over tid. De skal forsøge at styre deres by mod nettonul-udledning. Det hjælper dem med at forstå udfordringerne ved at bekæmpe klimaforandringer på en praktisk måde.

'Possible' arbejdede sammen med os for at facilitere udviklingssessioner med klimaforskere, aktivister, brancherepræsentanter og politiske beslutningstagere. Vi kunne så bruge denne ekspertise og erfaring til at lave et spil, der simulerer de virkelige, svære afvejninger og klimaforandringernes kædereaktioner.

Vi ønskede, at spillerne skulle forstå klimaproblemer ved at opleve dem fra første række - ikke bare høre om dem.

Fremme forståelse, dialog og handling

På samme måde forsøgte vi med ’Catan: Global Warming’ at præsentere klimakrisens konsekvenser i de velkendte rammer af et populært brætspil (i 2020 blev der solgt mere end 32 millioner eksemplarer af 'Catan' på 40 sprog). Det gav os mulighed for at nå et bredt publikum og sætte gang i samtaler om klimakrisen på en ny og spændende måde.

Gennem disse oplevelser har jeg selv set, hvordan spil kan inspirere spillere til at lære om klimakrisen og motivere dem til at handle. Nu da vi står over for presserende udfordringer, tror jeg, at sådanne brætspil kan spille en afgørende rolle i at fremme forståelse, dialog og handling.

'Den magiske cirkel' og klimahandling

Indenfor spilteori refererer den ’magiske cirkel’ til det psykologiske rum, hvor verdens normale regler og realiteter er suspenderet og erstattet af spillets kunstige virkelighed. Dette koncept giver spillerne mulighed for at eksperimentere med forskellige strategier og resultater uden konsekvenser i den virkelige verden.

I forbindelse med klimakrisen kan den magiske cirkel tjene som et stærkt værktøj, som muliggør simulering af klimakrisens effekter og afprøvning af forskellige strategier for at hjælpe med at reducere effekterne.

Spil tilbyder også unikke muligheder for rollespil, hvilket giver spillerne mulighed for at antage forskellige karakterer og opleve verden fra forskellige perspektiver. Det kan fremme empati og forståelse omkring klimakrisen.

I eksempelvis 'Tipping Point' har spillere til opgave at bygge byer, mens de samtidig navigerer i ekstreme vejrhændelser. Det afspejler den virkelige udfordring med at opretholde miljømæssig balance i lyset af eskalerende ressourceforbrug.

Spil som katalysator for handling

Spil kan tjene som et vægtigt værktøj til at indgyde idéen om at effektiv klimahandling

De omdanner det abstrakte koncept om klimakrisen til en håndgribelig og umiddelbar oplevelse. De tilskynder til kreativ problemløsning og præsenterer udfordrende scenarier, der kræver innovative løsninger.

Det er afgørende, at spil skaber en følelse af handlefrihed og viser spillerne, at deres handlinger kan gøre en forskel – især når de kombinerer deres indsats.

I samarbejdsspillet 'Daybreak', for eksempel, skal hver deltager forestille sig selv som særskilt global enhed – det være sig Kina, Europa, USA eller det globale nord.

Det fælles mål er ligetil, men alligevel udfordrende: Stræb efter at opnå nettonul-udledning, før kloden opvarmes med 2°C, eller før for mange samfund er kastet ud i krise.

Ved at udforske disse virkeligheder, der nærmer sig hurtigt, kan spil motivere spillere til at komme med virkelige klimaløsninger og virkelig tænke over, hvordan personlig og kollektiv handling kan bidrage.

Spillet fremmer en samarbejdsorienteret tankegang, som spillerne kan tage med ud i den virkelige verden.

At undersøge dette skæringspunkt mellem spil og klimahandling er ikke blot en akademisk øvelse, men et praktisk værktøj, som jeg tror kan spille en væsentlig rolle i vores kollektive svar på de miljømæssige udfordringer, vi står over for.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.