Efterhånden som Taliban overtager kontrollen med Afghanistan, er landet igen blevet et ekstremt farligt sted at være kvinde.
Selv før Kabuls fald søndag blev situationen hurtigt forværret, forstærket af den planlagte tilbagetrækning af al militært personel og aftagende international hjælp.
Blot i de seneste uger har der været mange meldinger om dødsfald og vold. På samme tid er hundredetusinder af mennesker flygtet fra deres hjem.
FN's Flygtningehøjkommissariat siger, at omtrent 80 procent af dem, der er flygtet siden slutningen af maj, er kvinder og børn.
Hvad betyder Talibans tilbagevenden for kvinder og piger?
Talibans historie
Taliban tog kontrol over Afghanistan i 1996 og indstiftede hårde vilkår og love afledt af deres strenge tolkning af islamisk lov.
Under deres styre var kvinder nødt til at tildække sig selv og kun forlade huset sammen med en mandlig slægtning. Taliban forbød også piger at komme i skole og kvinder i at arbejde udenfor hjemmet. De blev også nægtet deres stemmeret.
Kvinder blev underlagt grusomme straffe for ikke at adlyde disse regler, inklusiv at blive tæsket og pisket og stenet til døde, hvis de blev fundet skyldige i utroskab.
Afghanistan havde den højeste dødelighed for kvinder i verden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
De seneste 20 år
Med Talibans fald i 2001 blev vilkårene for kvinder og piger enormt forbedrede, selvom disse fremskridt var mangelfulde og skrøbelige.
Kvinder kunne nu besidde stillinger som ambassadører, ministre, guvernører og som medlemmer af politi- og sikkerhedsstyrker. I 2003 ratificerede den nye regering FN's Kvindekonvention, der pålægger stater at inkorporere ligestilling mellem kønnene i deres interne lovgivning.
Afghanistans forfatning fra 2004 bedyrer, at »borgere i Afghanistan, mænd og kvinder, har lige rettigheder og pligter overfor loven.« Siden da blev en lov introduceret i 2009 for at beskytte kvinder fra tvungent og mindreårigt ægteskab - og vold.
Ifølge Human Rights Watch (menneskerettighedsorganisation med hovedkvarter i New York, red.) betød loven en stigning i indrapporteringen af, efterforskningen i og, i mindre grad, domfældelsen over voldelige forbrydelser mod kvinder og piger.
Selvom landet er gået fra at have næsten ingen piger i skole til at have titusinder på universitetet, har fremgangen været langsom og ustabil. UNICEF rapporterer, at ud af de 3,7 millioner afghanske børn udenfor skolevæsenet er over 60 procent piger.
En tilbagevenden til den mørke tid
Officielt har Taliban-lederne sagt, at de vil tildele kvinder rettigheder »i overensstemmelse med Islam«. Men dette er blevet mødt med stor skepsis, inklusiv af kvindelige ledere i Afghanistan.
Ja, Taliban har faktisk udvist ethvert tegn på, at de vil genindføre deres undertrykkende regime.
I juli rapporterede FN, at antallet af kvinder og piger, der blev dræbt og såret i løbet af årets første seks måneder, næsten blev fordoblet, sammenlignet med det samme tidsrum året før.
I de områder, der igen er under Talibans kontrol, er piger blevet forment skoleadgang, og deres bevægelsesfrihed er blevet indskrænket. Der har også været rapporter om tvangsægteskaber.
Kvinder ifører sig igen burkaer og taler om at ødelægge beviserne på deres uddannelse og liv udenfor hjemmet for at beskytte sig selv mod Taliban.
Som en anonym afghansk kvinde skriver i The Guardian:
Jeg forventede ikke, at vi ville få frataget alle vores basale rettigheder igen og rejse 20 år tilbage i tiden. At vi, efter 20 års kamp for vores frihed og rettigheder, igen skulle på jagt efter burkaer og skjule vores identitet
Anonym afghansk kvinde
Mange afghanere er fortørnede over Talibans tilbagevenden og det, de betragter som at blive opgivet af det internationale samfund.
Der har været demonstrationer i gaderne. Kvinder har endda grebet til våben i en sjælden demonstration af trods.
Men dette vil i sig selv ikke være nok til at beskytte kvinder og piger.
Verden ser den anden vej
I øjeblikket er USA og dets allierede i gang med hektiske redningsoperationer for at få deres borgere og personale ud af Afghanistan.
Men hvad med de afghanske borgere og deres fremtid?
Den amerikanske præsident Joe Biden er i store træk ubevæget af Talibans fremryk og forværringen af den humanitære krise. I en erklæring 14. august sagde han:
En endeløs amerikansk tilstedeværelse midt i et andet lands civile konflikt var ikke acceptabelt for mig
USA's præsident Joe Biden
Til trods for dette tog USA og dets allierede - inklusiv Australien - til Afghanistan for 20 år siden med den præmis at ville fjerne Taliban og beskytte kvinders rettigheder. Alligevel mener de fleste afghanere ikke, at de har oplevet fred i deres levetid.
Efterhånden som Taliban genetablerer total kontrol over landet, er de seneste 20 års bedrifter, især dem for at beskytte kvinders rettigheder og ligestilling, i fare, hvis det internationale samfund endnu engang opgiver Afghanistan.
Kvinder og piger bønfalder om hjælp, i takt med at Taliban rykker frem.
Vi håber, at verden vil lytte.
Denne artikel er oprindelig publiceret hos The Conversation og er oversat af Oliver Alexander Nyberg.
