Hvordan kan udgravninger fra den antikke verden hjælpe os med at løse nutidens udfordring med den grønne omstilling?
Det spørger Jais Baggestrøm om i første afsnit af Vidensselskabet, hvor han sammen med afsnittets medvært Marie Barse, journalist på Videnskab.dk, har besøg af Rubina Raja, der er professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet.
Med udgangspunkt i Rubina Rajas forskning taler de om byen Palmyra, og hvad man i dag kan bruge en arkæologisk udgravning til i vores egen samtid.
\ Forskerzonen
Denne podcast er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her fortæller de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
En antik urban bæredygtighed, der kan inspirere os i dag
Rubina Rajas forskningsprojekt har centreret sig om udgravningen af den antikke by Palmyra i det nuværende Syrien.
I årene fra det første århundrede f.v.t. frem til år 273 voksede byen sig til et stort handelscentrum mellem øst og vest, hvor perserne og romerne hver især regerede.
Men med dets placering i den syriske ørken hvilede byen i høj grad på en cirkulær økonomi og en urban bæredygtighed, hvor man måtte få det meste ud af alle ressourcer, da man ikke havde ubegrænsede forsyninger.
»Det var et samfund, hvor man blev nødt til at optimere processer om, hvordan man brugte sine ressourcer, hvor lang tid de skulle bruges, og hvad man kunne bruge dem til, når man var færdig med at bruge dem til deres primære formål,« siger Rubina Raja.
Og det er dette fokus på cirkulær økonomi og urban bæredygtighed, som kan tjene som inspiration i dag, mener Rubina Raja. Det er særligt på individbasis, at Palmyra kan tjene som inspiration.
»Det handler om tankegangen bag den måde, vi bruger ting på.«
Et historisk perspektiv
Rubina Rajas arkæologiske forskning i Palmyras storhedstid, der strakte sig over tre hundrede år, giver et unikt billede af, hvordan byen optimerede brugen af ressourcer på en historisk skala.
»Det er jo faktisk et langt perspektiv. Det ville nok være svært gøre med en by som København over de sidste 300 år – bare alene på grund af mangfoldigheden af de ressourcer, vi har her,« siger Rubina Raja.
Lær mere om Palmyras lange historie, om deres storhed og fald, ved at lytte til andet afsnit af Vidensselskabet.
\ Læs mere
\ Kilder
\ Sådan abonnerer du på Vidensselskabet
Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner – så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.
Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Vidensselskabet op på din foretrukne podcast-platform.
Sådan abonnerer du på ‘Vidensselskabet’:
Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
