Mange børn har i dag adgang til mobile, digitale medier i skoler, daginstitutioner og naturligvis også hjemme hos dem selv. Enten ejer de selv smartphones, iPads eller iPods eller de låner dem af voksne. Brugen af disse mobile medier er meget differentieret og relaterer sig til en lang række forskellige behov for leg, læring og kommunikation.
Meget af denne kommunikation finder sted via de sociale netværksmedier, som børn bruger fra en relativt tidlig alder. Deres brug ligner, men adskiller sig også fra voksnes brug af disse. Eksempelvis er Facebook populært, men slet ikke i samme grad som for et par år siden.
Især større børn og teenagere forlader Facebook til fordel for andre sociale netværksmedier, ofte med den implicitte eller eksplicitte begrundelse at de gerne vil være i fred for de voksne, som har indtaget netop Facebook i overvældende grad.
Børn og unge er til digital S, P eller K
De nye, nye medier, hvor børn og unge slår deres folder er for eksempel Formspring, Instagram og Snapchat.
Formspring er en digital udgave af S, P eller K; et netværk, hvor man åbent eller anonymt kan stille spørgsmål, og forvente at få ærlige svar. Det kan føre til nogle følelsesmæssigt stærke oplevelser, især når spørgsmålene omhandler kærlighed, sex, venskab og den slags.
Instagram er en billeddelingstjeneste, hvor brugerne uploader mere eller mindre kunstneriske snapshots fra deres hverdag og deler dem med deres 'followers', som både kan være folk, de kender og helt fremmede.
Fællesskaber får tilføjet nye perspektiver med Snapchat
I dagbladet Information har to journalister for nylig beskrevet hvilken betydning denne platform kan have blandt en gruppe børn. Endelig er der Snapchat, som er en tjeneste, hvor billeder og korte videoklip, optaget med mobiltelefonen, kan deles med udvalgte venner – typisk nogen, man kender i den fysiske verden.
Det særlige ved Snapchat er, at billedet eller videoen i udgangspunktet kun er tilgængelig i ganske få (op til 10) sekunder, hvorefter den forsvinder igen. Det betyder, at kommunikationen via dette netværksmedie bliver ekstrem hurtig og fungerer som momentane glughuller ind i vennernes liv, som det udspiller sig lige nu og her.
Min 11-årige søn er vild med Snapchat. Hans fællesskab med klassekammerater og venner uden for skolen bliver tilføjet nye perspektiver på denne platform. For eksempel forleden, da tre af hans klassekammerater havde sovet sammen.
Da min søn vågnede næste morgen, lå der 15-20 'snaps' til ham fra dem. Alt sammen videobidder af hver 10 sekunders varighed, der dokumenterede deres leg over en hel aften – og nat – hvor de altså ikke havde fundet det nødvendigt at gå i seng.
Sociale bånd bliver styrket når man aldrig rigtig er væk fra hinanden
De grinede rigtig meget på de videoer, lavede skøre lyde og udfordrede hinanden i Jackass-agtige optrin, hvor det gik ud på at skyde en bold i maven (eller var det skridtet) på hinanden – og blive stående. Og gennem de små videoer åbnede de døren på klem til deres leg, som min søn dermed blev en del af, selvom han havde ligget og sovet i sin egen seng.
Disse drenges venskab er trygt og godt og de holder meget af hinanden. Derfor var der ingen tvivl om, at videoerne skulle forstås som små kærlige hilsner, der sagde: Du er her ikke, men vi tænker på dig. Det var også sådan, de blev modtaget. Men det er oplagt, at det vil være let også at sende knap så søde hilsner, hvis det var det, man ville.
Uanset hvad fortæller eksemplet, at den medialiserede leg ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt sted og en bestemt tid, men at den derimod – med de digitale medier – kan udspille sig på kryds og tværs af disse. De sociale bånd bliver derfor ikke svækket, men derimod styrket, når man aldrig rigtig er væk fra hinanden, men altid kan være en del af fællesskabet, uanset hvor man er.
