Jean Sibelius - Beethovens efterfølger eller verdens dårligste komponist?

I år er det 150 år siden, den finske komponist Jean Sibelius blev født.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at det er blevet fejret gennem hele 2015 i hans hjemland, men kommer det overhovedet os andre ved?

Sibelius' musik har altid delt publikum.

Det 20. århundredes kritikere kaldte ham både 'Beethovens sande efterfølger' og 'verdens dårligste komponist', og hans urokkelige politiske overbevisning gjorde ikke meget for at lempe denne polarisering.

Men i hans komplekse og originale musik aner man en indre kamp, som for mere end nogen anden komponist i historien kom til at repræsentere finnernes selvforståelse som nation.

Den østrigske komponist Robert Fuchs - der iøvrigt var en af hans undervisere - beskrev ham som en 'barbar', men Sibelius er alligevel uden tvivl Finlands betydeligste komponist.

Ingen fangede den finske stemning bedre

Sibelius blev født den 8. december 1865 i Hämeenlinna i det sydlige Finland. I 1885 påbegyndte han et halvhjertet jurastudie ved universitetet i Helsinki, men allerede året efter afbrød han studierne for at hellige sig musikken.

Sibelius' modersmål var svensk, og han lærte først finsk, da han var 10 år gammel og startede ved landets første finsk-sprogede skole kaldet Normaalilyseo. Det lyder måske mærkeligt, men det var faktisk normen.

Fra det 13. århundrede til 1809 var Finland en del af det svenske kongerige, indtil landet blev erobret af det russiske kejserrige, som gjorde området til et autonomt storfyrstendømme.

Op gennem det 19. århundrede opstod der en stadig stærkere nationalfølelse i Finland med fokus på finske kulturelle traditioner, herunder musik og det finske sprog og et forsøg på at skabe en forenet identitet.

Det finske sprog introducerede den unge Sibelius til kulturelle aspekter, som mange anså for værende autentiske og elementære. Finskhedsbevægelsen vandt frem, og ingen anden komponist har formået at fange denne kampånds stemning bedre og mere gribende end Sibelius.

Cementerede sin position som Finlands førende komponist

I 1892 dirigerede Sibelius for første gang sit nye store værk, det symfoniske digt 'Kullervo', hvilket grundigt cementerede hans position som Finlands førende komponist, og som var den første tilkendegivelse af en moden og bevidst 'moderne' æstetik.

Det 5-satsede tonedigt sammenfatter elementer fra programmatisk symfonisk komposition med monolog, dialog og recitering af karelsk runosang inspireret af Kalevala - den store samling af finske sagn og folkeeventyr fra 1800-tallet.

Uforglemmelige modale melodier der som tvangsprægede og gentagne mønstre (som forvarsler 1970’ernes og 1980'ernes minimalistiske og post-minimalistiske teknikker) er vævet ind i et intenst, mørkt, dystert og rystende rytmisk arrangement.

Helheden skaber en verden af lyd, som er umiskendelig finsk og Sibelius'.

International berømmelse

Værket identificerede ham som den pro-finske kulturaktivismes musikalske stemme. I 1897 stadfæstede det finske konservatorium hans status som national komponist og tilkendte ham et årligt stipendium på 3.000 mark.

Sibelius' internationale berømmelse voksede støt i de følgende 10 år. Hans værker blev opført i resten af Europa dirigeret af Hans Richter, Weingartner, Toscanini og Richard Strauss.

Hans korte tonedigt 'Finlandia' - hvis oprindelige titel var 'Suomi herää', 'Finland vågner!' - blev landets uofficielle nationalsang og hans bedst kendte værk. Det er ikke svært at afkode værkets nationalistiske og patriotiske tone.

Sibelius kulturelle bedrifter var så store, at hans 70 års fødselsdag i 1935 blev markeret med en festmiddag, hvor alle Finlands forhenværende premierministre såvel som Norges og Danmarks statsministre deltog.

Men Sibelius’ kamp var ikke kun imod en fremmed magts politiske undertrykkelse. Det var også en kompliceret forsoningsproces, som aldrig blev fuldendt.

Hans personlighed kom til udtryk i de svenske sange

Han bibeholdt sin tilknytning til sit første sprog, svensk, og komponerede mere end 100 solosange med klaver, overvejende til svenske tekster.

Disse værker har ikke opnået en større udbredelse, men det er hér, at de mest traditionelle aspekter af hans personlighed kom til udtryk i deres sentimentale blødhed og hentydninger til forgangne skikke.

Tag for eksempel den potente levendegørelse af seksuel skam i 'Flickan kom ifrån sin älsklings möte'.

Sibelius' tidlige kompositionelle stil var også funderet på den traditionelle klassicistiske wiener-modeller som set i værker af Haydn, Beethoven og Schubert.

Men den modsatte trang - en radikal, voldsom, progressiv finsk stil fanget i de store orkesterværker - var de stærkeste og mest transformerende.

Lyden af Finland

Sibelius komponerede 7 symfonier (og en 8. som han tilintetgjorde) og talrige scene-, kammer-, kor- og pianoværker - men praktisk talt intet af det de sidste 30 år af sit liv.

Han var en livsnyder, men også yderst selvkritisk. Han reviderede eller omskrev mange af sine værker.

Han kæmpede med helbredet - blandt andet med alkoholisme - hvilket førte til tumorer i halsen og en skandaløs optræden i Sverige i 1923, hvor han skulle dirigere sin 6. symfoni .

Måske er hans nyskabende musik mest af alt præget af en søgen efter en 'ren lyd' - en lyd der ikke var lænket - og som han søgte inspiration til i de store søer, grantræer og dyreliv omkring hjemmet ‘Ainola’ (opkaldt efter hans hustru Aino) og i det finske landskab..

Mange af os vil aldrig komme til at se dette landskab, men i Sibelius' musik kan vi i det mindste høre det.

Friederich Kiernan har en Australian Postgraduate Award og en tidligere Endeavour Research Fellowship, both from the Australia Government. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark