Københavns første havn ved Gammel Strand fungerede tidligere som Danmarks Wall Street. Det lyder ganske fint, men nu kan et hold arkæologer efter to måneders udgravning afsløre, at havnens fundament blandt andet består af flere 100 års skrald fra 1600-tallets københavnere.
Og det er ikke det eneste sted i København, hvor skrald har været nyttigt.
»Både dele af Slotsholmen og Christianshavn er bygget på et fundament af skrald,« fortæller udgravningsleder Stuart Whatley.
Skraldet pressede vandet væk
I 1680’erne var der behov for en udvidelse af havnen, hvor der var gang i den med vejning og beskatning af varer, der gik ind og ud af landet.
For at udvide havnen, byggede man små landindvindingskasser af træ ud fra den gamle havnemur, som blev fyldt op med husholdnings- og byggeaffald fra København.
På den måde blev vandet presset længere udad, og efter 100 år var kajen rykket cirka otte meter ud fra den havnemur, der var blevet anlagt i 1580’erne og som lå nogle få meter fra husene på Gammel Strand.
»I landindvindingskasserne har vi fundet alt muligt skrald fra københavnerne, som har givet os et indblik i deres hverdagsliv. Vi har blandt andet fundet sko og tøj, glasflasker, forskellige slags korn og dyreknogler, keramik fra både Danmark, men også fra resten af Europa,« siger Stuart Whatley.
’Vi håber at finde et skib’
Selvom arkæologerne siden slutningen af januar har fundet mange spændende ting fra de tidlige københavnere, så er de slet ikke nået ned i de jordlag, hvor de største overraskelser kan dukke op.
»Vi håber, at vi finder et skib. Det kunne være fantastisk. Men vi håber også, at vi finder forskellige handelsvarer, som måske er blevet tabt, det vil give os en idé om, hvad der blev handlet med på Københavns havn,« siger feltleder Camilla Haarby Hansen.
Fundene har indtil nu været yderst velbevaret, fordi jorden er relativt iltfattig, og derfor ikke har startet en forrådnelsesproces. Når arkæologerne kommer længere ned i jorden, vil manglen på ilt være endnu større, og fundene derfor mere velbevaret.
Ikke alt kan blive gemt
Men hvad skal der ske med alle fundene, når Metroselskabet går i gang med nedgravningen til metrostationen på Gammel Strand?
»Det er klart, at vi ikke kan udstille og bevare alle de ting, der kommer op ad jorden, men de fleste ting vil blive konserveret og opmagasineret, så vi har det liggende til senere undersøgelser,« siger Camilla Haarby Hansen.
Arkæologerne har indtil slut juni til at komme i bunds med den 76 meter lange og seks – 12 meter brede udgravning.
Her er tre arkæologer ved at grave en af de mange landindvindingskasser ud, hvor de blandt andet har fundet rester fra flere glasflasker. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)
Arkæologerne dokumenterer hver gang de finder noget nyt og interessant i udgravningsområdet. Helt ned til ødelagte glasflasker. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)
I udgravningsområdet er der dukket flere kridtpiber op. Kridtpiberne har stempler, som fortæller hvor de er produceret. Den i midten stammer fra for eksempel fra Stubbekøbing. (Foto: Københavns Museum)
Til venstre ses den yngste havnemur. Bunden af muren stammer fra 1680’erne, hvilket skabte fundamentet for en ny opbygning i 1880’erne og igen i 2006, hvor man igen renoverede kajmuren. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)
Det er ikke kun tøj, sko og glasflasker, der kommer frem af mulden på Gammel Strand. Her ses kæben fra en ko. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)
Den cirka syv meter lange træstamme med hul igennem er magen til nogle af de vandledninger, der førte vand fra Emdrup Sø til en fontæne på Københavns Slot. Denne vandledning er formentlig fra 16-1700-tallet. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)
Al jorden, som arkæologerne graver op bliver slæbt ud ved hjælpe af ’big bags’ og en lille kran, der er installeret i teltet. Noget af jorden bliver ført gennem en si, så småbitte genstande ikke går tabt, når arkæologerne graver med skovle og graveskeer. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)
