Ismanden Ötzi har igen været under luppen. Den omtrent 5.300 år gamle mumificerede mand, som DNA-analyser i 2023 afslørede detaljer om, havde nemlig ikke færre end 61 tatoveringer på sin krop, som igen er blevet undersøgt.
Og det tyder på, at de ældgamle tatoveringer er fremstillet med en teknik, der minder overraskende meget om moderne.
Det skriver mediet ScienceAlert.
Ötzi-ismanden, som i skrivende stund er verdens ældste intakte menneskelig, var dækket af tatoveringer på sin lænd, underben, mave og på sit venstre håndled. Indtil nu har man antaget, at de mange tatoveringer var blevet til ved at gnide sod ind i snitsår, som var skåret i huden.
Men forskere bag et nyt studie, som er offentliggjort i European Journal of Archaeology, peger på, at en anden, der er mere lig en moderne teknik, er blevet brugt.
I 2022 udførte de en undersøgelse, hvor de forsøgte at gengive identiske motiver af Ötzis tatoveringer på en af studiets forskere, som også er tatovør med speciale i den traditionelle ‘hand poke’-tatoveringsmetode og i forfædres tatoveringsteknikker.
I undersøgelsen brugte de fire forskellige tatoverings-teknikker og otte forskellige værktøjer. Værktøjerne var fremstillet, så de sikrede kontinuitet med arkæologiske fund, der blandt andet inkluderede dyreknogler, den vulkanske bjergart obsidian, vildsvine-stødtænder, kobber og en moderne stålnål.
Da tatoveringerne var udført, fik de lov at hele, inden de blev sammenlignet med tatoveringerne på Ötzi. Helingsprocessen blev undervejs dokumenteret, så forskerne havde data om hver af tatoveringernes udseende over tid.
Ved at sammenligne tatoveringerne fandt forskerne blandt andet ud af, at arrene i ismandens tatoveringer har afrundede ender og en spredning af blæk ved kanterne.
»Vi foreslår, at Ötzis tatoveringer blev lavet med teknikken ‘puncture’, sandsynligvis ved hjælp af enten en knogle eller en syl af kobber,« fortæller studiets hovedforfatter, Aaron Deter-Wolf, arkæolog ved Tennessee Division of Archaeology i USA, til ScienceAlert.
Han forklarer til ScienceAlert, at sårene, der kommer, når man bruger teknikken puncture, har en tendens til at ligne værktøjsspidsen, som er anvendt. Modsat bliver enderne i snitsår ofte tynde og tilspidsede.
»Vi håber, at studiet vil inspirere arkæologer til at revurdere, hvordan artefakter kan være blevet brugt, og måske opdage faktiske tatoveringsværktøjer fra kobberalderen,« siger Aaron Deter-Wolf til ScienceAlert.
smb
