Hverken human- eller naturvidenskaben kan overleve alene. Det er mindst lige så vigtigt at lære menneskelige færdigheder som anden viden, og fremtidens skoler må lære at tilpasse sig.
I en Science in the City-paneldebat med titlen ’Humanomics – Facts and horizons of Humanities research’, debatterede en række eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet humanioras fremtid i Danmark og resten af verden.
Dette er opstået i kølvandet på et stigende pres fra de offentlige myndigheder i Danmark for at tilpasse de studerendes uddannelse til kravene fra arbejdsmarkedet og at nedlægge studier med få studerende eller stor arbejdsløshed blandt højtuddannede.
Alene i et elfenbenstårn?
Frederik Stjernfeldt, professor i semiotik ved Københavns Universitet og formand for det tværvidenskabelige forskningsprogram Humanomics, åbnede diskussionen ved at fremlægge nogle af forskningsgruppens foreløbige resultater.
Formålet med Humanomics er at stifte en midlertidig teori for humaniora ved først at studere status quo. Forskerne har lavet en spørgeskemaundersøgelse af humanistiske forskere for at forstå omfanget af tværfaglighed og samarbejde i Danmark.
Ifølge Frederik Stjernfelt er det mest slående ved resultaterne, at de humanistiske forskere ikke sidder alene i deres elfenbenstårn. Resultaterne antyder i højere grad, at 82 procent af forskerne deltager i en form for samarbejde med andre forskere, og 60 procent samarbejder med forskere fra udlandet.
Forrygende beskæftigelsesstatistikker
Julie Sommerlund, prodekan for omverdensrelationer ved det humanistiske fakultet ved KU, begyndte med at påpege, at mange af de udfordringer, som er skitseret i EU’s 2020-plan (f.eks. sundhedsproblemer som fedme) i lige så høj grad er kulturelle, som de er medicinske eller naturvidenskabelige.
Julie Sommerlund betoner også de forrygende beskæftigelsesstatistikker for færdiguddannede ved det humanistiske fakultet: Mens fakultetet uddanner flere studerende end i 80’erne, er arbejdsløsheden for færdiguddannede faldet til seks procent, og næsten halvdelen af de færdiguddannede er ansat inden for den private sektor.
»Det er en kæmpe fordel for humaniora. Hvis du studerer jura eller medicin, bliver du læge eller advokat,« sagde Julie Sommerlund.
»Men hvis du er fra humaniora, kan du rykke ind i nye sektorer.«
»Humanistiske emner giver dig nogle generelle kompetencer, ikke kun med viden. Studerende lister evnen til at opnå ny viden hurtigt og at arbejde selvstændig som deres mest anvendte egenskab,« fortsatte hun.
En forpligtigelse til at starte diskussionen
Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, ser ikke humanioras fremtid som værende truet. Han bruger giraffen Marius’ død og den efterfølgende twitterstorm som eksempel på humanioras rolle.
»Buzzfeed publicerede for nylig en liste med 29 punkter, som skal opfyldes for at skabe en twitterstorm. Mange af disse emner knytter sig til humaniora. Men det involverer også netværksteori, socialpsykologi osv. Disse emner er ikke et resultat af en enkelt disciplin, men af en sammensætning. Store udfordringer er tværdisciplinære, men humaniora er traditionelt monodisciplinær.«
»Vi har en forpligtigelse som humanister til at starte en diskussion om, hvordan samspillet er struktureret i den digitale tidsalder,« tilføjede han.
En gradvis ændring
Spørgsmål fra publikum startede debatten om, hvorvidt tværfaglighed er støttet tilstrækkeligt mellem universiteter, om fokus skulle rettes mod at uddanne specialister eller generalister.
»Vi er nødt til at tilpasse videnskaben de nye betingelser i denne verden, politisk og finansielt, men også i forhold til hvordan videnskab modtages,« svarede Vincent Hendricks.
»Men en gradvis ændring er allerede undervejs.«
Frederik Stjernfelt tilføjede, at denne forandring er endnu tættere på.
»Vores projekter er allerede tværdisciplinære, med inddragelse af flere fakulteter. Det er ikke noget, der vil ske i en fjern fremtid. Det sker allerede i talende stund.«
Her kan du se forskere debattere under ESOF, hvordan vi kan bruge de bløde videnskaber i praksis:
