Nobelprisen i økonomi 2011 skal deles mellem to amerikanske professorer i makroøkonomi.
Christopher A. Sims (f. 1942) og Thomas J. Sargent (f. 1943) modtager hædersbevisningen for »deres empiriske forskning i årsager og effekter i makroøkonomien,« som komiteens forklaring lyder.
Umiddelbart en noget kryptisk formulering. Heldigvis kender lektor Christian Groth fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet til de to herrers forskning.
»De har arbejdet med, hvordan økonomien bliver påvirket af forventningen om, at der bliver ført en særlig økonomisk politik,« fortæller Christian Groth.
Nobelprisens modtagere har givet os evnen til at forudse, hvordan økonomien vil reagere, hvis finansinstitutioner og borgere på forhånd ved, at der kommer et økonomisk indgreb.
Den gamle regering lærte af nobel-drengene
Christian Groth nævner et ret nyt eksempel på, at danske politikere har lært af Sims og Sargent: Det midlertidige skattefradrag for håndværkerhjælp - servicefradaget - som den tidligere regering lavede for nogle måneder siden.
Det var en form for økonomisk politik, der netop fungerer, fordi folk har en forventning om, at fradraget kun er midlertidigt.
»Tanken er, at folk vil skynde sig lidt at hyre nogle håndværkere, fordi de forventer, at fradraget kun er midlertidigt. Og så får man skabt arbejde på den måde.«
»Det er de to nobelprismodtageres stærke side: De har udviklet de metoder, der kan belyse, hvordan den slags politik påvirker økonomien,« fortæller Christian Groth.
Forudser, hvordan vi reagerer på rentestigninger
\ Fakta
Nobelprisen har fået sit navn efter den svenske ingeniør Alfred Nobel (1832-1896), der opfandt dynamitten. Hans efterladte formue udgør grundlaget for den fond, der hvert år uddeler en guldmedalje, et diplom og en stor portion penge. Hvor stor pengeposen er, afhænger af, hvor stort økonomisk afkast der har været på Nobels efterladte formue i det forgangne år. Men der er tale om beløb på omkring 10 mio. svenske kroner. Er der flere vindere, skal de dele beløbet. Nobelprisen i økonomi adskiller sig fra de andre Nobelpriser. Den den blev indstiftet af Svenske Riksbank i 1968 til Alfred Nobels minde.
Nobelprisvinderne arbejder med nogle meget komplicerede problemstillinger. De har set på, hvordan forskellige økonomier igennem historien har reageret, når der er blevet lavet indgreb – både fra politikere og centralbanker. På baggrund af det har de lavet deres teorier og modeller.
Med modellerne kan man forudsige, hvordan økonomien i et land vil opføre sig, hvis politikerne eller nationalbanken varsler den økonomiske politik i god tid, så folk kan vænne sig til den.
I Danmark ved vi for eksempel på forhånd, at renten stiger, når den europæiske centralbank hæver dens rente. Nationalbanken følger nemlig automatisk centralbanken efter et par dage. Det får folk og finansinstitutioner til at reagere på en særlig måde.
»Og det er ikke nemt at arbejde med. Der er mennesker involveret, og de har forventninger til fremtiden, som er svære at forudse,« siger Christian Groth.
Professor: De har urealistisk syn på økonomi
Christian Groth er ikke den eneste makroøkonom på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Professor Katarina Juselius har også hørt nyheden, og hun har svært ved at skjule sin skuffelse over valget af årets nobelprisvindere i økonomi.
Hun fortæller, at de begge er meget intelligente, men at de efter hendes mening har et urealistiske syn på økonomi. Særligt Thomas J. Sargent.
»Jeg er kritisk, fordi jeg mener, at hans økonomiske modeller er gammeldags. De kunne for eksempel ikke forudsige den krise, vi har nu. Ifølge modellerne er der per definition ikke kriser. Og så er det jo meget svært at forudsige en.«
»Så jeg synes, det er lidt synd, at de giver Nobelprisen til to personer, som ikke repræsenterer ny tænkning – men den gamle,« siger Katarina Juselius.
De to amerikanske økonomiprofessorer har forsket hver for sig. Men det svenske Kungliga Vetenskabsakademien mener, at deres arbejder supplerer hinanden, og derfor skal de dele prisen.
