Det er for det meste let at få nye venner, når man er ung.
Man møder flere nye mennesker og har mere tid til at pleje venskaber, når man lige er på vej ud i den store verden, end når man er blevet ældre og sandsynligvis er faldet til ro med fast arbejde, partner og børn på slæb.
Ny forskning foreslår, at vores sociale netværk skrumper ind fra 25-års alderen, hvorefter vi har en tendens til at miste flere venner og bekendte, end vi anskaffer os.
Det sociale liv går ned ad bakke fra 25 års alderen
Undersøgelsen, der blev foretaget af forskere ved Oxford University og Universitetet i Aalto i Finland og offentliggjort i Royal Society Open Science, studerede 3,2 millioner mobilbrugeres telefonopkaldsdata på tværs af hele Europa.
Datamængden, som blev indsamlet i 2007, indeholdt oplysninger om mobilbrugernes alder og køn, personerne, de ringede til, hvor ofte de ringede til hver person samt længden på hvert opkald.
Forskningsresultaterne afslørede, at personer, der var 25 år eller yngre, talte mere i telefon end nogen anden aldersgruppe, og det antyder, at vi måske har mindre social kontakt med alderen.
Resultaterne understøtter anden forskning, der tyder på, at vores sociale netværk skrumper i takt med, at vi bliver ældre.
De store begivenheder, som normalt følger med alderen - som for eksempel ægteskab og forældreskab - fører til, at flere mennesker investerer mere af deres tid til kun at omgås få, nære familiemedlemmer og venner.
Køn spiller ind på, hvordan vi bruger mobilen
Det hele bliver lidt mere indviklet, når man ser nærmere på de indsamlede kønsfordelingsdata.
Blandt personer under 40 kontaktede mændene flere personer end kvinderne, men efter 40 blev der byttet om på denne kønsforskel.
Mænd er nemlig tilbøjelige til at have flere kontakter i ungdommen, men mister dem hurtigere i takt med, at de bliver ældre.
Kønsforskellen betød desuden, at selvom yngre mænd foretog flere opkald til flere personer, tilbragte kvinderne længere tid med at tale med den person, de ringede til.
Disse mønstre afspejler, hvad vi tidligere har lært ved at studere andre former for socialt samspil, heriblandt møder ansigt til ansigt.
Kvinderne har en tendens til at investere mere tid, når de mødes en-til-en med andre personer, mens mænd har en tendens til at foretrække at mødes i grupper.
Vores evolutionære rødder kan måske ligge til grund for disse forskelle.
I vores evolutionære fortid var kvinderne afhængige af deres partnere og enkelte, vigtige mennesker til at hjælpe med opfostringen af børnene, mens mændene var tiltrukket af større grupper, der kunne hjælpe med jagten.
Forældre ringer til voksne børn
Endnu et mønster dukkede op, da forskerne studerede de indsamlede data, og denne gang blandt de personer, der modtog opkaldene.
Personer under 40 år ringede mest til jævnaldrende personer, mens personer, der var 50 eller over, jævnligt ringede til personer, der var en hel generation yngre end dem selv.
Forskerne gættede på, at det var resultatet af ældre voksne, der for det meste brugte mobilen til at ringe til deres voksne børn - som måske endda havde købt mobiltelefonen til forældrene.
Det er nok ikke så overraskende, at hver persons hyppigst forekommende og længste opringninger var til en person af det modsatte køn, som var på samme alder som dem; højst sandsynligt deres partner.
Samlet set tyder fundene på, at vi mest omgås vores partner og familiemedlemmer, og at dette særligt gælder de ældre generationer.
Ældre ringer mindre end unge
Senere i livet kan hændelser som tilbagetræden fra arbejdsmarkedet, sundhedmæssige problemer og venners og ægtefællers bortgang føre til social isolation, selvom det også til tider kan inspirere os til at engagere os mere i nærsamfundet gennem frivilligt og kirkeligt arbejde.
Men der kan også være andre grunde til, at ældre mennesker har en tendens til at lave færre mobilopkald.
For eksempel bruger ældre voksne mobilteknologien i langt mindre udstrækning end unge, og den nye undersøgelse tog ikke højde for opkald fra fastnetstelefoner eller møder ansigt til ansigt.
Kommunikation under udvikling
Der er med andre ord grænser for, hvad mobiltelefonsdata kan fortælle os om vores sociale liv og menneskers indbyrdes forhold. I dette tilfælde kunne forskerne kun gisne om, hvem deltagerne kontaktede, baseret på deres alder og køn.
Brugen af mobiltelefoner har ændret sig dramatisk i årene efter, disse data blev indsamlet, og vi bruger i stigende grad apps som WhatsApp til at kommunikere.
Og selvom vi ofte omgås via mobiltelefonen, udgør tiden foran skærmen kun en lille del del af vores sociale adfærd.
Men denne forskning antyder også, at måden vi bruger vores mobile anordninger til at få kontakt med andre, ændrer sig i løbet af vores liv, på samme måde som andre former for social kontakt også gør det.
Vi mennesker har en stærk trang til at søge kontakt med andre, men vi tilpasser måden, vi tilfredsstiller dette behov, til vores foranderlige livsomstændigheder.
Sarah Gomillion modtager støtte fra Economic and Social Research Council. Denne artikleer oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
