Københavns første havn er bygget på flere hundrede års skrald
Arkæologer kan efter to måneders udgravning ved Gammel Strand konstatere, at Københavns første havneområde er bygget på bunker af organiseret skrald, der afslører ny viden om københavnernes levevis.

Københavns første havn ved Gammel Strand fungerede tidligere som Danmarks Wall Street. Det lyder ganske fint, men nu kan et hold arkæologer efter to måneders udgravning afsløre, at havnens fundament blandt andet består af flere 100 års skrald fra 1600-tallets københavnere.

Og det er ikke det eneste sted i København, hvor skrald har været nyttigt.

»Både dele af Slotsholmen og Christianshavn er bygget på et fundament af skrald,« fortæller udgravningsleder Stuart Whatley.

Skraldet pressede vandet væk

I 1680’erne var der behov for en udvidelse af havnen, hvor der var gang i den med vejning og beskatning af varer, der gik ind og ud af landet.

For at udvide havnen, byggede man små landindvindingskasser af træ ud fra den gamle havnemur, som blev fyldt op med husholdnings- og byggeaffald fra København.

På den måde blev vandet presset længere udad, og efter 100 år var kajen rykket cirka otte meter ud fra den  havnemur, der var blevet anlagt i 1580’erne og som lå nogle få meter fra husene på Gammel Strand. 

»I landindvindingskasserne har vi fundet alt muligt skrald fra københavnerne, som har givet os et indblik i deres hverdagsliv. Vi har blandt andet fundet sko og tøj, glasflasker, forskellige slags korn og dyreknogler, keramik fra både Danmark, men også fra resten af Europa,« siger Stuart Whatley.

’Vi håber at finde et skib’

Selvom arkæologerne siden slutningen af januar har fundet mange spændende ting fra de tidlige københavnere, så er de slet ikke nået ned i de jordlag, hvor de største overraskelser kan dukke op.

»Vi håber, at vi finder et skib. Det kunne være fantastisk. Men vi håber også, at vi finder forskellige handelsvarer, som måske er blevet tabt, det vil give os en idé om, hvad der blev handlet med på Københavns havn,« siger feltleder Camilla Haarby Hansen.

Fundene har indtil nu været yderst velbevaret, fordi jorden er relativt iltfattig, og derfor ikke har startet en forrådnelsesproces. Når arkæologerne kommer længere ned i jorden, vil manglen på ilt være endnu større, og fundene derfor mere velbevaret.

Ikke alt kan blive gemt

Men hvad skal der ske med alle fundene, når Metroselskabet går i gang med nedgravningen til metrostationen på Gammel Strand?

»Det er klart, at vi ikke kan udstille og bevare alle de ting, der kommer op ad jorden, men de fleste ting vil blive konserveret og opmagasineret, så vi har det liggende til senere undersøgelser,« siger Camilla Haarby Hansen. 

Arkæologerne har indtil slut juni til at komme i bunds med den 76 meter lange og seks – 12 meter brede udgravning. 
 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk