Det virker, når tennispigerne stønner
Tennisspillere, der stønner deres bolde af sted, skyder med større kraft og højere hastighed, viser ny forskning. Stønnene kan også bruges i andre sportsgrene, mener forsker.

Det er en fordel for tennisspillere at stønne, når de skyder bolden afsted, viser ny forskning. Det hjælper til at overføre energien fra underkroppen til overkroppen. Her er det topspilleren Maria Sharapova, som giver den gas ved Rodgers Cup i Canada. (Foto: Colourbox)

»Åh… Åhh… Ååååhhh.«

Tenniskampe kan hurtigt lyde som en konkurrence i, hvem der stønner højest og vildest. Men faktisk giver stønnene god mening.

En undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Journal of Strength & Conditioning Research, viser, at når tennisspillere stønner, så slår de hårdere til bolden og skyder derfor også hurtigere.

Det voldsomme støn gør, at man spænder op og stabiliserer underkroppen, så det giver mere kraft til bevægelsen, bekræfter muskelforsker Anders Fabricius Nedergaard, som ikke selv har deltaget i forskningsprojektet.

»Det er jo en sjov undersøgelse, og så bekræfter resultatet også, hvad man ved fra forskning i vægtløftning og kampsport. Hvis man holder vejret eller giver et højlydt støn, så hjælper det til at spænde op i kropsstammens muskler, så energien bedre kan flytte sig fra underkroppen til overkroppen,« siger Anders Fabricius Nedergaard, som er postdoc ved Nordic Bioscience. 

Tennisstøn øgede muskelaktiviteten

Det amerikanske forskerhold fra Hardin-Simmons University sammenlignede, hvor hårdt og hvor hurtigt 16 kvindelige og 16 mandlige tennisspillere slog, når de stønnede, og når de ikke stønnede.

Forskerne brugte en elektromyografi, også kaldet EMG, til at måle aktiviteten i musklerne. Derudover havde de installeret en kraftmåler i spillernes ketsjer, der kunne måle, hvor hurtigt ketsjeren blev svunget. Til sidst målte forskerne også, hvor hurtigt bolden så røg af sted.

Resultatet viste, at når spillerne stønnede, så:

  • Servede de i gennemsnit med med 26,4 procent mere kraft og cirka 4,9 procent højere hastighed.
     
  • Havde skud fra deres forhånd 19,1 procent større styrke og 5,4 procent højere hastighed.
     
  • Samtidig viste EMG-målingerne, at musklerne også spændte mere op, når spillerne stønnede i deres skud på bolden. 

Et slag med ketsjeren består af bevægelseskæder, der transporterer energien fra musklerne ud i slaget, konstaterer Anders Fabricius Nedergaard.

»Når man server, består bevægelsen af en lang kæde af muskelsammentrækninger fra fødderne og op til ketsjerhånden. Kroppen er meget smart indrettet, så hvis den kan fornemme, at der er nogle svagheder i denne bevægelseskæde, for eksempel hvis kropsstammen ikke er spændt nok op til at overføre kraften fra underkroppen, så tillader den simpelthen ikke andre muskler, eller led i kæden at blive aktiveret lige så effektivt. Det kan nemlig ikke betale sig for kroppen, da energien alligevel vil gå tabt, hvis kropsstammen er blød. Derfor giver udbruddene god mening,« siger Anders Fabricius Nedergaard. 

Mekanismen bag stønnene er også noget, der allerede finder sted i andre sportsgrene med stor effektivitet.

»Boksere udstøder også en lille mængde luft, når de slår, og det hjælper også til at give mere kraft til slaget. I styrkesport spænder man også op i maveregionen for at løfte bedre og mere. I kampsport lige sådan. Mekanismen er altså noget, der hjælper i flere sportsgrene.«

Højlydte støn kan intimidere

Det kan meget vel have en intimiderende effekt på konkurrenten, hvis en spiller virkelig brøler igennem. Det ligger i hvert fald langt tilbage i vores evolutionshistorie at bruge lyde til at skræmme modstanderen og virke dominerende. Vi ved, at det er gængs i dyreriget at brøle højest og vildest, når der for eksempel konkurreres om ressourcer eller en mage.

Postdoc. Jessica Hartel

Der kan meget vel også være en sidegevinst ved et højlydt støn eller skrig, vurderer en primatolog.

»Det kan meget vel have en intimiderende effekt på konkurrenten, hvis en spiller virkelig brøler igennem. Det ligger i hvert fald langt tilbage i vores evolutionshistorie at bruge lyde til at skræmme modstanderen og virke dominerende. Vi ved, at det er gængs i dyreriget at brøle højest og vildest, når der for eksempel konkurreres om ressourcer eller en mage,« siger Jessica Hartel, postdoc på Center for Biokulturel Historie ved Aarhus Universitet. 

Det er dog nok ikke derfor, at tennisspillere helt automatisk udstøder et støn, mener Jessica Hartel.

»Selvom vi nok ville reagere på en modstander, der brøler igennem, så tror jeg ikke, det skyldes nedarvede instinkter, at tennisspillere gør det.«

Også Anders Fabricius Nedergaard mener, at det er noget, man lærer.

»Kroppen lærer hurtigt selv, hvad det rigtige er at gøre for at få så meget kraft i slagene som muligt. Tendensen til at holder vejret, når man anstrenger sig, for eksempel skubber en bil, er refleksbetinget, men jeg vil tro, at de her støn er opstået løbende, fordi udøverne har oplevet en praktisk fordel ved det,« siger Anders Fabricius Nedergaard.

Tennisstøn vil blive straffet

Men selvom de højlydte støn hjælper tennisspillerne, er det måske et uddøende fænomen.

De store tennisorganisationer, The International Tennis Federation, Women’s Tennis Association og Grand Slam-turneringer har sammen meldt ud, at de ønsker at fjerne eller minimere brugen af støn hos både mandlige og kvindelige tennisspillere ved at indføre strafpoint, når der bliver stønnet for højlydt, skriver Washington Post.

Så spørgsmålet er, om vi kommer til at se tennis med lavere hastighed og mindre kraftanstrengelser, eller om tennisspillere kan lære at spænde op i underkroppen på andre måder. 

To spillere det i så fald ville ramme hårdt er russeren Maria Sharapova og hviderusseren Viktoria Azarenka. De er to af verdens bedste kvindelige tennisspillere og samtidig berygtede for deres højlydte støn.

Her er en video, hvor de to spiller mod hinanden, og hvor man ikke kan undgå at lægge mærke til de høje støn:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.