Korrupte samfund skaber uærlige mennesker

Ærlighedens hjemland er Tyskland. Det er det sjove biprodukt af en undersøgelse af holdninger til snyd og bedrag. Ifølge den store undersøgelse er næsten ni ud af ti mennesker fuldstændig ærlige i Tyskland.

Slovakiet kommer på andenpladsen. Så følger Østrig og derefter Polen og Sverige side om side. Norge var ikke med i undersøgelsen.

Men pudsigt nok er der i de østeuropæiske lande, som Polen, Slovakiet og Litauen, en kløft mellem enkelt person og samfund, mellem bundærlige individer og offentlig korruption.

Korrupte stater har uærlige borgere

Her nærmer vi os dét, studiet udgivet i tidsskriftet Nature egentlig handler om, nemlig den enkeltes holdning til snyd og bedrag, din og min holdning, og holdningen i samfundet som helhed.

Sammenhængen er klar, jo mere ærlighed hos den enkelte, desto mindre offentlig snyd. Køn og social status havde næsten ingen betydning.

Kløften i de østeuropæiske lande er altså undtagelsen, der bekræfter reglen.

Det er måske ikke så uventet, for samfundet består trods alt af en masse individer.

Samfundet præger indbyggerne

Det, som måske er mere overraskende, er, at årsagssammenhængen først og fremmest peger fra samfundet mod enkeltpersonen.

Et bedragerisk samfund skaber bedrageriske borgere, ikke omvendt, mener forskerne Simon Gächter og Jonathan Schulz. Men hvordan har de fundet frem til det?

De benyttede unge studerende til forsøgene. Derefter sammenlignede de forsøgsresultaterne med tal for korruption, skattesvig og demokratiske rettigheder fra mindst otte år tidligere.

Forskernes argument er, at dengang var forsøgspersonerne for unge til at kunne påvirke samfundet som helhed. Altså peger årsagssammenhængen den anden vej, fra samfundet til den enkelte.

»Hvis politikerne går forrest som dårlige eksempler og laver stemmefusk ved valg, favoriserer deres egne børn eller begår underslæb, kan ærligheden i befolkningen komme til at vakle,« skriver forskerne i artiklen i Nature.

Indbyggerne præger samfundet

Den danske forsker Christian Bjørnskov mener, at årsagssammenhængen går i den modsatte retningen, fra den enkelte til samfundet.

Bjørnskov er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hans forskning bruger Skandinavien som eksempel.

»Den gældende lærdom er, at det enkelte menneske i Skandinavien har stor tillid til andre mennesker på grund af velfærdsstaten. Men vores forskning tyder på, at det forholder sig lige omvendt. Vi har altid haft stor tillid til andre i Skandinavien, og den tillid er selve fundamentet for velfærdsstaten,« fortalte Bjørnskov i en artikel udgivet i videnskab.dk i februar 2012.

Bjørnskov henviser til flere amerikanske undersøgelser. Skandinaviske immigranter er mere tillidsfulde end mennesker fra andre lande, selv efter tre generationer og 150 år i USA.

»Sidst, men ikke mindst, har vi Østtyskland som eksperiment. De har fået fine vesttyske institutioner, godt politi, retsvæsen og så videre, men uden at østtyskernes tillid til andre mennesker har ændret sig markant siden 1990,« skriver Bjørnskov i en e-mail til forskning.no.

Terningekast gav penge

Hvordan underbygger forskerne bag artiklen i Nature så deres påstand om, at korrupte samfund skaber uærlige borgere?

Forsøgene er bygget op om en spilleterning. 2.568 studerende i begyndelsen af tyverne og fra 23 lande blev placeret enkeltvis i et lille rum med en PC og en terning. Så blev de bedt om at kaste terningen to gange.

Antallet af øjne på terningen bestemte den pengesum, som de ville få udbetalt. Summen var justeret ud fra købekraften i det enkelte land.

De unge vidste, hvilke terningekast der gav flest penge, og opgaven var at skrive på PC’en, hvor mange terningeøjne de fik i det første kast.

Fordelingen afslørede snyd

De studerende var alene i det lille rum. Der var altså ingen til stede for at tjekke, om de svarede ærligt. Hvordan kunne forskerne så opdage, hvis de snød?

Svaret er statistik. De enkelte svar kunne ikke tjekkes. Men hvis alle svarede ærligt, ville fordelingen af tal være jævn. Det var den ikke.

Forholdvis flere rapporterede terningekast, som gav flere penge, end man kan tilskrive tilfældighederne.

Psykologisk trættende at lyve

For at afsløre mere om snyderiet brugte forskerne afvigelserne på snedige måder.

De kunne blandt andet skabe en kurve for, hvordan fordelingen ville blive, hvis folk ikke opgav det første kast, men det højeste af de to.

Ifølge artiklen i Nature er et sådant snyderi et forsøg på at snyde med god samvittighed. Man lyver ikke så meget som muligt. Man opgiver ikke maksimal terningesum ved hvert kast.

Man justerer bare reglerne lidt og bevarer derved det moralske selvbillede. Man kastede jo rent faktisk det tal, selvom det ganske vist var det sidste, ikke sandt?

Resultaterne fra undersøgelsen stemte godt overens med en sådan kurve for justering af reglerne.

Lyver inden for grænserne

Det tyder på, at folk lyver, men samtidigt ikke har det godt med at gøre det, særlig i korrupte stater.

Der var heller ingen sammenhæng mellem hvor mange, som forsøgte at lyve så meget som muligt, og hvor korrupt landet var. Dette resultat pegede i samme retning, folk lyver inden for visse grænser.

Den ærlige sekser

På den anden side var der flere dydsmønstre, helt ærlige mennesker, i lande med meget lidt korruption.

Her var en klar sammenhæng for de fleste lande. Jo mindre offentlig korruption, desto flere helt ærlige mennesker.

Forskerne benyttede snedig statistik for at finde andelen af disse dydsmønstre. De så på, hvor mange personer der opgav, at de havde kastet en sekser.

Der gjaldt en helt særlig regel for sekseren; den gav nemlig ingen penge.

»Vi ville have et tal, som gav absolut ingenting, så fristelsen til at snyde blev stor,« skriver den ene af forskerne, Jonathan Schulz, i en e-mail til forskning.no.

Folk, som opgav, at de havde kastet en sekser, var derfor højst sandsynligt helt ærlige. Udfra antallet af seksere regnede forskerne sig frem til, hvor mange helt ærlige mennesker der fandtes i hvert land.

Sætter standarden for ærlighed

Her troner Tyskland altså på toppen, mens Tanzania ligger i bunden. Det tyske samfund er meget lidt korrupt, mens det står omvendt til i Tanzania.

»Folk sætter standarden for, hvad der er acceptabel uærlighed ud fra hvor meget uærlighed, de ser i samfundet omkring sig,« konkluderer forskerne i artiklen i Nature.

Forældrene, ikke samfundet

Christian Bjørnskov peger derimod på en lang række studier, det første fra 1969, som viser, at man overtager sine forældres tillid til fremmede.

Det kan betyde, at børnene i undersøgelserne ikke fik deres holdinger fra det store fællesskab, men fra forældrene.

»De unges tillid er et spejlbillede af forældrenes tillid, og derfor kan man ikke bruge Gächters og Schulz’ argumenter til meget,« skriver Bjørnskov.

Fra samfundet til forældrene til børnene

»Ja, der er mange forskellige kanaler for, hvordan dette forhold kan opstå,« kommenterer Schulz på spørgsmålet om forældrenes betydning.

»Et er, at folk sætter standarden for deres ærlighed efter, hvad de ser rundt om sig. Men der kan alligevel godt være en mere dybtliggende årsag, for eksempel at forældrene overfører deres værdier til børnene,« skriver Schulz i en e-mail.

Ifølge Schulz afspejler forældrenes holdninger også samfundets holdninger. Disse holdninger giver de videre til børnene.

»Det kan faktisk være det bedste for forældrene at gøre. I et miljø, hvor uærlighed er fremherskende, koster det mere at være ærlig,« slutter Schulz af med at skrive.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark