»Hvad udad tabes, skal indad vindes.«
Til dette udsagn knytter der sig flere myter:
For det første:
Det hævdes ofte, at Enrico Dalgas (1828-1894), som efter 1864 blev én af Danmarks foregangsmænd med hensyn til hedeopdyrkning, skulle være manden bag udsagnet.
Det er ikke sandt. Udsagnet stammer fra forfatteren H.P. Holst (1811-1893), hvis talent ofte blev brugt ved festlige lejligheder.
Udover det kendte citat er han i dag måske mest kendt for sangen ‘Slumrer sødt i Slesvigs Jord’, der blev skrevet i 1850 midt under Helstatsborgerkrigen, også kaldet Treårskrigen.
Industri – ikke landbrug
For det andet har hans berømte udsagn, der i sin helhed lyder »For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes«, intet med hedesagen at gøre; det handler om dansk industri.
Det stammer fra en skuemønt, der blev præget i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København 1872.
Den mentale og økonomiske ‘oprustning’ efter 1864 var ikke forbeholdt landbruget.
Måske ikke engang dansk
For det tredje er det tvivlsomt, om tanken bag udsagnet i det hele taget er dansk.
Nogle hævder, at det stammer fra den preussiske kong Friedrich Wilhelm 3.
Han skal have brugt det i forbindelse med det tyske genrejsningsarbejde efter slaget ved Jena 1806, hvor Napoleon besejrede Preussen.
Andre tilskriver den svenske digter Esaias Tegnér æren for at have bragt det på bane:
I 1811 skrev han i digtet Svea, at det gjaldt om at erobre Finland tilbage inden for Sveriges grænser.
Finland var gået tabt i 1809, og i den skuffelse herover, der var mindst lige så stærk i Sverige som tabet af hertugdømmerne var det i Danmark, stod Tegnérs digt som en opfordring til svenskerne om at rebe sejlene igen og genvinde tidligere tiders styrke inden for rammerne af en mindre, men nu ‘ren’ svensk nation.
I Sverige figurerer Tegnérs udsagn ofte i lærebøger og videnskabelige behandlinger af svensk nationalisme. Men det er aldrig blevet folkeeje, som det danske.
Lavet i samarbejde med danmarkshistorien.dk
