Afhuggede arme som trofæer og brutale lemlæstelser. Det var den rå hverdag for mennesker i bondestenalderens nordøstlige Frankrig.
Det viser 82 skeletter fundet i en række gruber i Alsace-regionen.
Skeletterne er dateret til perioden mellem 4300 og 4150 før vor tidsregning. Denne periode kaldes i europæisk sammenhæng neolitikum, også kendt som bondestenalderen.
Ved hjælp af isotopanalyser af skeletterne viser et nyt studie, at voldsofrene ikke var lokale indbyggere, og at de formodes at være mishandlede krigsfanger.
Isotopanalyse er en videnskabelig metode, som bruges til at undersøge de kemiske spor i skeletterne, hvilket kan benyttes til blandt andet at se på skeletternes geografiske oprindelse.
Studiet konkluderer, at krigsfangerne blev udsat for ‘overdreven’ vold, baseret på de skader, der er observeret på skeletterne.
‘Overdreven vold’ defineres i studiet som unødvendig brutalitet i en større grad, end hvad der har været nødvendigt for at slå ihjel.
Det handlede altså ikke blot om at dræbe sine fjender, men om at torturere dem og fejre deres død, ifølge studiet.
Bøndernes migration mod nord
Studiets resultater peger på, at blodige konflikter hærgede det nordøstlige Frankrig i bondestenalderen.
Det er kendt, at bønder migrerede i store flokke fra netop disse områder til blandt andet Sydskandinavien i århundredet op til år 4100 før vor tidsregning, og det kan altså have en sammenhæng med volden, der foregik.
»Det er cirka samme periode. Så studiet er med til at bidrage til det narrativ, at bønderne blandt andet kom til Danmark, fordi de ville væk fra volden, hvilket er en tydelig push-faktor,« siger arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet Lasse Vilien Sørensen.
En push-faktor er en årsag, der giver større grupper mennesker lyst til at forlade et område. Det er dog ikke hele historien.
Der skal nemlig ofte også være en pull-faktor, som giver den samme gruppe mennesker lyst til at tage til et nyt område.
»Pull-faktoren for bønderne i Vest- og Centraleuropa var, at de fandt ud af, at der fandtes en ny form for landbrug, som de kunne dyrke nordpå,« forklarer Lasse Vilien Sørensen.
Der var altså flere grunde til, at bønderne drog nordpå, men forholdene i det nordøstlige Frankrig kan have motiveret bønderne til at finde nye muligheder, mener arkæologen.
»Hvis de vest- og centraleuropæiske bønder har oplevet den her vold og konflikt gennem generationer, kan de have sendt spejdere af sted for at finde ud af, om man kunne bo andre steder,« forklarer han.
Sydskandinavien var et sted, hvor der både var masser af flint, ikke så mange lokale, og hvor der virkede trygt. Derfor var det et oplagt valg.
Bønderne benyttede flint til at producere værktøjer som økser og pile, der hjalp dem med tømrerarbejde og jagt.
Paralleller til nutiden
Ifølge Lasse Vilien Sørensen kan studiet også vise os, at der er flere paralleller mellem stenalderen og nutiden, end vi måske altid tænker.
»Det er jo ikke anderledes i dag. Hvis der er steder, hvor der er krig og konflikt, så vil folk væk derfra. Det er meget naturligt,« siger han.
Arkæologen forklarer, at krig og utryghed historisk set ofte har været en push-faktor, og at der findes ligheder mellem migrationen i stenalderen og for eksempel flygtningekriser, vi har oplevet i nyere tid.
»Under den ekstreme vold og konflikt i Syrien flygtede mange derfra. Men flere sprang Danmark over, fordi de ikke havde kontakter der, eller synes, det var for svært,« forklarer Lasse Vilien Sørensen og fortsætter:
»De tog for eksempel til Sverige i stedet, hvor de måske kendte nogen i forvejen. Folk tager til lande, hvor de føler, der er de bedste ressourcer, når de bliver drevet væk af stress og konflikt. Sådan var det også i stenalderen.«
Mere forskning er nødvendigt
Studiet viser en række fascinerende detaljer om brutaliteten i bondestenalderen, men Lasse Vilien Sørensen savner dog lidt flere detaljer om, hvorfor konflikterne opstod.
»De kunne godt dykke mere ned i konflikternes grundlag. Er det kamp om jord og råstoffer, eller handler det om kontrol af floderne, som var stenalderens motorveje. Disse ting kunne godt være berørt lidt mere,« fortæller arkæologen.
Han pointerer også, at der skal flere studier til at finde ud af, om der er tale om systematisk vold, slaveri eller noget helt tredje.
Lasse Vilien Sørensen understreger dog, at studiet er banebrydende og et godt skridt på vejen til at undersøge, hvorfor så mange bønder drog nordpå i denne periode.
