»Det minder om hviderussiske tilstande, når statsministeren og andre politikere går ind og kommenterer på det her.«
Sådan lyder det fra juraprofessor Peter Pagh, der er stærkt forarget over den politiske håndtering af Nordic Waste-skandalen. Mere præcist henviser han til den offentlige udskamning af Torben Østergaard-Nielsen, der er mangemilliardær, og som flere mener bør tage ansvaret for skaderne på sig og gribe i egen lomme.
I kølvandet på at Nordic Waste erklærede sig konkurs 22. januar 2024 og dermed undgik den store regning på - indtil videre - 83 millioner kroner, er der nemlig flere politikere, der har ytret kritik mod den primære ejer af virksomheden.
Blandt andre har byrådsmedlem i Middelfart Kommune, Anna Poulsen fra SF, ifølge DR sagt, at »det er flovt« og »ansvarsfraskrivelse på højeste plan,« at Torben Østergaard-Nielsen har tjent penge på noget risikofyldt og så er løbet fra regningen, da skaden skete.
Derudover har landets statsminister Mette Frederiksen kommenteret til TV2 Østjylland, at det er forureneren, der bør betale, og at hun godt kan forstå, at danskerne undrer sig over, at en mand med så mange penge ikke er med til at betale regningen. Hun udtrykker desuden, at hun nu vil kigge på, om loven skal strammes op.
I strid med loven at bede Torben om at betale
Men hvis vi skulle kræve pengene af Torben Østergaard-Nielsen, ville det være i strid med flere grundlæggende retsprincipper, mener Peter Pagh, der er professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og ekspert i erstatningsansvar og miljøret.
»Hvis man vil kræve pengene af en person med den simple begrundelse, at denne har mange penge, vil det være en krænkelse af ejendomsretten, det vil sige vores ret til vores bolig, men også vores penge og ejendele. Vi ville altså i princippet skulle ændre grundloven, hvor denne rettighed står beskrevet, og det er meget farligt at gå ind og pille ved så grundlæggende lovgivning,« siger han og tilføjer:
»Hvis vi mener, at det er en forbrydelse at have mange penge, så vil folk desuden flygte ud af landet og investere andre steder, hvor der ikke er den samme risiko rent personligt i forbindelse med en virksomheds tab.«
\ Hvad betyder Ejendomsretten?
Ejendomsretten refererer til § 73 i Grundloven, hvor det udtrykkes, at den enkelte bl.a. har ret til sin egen bolig og ejendele, medmindre der er begået brud på loven.
I grundloven står der bl.a. følgende:
»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Denne paragraf beskytter folks ejendom. Beskyttelsen omfatter alle ejere – danskere såvel som udlændinge, selskaber såvel som privatpersoner. Ordet ejendom skal forstås i meget bred forstand. Grundloven beskytter de rettigheder, som er grundlaget for folks økonomiske eksistens.
F.eks. beskytter § 73 et krav på løn og pension, man selv har sparet op. Man har retten til de ting, man har købt og ejer. Det gælder også, hvis man f.eks. har købt et hus eller et stykke jord.«
Kilde: Grundlovens § 73
En krænkelse af de europæiske menneskeretskonventioner
Der er ifølge Peter Pagh indtil videre intet, der indikerer, at Torben Østergaard-Nielsen skulle have et særligt økonomisk ansvar i sagen.
»Jeg kan konstatere, at vi ikke har fået nogen oplysninger endnu, der tyder på, at der er foregået noget fordækt her i forhold til erstatningsansvaret. Så det er meget usædvanligt, at politikere går ind og blander sig og leger kuratorer her,« forklarer han.
Udover at det er usædvanligt, at flere politikere går ind og kommenterer sagen, er det faktisk også en krænkelse af de europæiske menneskerettighedskonventioner, mener Peter Pagh:
»Når vi går ind og agerer folkedomstol, overtræder vi de konventioner, der sikrer, at vi alle kan få en fair rettergang, hvor man er uskyldig, indtil der findes beviser for, at man har handlet i uoverensstemmelse med loven. Det er virkelig problematisk og umodent af politikerne at agere på den måde efter min mening,« siger han.
\ Hvad betyder retten til retfærdig rettergang?
I Den Europæiske Menneskeretskonvention, Artikel 6, står der, at det enkelte individ har »ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.«
Der står desuden, at »pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund.«
Der står også, at: »Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.«
Pilen peger på den forkerte
Henrik Lando, der er retsøkonom på Copenhagen Business School, er også kritisk, når det gælder politikernes indblanding i Nordic Waste-sagen.
»Jeg er også skeptisk overfor en folkedomstol, hvor folk dømmes på moral og ikke på, om de har overtrådt loven. Man kan i min optik ikke tale om et moralsk ansvar, hvis Torben Østergård-Nielsen har handlet i overensstemmelse med lovens formål,« siger han.
Dog anerkender han, at det er problematisk og moralsk anstødeligt, hvis Torben Østergaard-Nielsen har løbet en for stor risiko velvidende, at regningen i sidste ende ville havne hos skatteyderne.
»Men det ved vi endnu intet om,« understreger Henrik Lando.
Han erklærer sig dermed enig med Peter Pagh i, at intet indtil videre tyder på, at Torben Østergaard-Nielsen kan gøres ansvarlig for at betale det store erstatningskrav fremsat af myndighederne.
»Nordic Waste er et aktieselskab, hvor man har besluttet, at ejerne ikke hæfter personligt. Pilen – rent lovmæssigt - peger altså ikke på Torben Østergaard-Nielsen, men på ledelsen - det vil sige bestyrelsen og direktøren i virksomheden,« forklarer Henrik Lando og tilføjer:
»Hvis ejere eller ledelsen i Nordic Waste har handlet uagtsomt eller uansvarligt, kan ledelsen blive dømt til at betale et erstatningsbeløb. Det kan i princippet få personer i ledelsen til at gå personlig konkurs, medmindre de har en forsikring, der dækker det fulde beløb. Det har de færreste, så det vil være en meget alvorlig situation.«
»Ingen vil investere, hvis man hæfter personligt«
Grunden til, at man har selskaber, hvor ejerne ikke hæfter personligt, handler om, at folk skal turde investere i virksomheder uden at risikere hele deres personlige økonomi, forklarer Henrik Lando.
»Når man kun risikerer den pose penge, man har skudt ind i virksomheden fra start, kan vi som samfund sikre en billig kapital til virksomheder, der forhåbentlig kan skabe et positivt afkast i form af ny viden og dynamik i samfundet. Det er argumentet for, at loven er udformet, som den er; vi får mere vækst i samfundet, hvis folk tør investere – ikke mindst de mest velhavende af os,« siger han.
Samtidig anerkender Henrik Lando, at der er et problem i forhold til virksomheder, som spekulerer i at lave for risikable investeringer, fordi de ved, at de ikke selv hæfter økonomisk.
»Virksomhederne kan også blive for uforsigtige, hvis de kan tørre regningen af på skatteyderne i sidste ende. Men det er et problem, der nok løses bedst uden at afskaffe den begrænsede personlige økonomiske hæftelse,« siger han.
En mulig løsning på problemet kunne være at hæve den påkrævede egenkapital i forurenende virksomheder - det vil sige øge den pose penge, man som investor skyder ind i et foretagende fra starten, forklarer Henrik Lando.
»En anden løsning er at sørge for, at virksomheder har stillet tilstrækkelig sikkerhed eller har tegnet forsikring for udgifter til oprensning, sådan så regningen ikke ender hos skatteyderne. Hvis forsikringsselskabet har nok penge i klemme, vil de nemlig forsøge at sikre, at virksomheden tager alle rimelige foranstaltninger til at forhindre forurening,« siger han og afslutter:
»Det er dog virkelig vigtigt, at man ikke får skræmt folk fra at turde at investere. Det kan få mange negative konsekvenser i forhold til væksten og konkurrencen i samfundet.«
\ Justitsministeren vil undersøge, om loven skal ændres
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har udtalt til P1 Morgen, at »det er meget tænkeligt«, at konkursloven, aktieselskabsloven og selskabsloven skal kigges igennem i forhold til, »om man i videre omfang end i dag skal kunne drage ejerkredsen ansvarlig.«
Da han stilles overfor modargumenter fra juraprofessor Søren Friis Hansen fra Copenhagen Business School, i forhold til at en lovændring vil smadre muligheden for at drive forretning i Danmark, siger Peter Hummelgaard:
»Der er jo ingen, der forestiller sig, at man skal gøre det vanskeligere at drive virksomhed i Danmark« og tilføjer senere:
»Men det ville være absurd, hvis regeringen og de mange ansvarlige ministre i denne her sag - med øje på en rullende miljøkatastrofe, der risikerer at begrave en hel landsby og 400 borgere i jord – hvis vi slet ikke kan forestille os noget politisk efterspil. Selvfølgelig er vi nødt til at få et nøgternt kig på, om lovgivningen er indrettet hensigtsmæssigt.«
På et pressemøde 26. januar 2024 forholder han sig kritisk til, at ledelsen i Nordic Waste har ladet selskabet gå konkurs.
»Man kunne jo have skudt de midler, man nu opretter fonde for, ind i selskabet, så det kunne have holdt sig flydende,« siger Peter Hummelgaard ifølge Avisen Danmarks liveopdatering fra pressemødet.
Selvom justitsministeren ikke kan garantere, at regningen vil blive placeret hos Nordic Waste, udtrykker han, ifølge Avisen Danmark, at »regeringen vil gøre alt, den kan.«
Kilder: P1 Morgen, 24. januar 2024 og avisendanmark.dk
