Nærdødsoplevelser kan have en evolutionær forklaring, foreslår nyt dansk studie

»Jeg var sikker på, at jeg skulle dø. Da hajen trak mig ned under vandet for tredje gang, så jeg en genafspilning af alle de største øjeblikke i mit liv. Det er helt utroligt, at du kan se hele dit liv i løbet af måske to-tre sekunder.«

Sådan genkalder amerikanske Sherry Hansen Steiger sin nærdødsoplevelse, fra dengang hun blev angrebet af en haj ved kysten i Texas, USA. Og hun er ikke alene om sin erfaring.

En nærdødsoplevelse er et fænomen, der kan opstå i livstruende situationer, hvor mange har en oplevelse af at forlade kroppen, være i en sort tunnel med en hvidt lys for enden og at møde afdøde familiemedlemmer eller engle.

Hele seks til otte procent af verdens befolkning anslås at have haft en nærdødsoplevelse, og for første gang har et dansk-belgisk forskerhold i et nyt studie nu undersøgt, om nærdødsoplevelser har en evolutionær forklaring.

»De her oplevelser kan fortolkes spirituelt, hvilket mange gør, men det interessante er, at de her oplevelser er beskrevet i alle verdens kulturer og på alle kontinenter, så det er noget, som mange mennesker fra forskellige tidsepoker og kulturer har oplevet,« siger studiets medforfatter Daniel Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet.

Dyr spiller døde for at overleve

Før forskerne gik i gang med det nye studie havde de en teori om, at nærdødsoplevelser faktisk er en videreudvikling af et fænomen, der er velkendt overalt i dyreriget: at spille død.

De mente, at såkaldt thanatosis – det videnskabelige udtryk for at spille død – og nærdødsoplevelser er udviklet og nedarvet gennem naturlig selektion med et klart formål: at sikre overlevelse.

For at undersøge den teori måtte forskerne vise, at både mennesker og dyr spiller døde med det formål at overleve.

Derfor lavede de en oversigt over dyrerigets primære slægtsled. For hvert led gennemgik de to studier om thanatosis, og studierne bekræftede deres teori. Alle dyr fra biller til fugle og fra reptiler til pattedyr spiller i ny og næ døde for at overleve et rovdyrsangreb.

Men gælder det også mennesker?

For at få svar gennemgik forskerne beretninger fra ofre for massedrab. Her fandt de flere eksempler på, at folk havde spillet døde for at overleve under blandt andet Holocaust, krigen i eks-Yugoslavien og under folkedrabene Rwanda.

Fællestræk mellem nærdødsoplevelser og at spille død

Nu, hvor forskerne havde sandsynliggjort, at både mennesker og dyr spiller døde for at overleve i farlige situationer, var næste skridt at underbygge, at nærdødsoplevelser rent faktisk hænger sammen med fænomenet at spille død.

Forskerne ville vise, at nærdødsoplevelser ikke kun opstår, når man får et hjertestop, men også når mennesker bliver angrebet. De ville altså bevise, at nærdødsoplevelser opstår i de samme situationer, som når dyr og mennesker benytter sig af tricket at spille død.

Derfor gennemgik de en database med spørgeskemaer til ofre for nærdødsoplevelser, og fandt at 87 ud af de 632 adspurgte havde haft deres nærdødsoplevelse efter at være blevet angrebet af et andet menneske, eller af det som forskerne i studiet kalder et ‘moderne rovdyr’. Det kan for eksempel være at blive ramt af en bil.

»Vi kan se i databaserne, at en vis andel (af nærdødsoplevelserne, red.) opstår i situationer, hvor folk bliver angrebet, såsom under mordforsøg, seksuelle overgreb, røverier, eller angreb fra store dyr,« siger Daniel Kondziella, og fortsætter:

»Nærdødsoplevelser og beskrivelser fra folk, der spiller døde, ligner desuden hinanden. Der er den samme form for dissociation og overlevelsesmekanisme. Når kamp eller flugt ikke længere er muligt, er det dét, der gør, at de her personer har overlevet,« siger han.

En avanceret form for thanatosis

Lighederne i beskrivelserne fra folk, der spiller døde og folk, der har haft en nærdødsoplevelse og det faktum, at en mindre andel har oplevet nærdødsoplevelser i de samme situationer, som man ville spille død i, taler deres tydelige sprog:

Det er evidens, der styrker teorien om, at nærdødsoplevelser er en videreudvikling af thanatosis, vurderer forskergruppen.

»Givet at menneskehjernen er så sofistikeret og har udviklet sprog, virker det sandsynligt, at thanatosis i H. sapiens har udviklet sig fra en relativ stereotyp adfærd til en mere detaljererig oplevelse, som kan blive delt med andre,« skriver forskerne i studiet.

Biologien er ikke altid den eneste forklaring

Daniel Kondziella og hans kollegaer er ikke de første forskere, der har forsøgt at forklare, hvorfor nogle mennesker har nærdødsoplevelser, men det er ikke alle forskere, der abonnerer på den biologiske præmis om, at formålet med livet er at overleve.

»Jeg synes, det er interessant at undersøge, om nærdødsoplevelser giver særlige overlevelsesmæssige fordele, men jeg er ikke helt enig i studiets præmis,« siger Tobias Kvist Stripp, som er læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og selv i gang med et forskningsprojekt om hjertestop-patienters nærdødsoplevelser, og fortsætter:

»Dels fordi den bygger på, at det eneste formål med livet er, at vi skal overleve, og det syn deler jeg ikke. Her savner jeg en videnskabsteoretisk refleksion over det standpunkt. Desuden mener jeg ikke, at evidensen, forfatterne formår at bringe til støtte for deres hypotese, er overbevisende,« lyder det.

Samtidig er det dog helt fair, at forskning angriber uforklarede fænomener som nærdødsoplevelser fra forskellige vinkler – også den biologiske, mener Tobias Kvist Stripp.

»Min egen forskning i nærdødsoplevelser er i første hånd rettet mod den subjektive oplevelse og ikke mod den potentielt biologiske årsag. Generelt er jeg enormt glad for den diversitet, der er i forskningen. Det er altid godt, for så kan man have en frugtbar diskussion. Der er mange, der har forsøgt at finde biologiske forklaringer på nærdødsoplevelser, og det er en vigtig disciplin,« understreger han.

Epilepsi blev set som en dæmonbesættelse

Daniel Kondziella er enig i, at det nye studie hviler på en præmis om, at overlevelse driver både mennesker og dyr i langt de fleste situationer, men der er god grund til at tage det standpunkt, mener han.

Der er rigtig mange fænomener, vi mennesker traditionelt har tillagt en spirituel betydning, ligesom mange i dag gør med nærdødsoplevelser.

For eksempel troede man i mange år, at patienter med epilepsi var blevet besat af en ond ånd, pointerer han.

»Når vi taler om årsager til nærdødsoplevelser, gør vi det på baggrund af en tradition, hvor vi kan forklare naturlige fænomener, som vi tidligere har troet havde en særlig spirituel betydning,« siger Daniel Kondziella.

Ikke desto mindre er forklaringen på nærdødsoplevelser et område, der kalder på mange flere undersøgelser, og forskerne mangler stadig at bekræfte, at nærdødsoplevelser stammer fra thanatosis.

Hvis du vil høre mere om nærdødsoplevelser og det nye studie, kan du høre nedenstående Brainstorm-episode, der også udfolder forskeres teorier om, hvad der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse.

\ Læs mere

Nærdødsoplevelser kan hænge sammen med REM-søvn, indikerer dansk studie

\ Læs mere

Nærdødsoplevelser: Hvorfor lever bevidstheden, når kroppen er ved at dø?