I 2025 har syv forskere prøvet kræfter med vores nye format, Fredagsessays.
Her indtager forskerne hovedrollen og bruger greb fra filmens verden til at dele både personlige historier og forskningsresultater.
Hvad gør venneforskeren, der føler sig ensom på terrassen i forstaden? Hvordan går barndomshistorikeren til sin 6-årige søns gaming? Og hvad lærte mikrobiologen om at begå fejl i sin jagt på en kæmpevirus?
Det er bare nogle af de personlige afsæt, som har været udgangspunkt for deres formidling.
Vi vil gerne hædre de modige forskere, som er gået langt for at dele deres viden på en ny måde. Derfor har vi lavet en læserafstemning om årets bedste essay-oplevelse.
Og hvis du endnu ikke har læst dem - eller lyttet - er her en god anledning. Historierne sendte et par af forskerne i Aftenshowet, Go’ morgen Danmark og P1 Morgen.
Du kan stemme i boksen herunder på det essay, som du allerbedst kan lide. Samtidig giver du forskerne et klap på skulderen for deres store indsats.
Afstemningen løber frem til 21. januar 2026. Vi udråber vinderen i uge 2.
Har du brug for en opfrisker, før du beslutter dig? Her er de syv essays, du kan stemme på:
1. Jeg skammede mig over at svælge i blod og vold: Sådan tog jeg magten tilbage
Jannie Hartley Møller er professor og algoritmeforsker på Roskilde Universitet. I essayet tager hun kampen op mod de algoritmer, der på sociale medier fodrer hende med blodige krimi-historier.
Og som får hende til at skamme sig over sit medieforbrug. Essayet giver inspiration til, hvad vi selv kan gøre for at præge, hvad vi ser på vores telefoner.
2. På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kan
Venskabsforsker ved Københavns Universitet Marie-Elisabeth Pihl føler sig ensom, men litteraturen gør hende bevidst om, hvad venskaber kan, og hvorfor de er vigtige.
I essayet leverer hun blandt andet et budskab om, at venner er noget, man ’gør’ og ikke ’har’.
3. Lysforsker: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig
Lysdesigner Mette Hvass fra Aalborg Universitet tager til øen Anholt for at undersøge mørket, konfrontere sin frygt og bliver overrasket over at finde mindst fire fantastiske kvaliteter ved mørket.
I essayet opfordrer Mette Hvass til at blive venner med mørket – både af hensyn til dyr, nattesøvnen og stjernerne, som ellers forsvinder med lysforurening fra kunstigt lys.
4. Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger sange os hele livet
Hjerneforsker og musiker Peter Vuust fra Aarhus Universitet beskriver – med afsæt i egne minder – hvad der skaber vores musiksmag.
Essayet kommer både omkring, hvilke rytmer der får os ud på dansegulvet, hvordan forældres musiksmag præger børns, og hvilken rolle nationalitet spiller i vores musiksmag.
5. Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming
Barndomshistoriker på Aarhus Universitet Helle Strandgaard Jensen er frustreret over, at sønnen gamer, men sætter sig for at spille med ham. Det viser sig, at hun får adgang til sin søn på en helt ny måde.
Hun zoomer ind på scener, som tager læseren/lytteren med helt ind i stuen.
6. Starstruck og med tobakshunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv
Mikrobiolog på Danmarks Tekniske Universitet Patrick Munk jager en kæmpevirus på en rejse til Australien. Jagten kommer til at trække tæppet væk under ham og hans viden. Og bliver årsagen til hans rygestop.
Essayet giver et indblik i, hvordan forskning bliver til, og hvor vigtig en god mentor kan være.
7. Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper
Litteraturforsker Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard fra Aarhus Universitet undersøger i essayet, om litteratur kan give os et sprog for store følelser som angst og hjælpeløshed. Følelser, som mange unge oplever på grund af klimakrisen.
Hun tager os med igennem klimaromaner, de såkaldte klima-gys, der giver hende bankende hjerte og svedige håndflader. Men som også gør hende fortrolig med de store følelser og dermed frigiver energi.
Tusind tak til alle essayisterne – I har alle leveret fremragende formidling.
