Der har været mange spekulationer om, hvad uhyret i den skotske sø Loch Ness egentlig kan være.
En klassisk teori er, at Loch Ness-uhyret er en overlevende plesiosaurus fra dinosaurernes tid. Skeptikere mener derimod, at folk er blevet snydt af drivende tømmer eller sågar af en kæmpestor ål.
Nu virker det dog til, at et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet JMIRx Bio, kan afkræfte sidstnævnte teori om, at uhyret i Loch Ness faktisk bare er en gigantisk ål.
Det skriver JMIR Publications i en pressemeddelelse.
I 2019 undersøgte en gruppe forskere vandprøver i Loch Ness for at finde en forklaring på myten. Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.
De kom frem til, at det kæmpestore uhyre, der angiveligt er set slange sig gennem vandet i den skotske sø, i virkeligheden kan have været en usædvanligt stor europæisk ål (Anguilla anguilla).
I det nye studie har forskeren og dataanalytikeren Floe Foxon brugt data om fangst i Loch Ness til at beregne sandsynligheden for at observere flere meter lange europæiske ål.
Det er en art, der typisk kun maksimalt bliver en meter lang.
Studiet viser, at chancen for at finde en ål, der er én meter lang, er omkring 1 ud af 50.000. Chancen for at møde ål, der er større end en meter, er til gengæld stort set lig nul.
Han konkluderer derfor, at statistikken i hvert fald ikke understøtter teorien om, at Loch Ness-uhyret bare er en forvokset ål.
»I modsætning til den gængse opfattelse kan et samspil mellem folkesagn og zoologi sagtens fungere i forskning og kan potentielt give nye indsigter i antrozoologiske fænomener,« siger Floe Foxon i pressemeddelelsen.
Jagten på en forklaring på myten om uhyret i Loch Ness fortsætter altså endnu.
jso
