Den 25. oktober 1415 bragede den franske og engelske hær sammen ved Agincourt i Frankrig. Det var et af de vigtigste slag i Hundredeårskrigen. De tungt pansrede franske soldater var overlegne i antal og var mere udhvilede end englænderne. Alligevel tabte franskmændene slaget. Nu mener et hold af forskere, at krigerne måske havde klaret sig bedre i kamp, hvis de havde smidt deres tunge rustninger.
Efter at have testet en eksakt kopi af den middelalderlige metaldragt, konkluderer forskerne, at soldaterne faktisk skulle bruge dobbelt så meget energi, end hvis de havde smidt kampbeklædningen.
Ridder på en trædemølle
En rustning fra 1400-tallet vejer mellem 30 og 50 kilo, og består stort set af stålplader. Dragten beskytter den bløde menneskekrop inden under, men det har sin pris. Soldaten bruger enorme mængder energi på at få skrotbunken med sig.
Graham Askew fra University of Leeds og kolleger fra Italien og New Zealand har undersøgt præcis hvor meget.
Forskerne brugte medlemmer af Royal Armouries Museum, en gruppe der optræder med kampshow iført middelalderrustninger. Altså folk, der er vant til at bevæge sig i rustninger. Forsøgspersonerne blev iklædt nøjagtige kopier af middelalderrustningen, og blev derefter placeret på et løbebånd.
Ved at måle iltforbruget hos testpersonen, kunne forskerne måle hvor meget energi, der skulle bruges til at få rustningen med sig.
Værre end en tung sæk
“Vi opdagede, at det at bære en tung last, der er fordelt over hele kroppen, kræver meget mere energi end at bære den samme vægt i en rygsæk,” siger Askew i en pressemeddelelse fra University of Leeds.
“I en rustning er lemmerne tynget med vægt. Noget der betyder, at det kræver en større indsats at svinge dem for hvert skridt.”
For eksempel ville en 38-årig mand, der normalt kunne gå og løbe op til 10 km/t blive begrænset til bare 6 km/t på grund af rustningen
Som en ekstra bagdel vidste det sig, at rustningen gør det sværere at trække vejret. I stedet for at tage dybe åndedrag, kunne ridderen kun tage hurtige, overfladiske åndedrag.
Konklusionen er, ifølge forskerne, at rustningen ikke gav krigerne den store fordel, som de regnede med.
I netop slaget ved Agincourt kan de tunge rustninger endda have spillet en endnu mere afgørende rolle.
Mudderbad
De franske krigerne fra 1415 var beskyttet med bedre rustninger end deres engelske modstandere. Men kampen stod på nypløjet jord, og fredag den 25. oktober begyndte med et voldsomt regnvejr. Slagmarken forvandlede sig til et mudderbad.
Med de tunge rustninger sank franskmændene i mudder til knæene. Derudover måtte de lukke deres visirer for at beskytte sig mod en regn af pile fra modstandernes side. Det gjorde rustningen til et klamt fængsel af stål.
Da de franske soldater endelig mødte de lettere klædte englændere i nærkamp, var de sandsynligvis allerede udkørt.
Fra forskning.no oversat af Lars Bo Axelholm
Ridder på en trædemølle. Forskerne fandt ud af, at en soldat, der normalt ville kunne løbe 10 km/t kun var i stand til at gå 6 km/t iført rustningen. Og åndedrættet blev voldsomt hæmmet. (Foto: University of Leeds)
Morgenstemning før slaget ved Agincourt i 1415, malet af Sir John Gilbert (1817–1897). (Foto: Wikimedia Commons)
1
/
2
