Israelske forskere mener at have fundet tegn på, at tidlige mennesker kunne leve ganske organiserede liv 500.000 år tidligere, end man hidtil har troet.
Arkæologiske udgravninger af en 750.000 år gammel boplads i det nordlige Israel tyder blandt andet på, at de inddelte deres leveareal i forskellige områder.
Menneskene kan have siddet og tilhugget stenværktøj i et område, mens de for eksempel kan have syslet med tilberedningen af nødder i et andet, mener forskerne.
Dette er et tegn på moderne adfærd og kræver sofistikerede sociale evner, som mange har ment tilhører det moderne menneske, siger de.
Fundene er publiceret i magasinet Science.
Inddelt i rum til aktiviteter
Man ved ikke med sikkerhed, hvilken art af mennesket, der levede på den gamle boplads. Det kan være homo heidelbergensis eller homo erectus. De sidstnævnte opstod engang for mindst 1,8 millioner år siden i Afrika, udvandrede derfra, og uddøde engang i løbet af de seneste 100.000 år.
De israelske forskere tolker en sådan opdeling i rum af det miljø, man bor i, som en moderne og til dels sofistikeret adfærd.
De argumenterer blandt andet med, at det at udføre forskellige aktiviteter, men på forskellige steder, kræver en etableret forestilling om det miljø, man bor i.
Dette udspringer af social organisering og kommunikation mellem gruppens medlemmer, mener forskerne.
Værktøjsfabrikation her - nødderistning der
Inden for det ene område af feltet mener arkæologerne at have fundet et ildsted og stenværktøj, som kan tyde på, at menneskene tilberedte og ristede nødder netop her.
En anden del af feltet bar præg af værktøjsproduktion, men arkæologerne fandt også fiskerester, som tyder på, at man spiste fisk her.
Det er i så fald det tidligste tegn på, at mennesker har spist fisk, siger de.
Til sammenligning er et af de hidtil tidligste tegn på fiskespisning kun 40.000 år gammelt, men forskerne har antaget, at det må være begyndt meget tidligere.
Læs mere om de tidlige fiskespisere her.
Et øjebliksbillede
»Man kan let begå den fejl at antage, at der ikke fandtes avanceret kultur af den simple grund, at man ikke har fundet arkæologiske spor efter det,« mener Torfinn Ørmen.
Han er forelæser i human adfærdsbiologi ved Universitetet i Oslo og har skrevet en bog om menneskets udviklingshistorie.
»Bopladsen blev på et tidspunkt begravet i sand på meget kort tid, og det gør den til et sjældent øjebliksbillede,« siger han.
»Andre bopladser, for eksempel nogle neandertaler-bopladser, har været i brug meget længe, og aktiviteten har forandret sig over tid, så der får man ikke det samme øjebliksbillede,« siger Ørmen.
Let at antage at de var dumme
Man har set en vis organisering af bopladser forud for dette fund - men det har været i langt mindre grad, forklarer Ørmen.
»Det gælder afrikanske bopladser, som er 1,5 millioner år gamle. Dér ser det ud til, at man hverken har haft mad eller andre ting inde i soveområdet, men bopladserne er ellers ganske uorganiserede.«
»Men på bopladsen i det nordlige Israel er afgrænsningerne ganske klare; det er en pæn opdeling af aktivitetssteder,« siger Ørmen.
Han tror, at ganske meget af det, vi regner for typisk adfærd for moderne mennesker, i virkeligheden er meget gammelt.
»Man har i alt for stor grad antaget, at tidlige mennesker var forfærdeligt dumme. Det er en historie der gentager sig, for eksempel når vi ser på neandertalere.«
»Men fund af neandertalerfossiler viser, at de har pådraget sig alvorlig skader som er helet, det vil altså sige at man havde omsorg og tog vare på de syge. Man har tilmed set på et skelet, at der er blevet udført en amputation,« siger den norske forsker.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
