Ved 4.500 meters højde i Peru er det koldt, Solen er stærk, og mængden af ilt er lille.
Ikke desto mindre pakkede folk kufferten for tusindvis af år siden og vendte snuden mod disse bjergsletter.
Forskere har netop fundet en hule i bjergene, som har vist at være den hidtil ældste bosætning i verden, som er blevet opdaget så mange meter over havets overflade.
Redskaber, planterester og knogler fra dyr tyder på, at der levede mennesker i det golde terræn helt tilbage i slutningen af den sidste istid.
Det er næsten 900 år tidligere end andre fund i over 400 meters højde, og det kan betyde, at de dalevende mennesker var i stand til mere, end vi har troet hidtil, fortæller den internationale gruppe arkæologer, som står bag udgravningerne.
Livet i den tynde luft
Højdesyge kan ramme folk fra lavlandet, hvis vi kommer op i højderne for pludseligt, og det er ikke en ret sjov oplevelse:
Du kan blive svimmel og kaster måske op. For nogle er højdesyge livstruende. Luften i denne højde er tyndere, og kroppen er ikke bygget til at klare sig med så lidt ilt.
Der findes dog nogle mennesker, som kan tåle højderne. Spillerne på det bolivianske fodboldlandshold er ikke kendte for at være særlig talentfulde, men de er vokset op i flere hundrede meters højde, og de vinder ofte, når de er på hjemmebane.
I 2007 indførte det internationale fodboldforbund (FIFA) faktisk et forbud mod kampe i over 2.500 meters højde, efter der kom klager om uretfærdige fordele i den tynde luft fra deltagere fra lavere områder. Året efter blev forbuddet dog ophævet.
Folket fra Peru tilpassede sig hurtigt
Forskere diskuterer, hvornår og hvordan disse 'bjergmenneskers' forfædre tilpassede sig livet i højderne.
Nogle mener, at det krævede genetisk tilpasning over tusinder af år. Studier viser, at tibetanere, som bor højt oppe, har særlige gener.
Andre hævder, at man var afhængig af et ordentligt klima. Det var svært at bosætte sig i bjergene under istiden, og gletsjere hjalp ikke ligefrem på de i forvejen barske forhold.
Men ifølge forfatterne bag det nye studie, var der ikke noget af dette, som var til hinder for det hårdføre folk, som boede der, hvor landet Peru ligger i dag.
Kun 2.000 år efter, at de først kom til den sydlige del af det amerikanske kontinent, drog de op i bjergene, hvilket tyder på, at det ikke har taget dem ret lang tid at tilpasse sig.
Desuden nåede gletsjerne næppe helt ud til de bjergsletter, hvor de slog sig ned, skriver forskerne.
Spørgsmålene vedrørende tilpasninger til højden er fortsat ubesvarede.
Vi ved ikke ret meget om bjergfolket
»Det er et spændende fund, som viser, at der boede mennesker endnu flere steder, end vi hidtil har vidst,« siger Hein Bjerck, som er arkæologiprofessor ved NTNU Vitenskapsmuseet.
Det er ikke overraskende, at folk tog op i bjergene så tidligt i historien, mener han. Det har dog ikke tidligere været dokumenteret.
Andesbjergene er ikke blevet udforsket ret meget af arkæologer.
Og det er svært at tidsbestemme menneskernes færd gennem store dele af det sydamerikanske kontinent, forklarer Hein Bjerck.
Efter istiden steg havet, og folk flyttede ind i landet. De steder, de kom fra, ligger i dag under vand. Dagens kystlinje ligger højere end dengang.
De fulgte efter dyrene
Folkene, der bosatte sig højt oppe i bjergene i Peru, formodes at have jaget blandt andet vikunja, som er beslægtet med lamaen.
Det er et hårdført og nøjsomt dyr, som lever af mager vegetation, forklarer Hein Bjerck. Den klarer sig med lidt, også i nærheden af gletsjere.
Vikunjaen har været udbredt i store områder af Sydamerika, både før og efter denne periode. Hein Bjerck tror, at menneskerne fulgte dyrene op i bjergene og opdagede, at der var gode jagtmarker deroppe.
»Hvis man følger efter sådanne dyr, havner man mange besynderlige steder,« konstaterer han.
Hein Bjerck mener godt, at menneskerne kan være kommet til endnu tidligere end for 12.000 år siden.
»Jeg tror, at nogle overdriver istidens betydning som en hindring. Der kan ofte være et meget rigt miljø tæt på gletsjere,« siger han.
Helårsbolig eller sommerhus
Forskerne bag fundet af bosætningen formoder, at den kan have været permanent, men at beboerne ofte drog ned til lavlandet for at undgå uvejr, samle spiselige planter og møde andre mennesker.
Ifølge Hein Bjerck kan det lige så vel have været omvendt.
»En hule med genstande og dyreknogler er ikke nok til at slå fast, at de boede der hele året rundt,« siger han.
Der er ikke fundet nogle menneskeknogler på de to arkæologiske udgravningssteder. Hulen er det ene sted, det andet er på sletterne, hvor det vildt, som de jagede, holdt til.
Det kræver tilvænning at løbe i tynd luft. Selvom folk var hårdføre på denne tid, blev det nok temmelig ubehageligt oppe i de 4.500 meters højde.
»Det er ikke sikkert, at de var så høje i hatten, da de først kom dertil. De blev muligvis dårlige,« slutter Bjerck.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
