'Pagten' er helt i Grundtvigs ånd
Grundtvigs længste digt og en indisk pige spiller med i årets DR-julekalender. En begejstret forsker giver sit bud på, hvad sammenhængen er.

En pagt mellem mennesker og nisser er helt i Grundtvigs ånd, siger en litteraturforsker. (Foto: DR & Agnete Schlichtkrull)

En pagt mellem mennesker og nisser er helt i Grundtvigs ånd, siger en litteraturforsker. (Foto: DR & Agnete Schlichtkrull)

Bamses Julerejse, Jullerup Færgeby, Alletiders Jul - det bliver ikke rigtig jul uden en julekalender på tv. Men den behøver ikke kun at handle om nisser og julegaver. Historiske eller mytiske skikkelser som Absalon, de nordiske guder og Jesus har i de seneste år givet forfatterne nye historier at arbejde med.

I år er det så N.F.S. Grundtvigs tur. I årets DR julekalender 'Pagten' er præstens ungdomsår i Thyregod og hans menneskesyn nemlig en central del af historien, som handler om mobning og tolerance krydret med et spændende nisseeventyr.

Grundtvigs sange og digte er med i julehistorien, og vi kommer ifølge grundtvig.dk blandt andet til at høre om Grundtvigs utrolig lange digt 'Christenhedens Syvstjerne', som fylder hele 833 vers. Det udkom i 1859 og er så langt, fordi Grundtvig meget ambitiøst ønskede at fortælle hele kristendommens historie i digtform.

Sune Auken er dr.phil. og lektor i dansk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, og han har skrevet sin doktordisputats om Grundtvigs forfatterskab.

»Det, som er det interessante ved digtet er, at det viser Grundtvigs fortolkning af hele kirkehistorien som en stor sammenhæng. Og så er det centralt af en anden grund. Det viser os, at Grundtvig opfattede den nordiske menighed som det sted, hvor udviklingen skulle ske nu,« siger Sune Auken, som indtil videre er begejstret for det, han har set i julekalenderen.

En pagt mellem nisser og mennesker indgået af Grundtvig og en ung nissepige er efter forskerens mening helt i den gamle biskops ånd, selvom han vist aldrig har skrevet ret meget om nisser. Til gengæld er der masser af dværge, alfer og lysengle i Grundtvigs forfatterskab, der ligesom julekalenderen er domineret af en sprælsk fantasi.

Historien forløber igennem syv menigheder

Julekalenderen er endnu ikke nået så langt, at vi ved, hvordan Christenhedens Syvstjerne kommer til at spille ind. Men Sune Auken gætter på, at det kan have noget at gøre med den modige pige Viji, som er adoptivbarn fra Indien. Indien har nemlig en særlig rolle i det gamle digt.

Digtet er, ifølge forskeren, en fortolkning af et af de første kapitler af den såkaldte Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente. Her bliver apostlen Johannes mødt af en stemme, som siger, at han skal skrive nogle bestemte breve til syv menigheder i det lilleasiatiske område.

I Christenhedens Syvstjerne fortolker Grundtvig disse menigheder og brevene til dem til at være et billede på kristendommens udvikling og dens samspil med historiens forløb.

Danmark var den næstsidste menighed inden dommedag

Fakta

VIDSTE DU

Menighederne, som Grundtvig fortolkede dem:

1. Efesos = den første hebræiske menighed

2. Smyrna= den græske menighed

3. Pergamon = den romerske menighed

4. Thyatira = den angelsaksiske menighed

5. Sardes = den tyske menighed (reformationen)

6. Filadelfia = Danmark og Norden

7. Laodikea = kommende menighed i Indien

Digteren så nemlig sammenhængen mellem kristendommen og historiens gang, som en slags bølgebevægelse, som over tid først gik ned og så op igen, ved at den ene menighed afløste den anden. I den hebraiske kirke var de kristne således rigtig gode kristne, men derfra gik det jævnt ned af bakke i de følgende menigheder.

Først med reformationen i 1500-tallet begyndte det at se lyst ud for menneskets viden om, hvad det vil sige at være en ægte god kristen. Menneskene i den efterfølgende menighed - nemlig den sjette -ville blive endnu klogere ifølge Grundtvig. Og de var danskere.

»Den næstsidste menighed har det måske mest kendte navn Filadelfia. Den tilforordnede Grundtvig Danmark, fordi det var en menighed som blev rost meget i Johannes Åbenbaring. For Grundtvig opfattede Danmark som den menighed, hvor kristendommen ville udvikle sig nu,« siger Sune Auken. Han tilføjer, at netop udviklingen af det kristne fællesskab angives som den nordiske menigheds særlige opgave (se brevet i boksen i bunden).

Den sidste og mest oplyste menighed var, ifølge Grundtvig, endnu ikke trådt i karakter i historien.

»Brevet til den syvende menighed er en kæmpe skideballe. Det fortolker digtet som at den sidste menighed vil blive så dybsindig og vis, at den vil blive opblæst af al sin viden,« fortæller Sune Auken.

Denne sidste menighed måtte opstå i Indien, mente Grundtvig. For her havde kloge hindu-præster vist, at det indiske folk havde et særligt talent for at tænke indsigtsfulde tanker. Og efter den syvende menighed var kommet ud over sin opblæsthed, ville mennesket have overvundet alt hovmod og selviskhed, mente Grundtvig.

En ualmindeligt god idé

Litteraturforskeren siger, at han synes, det er en ualmindelig god idé at lave en julekalender, der handler om Grundtvig. Den gamle digters liv og forfatterskab indeholder så meget drama og fantasi, at der er masser af stof til en god julekalender.

Derudover er Grundtvig en nøgle til at forstå, hvad det vil sige at være dansk og kristen i Danmark. Sune Auken mener også, det er en rigtig god idé at sætte Grundtvigs næsten ukendte skoletid i Thyregod sammen med en nutidig skoleklasse i byen, blandt andet fordi forskerne ved relativt lidt om Grundtvigs liv i denne periode. Så er der mere frit slag for fantasien.

I betragtning af hvad Grundtvig selv har skrevet, så er julekalenderens venskabspagt mellem mennesker og nisser for at fordrive en isheks næsten jordbunden, siger forskeren.

Til menigheden i Filadelfia (fra Johannes Åbenbaring)

Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia:

Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op:

Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig.

Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans.

Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk