Indbyggerne i Wolfhagen tog sagen i egen hånd - i dag bruger byen udelukkende vedvarende energi

I den tyske by Wolfhagen bliver 100 procent af byens elektricitets behov dækket af vedvarende energikilder. Og der er endda noget til overs.

Wolfhagen er et fantastisk eksempel på, hvad man kan opnå, hvis man på kommunalt plan indfører innovative tilgange til ejerskab og forvaltning af afgørende infrastruktur.

Vi kan lære rigtig meget af Wolfhagens hybride ejerskabsmodel, som vi bør og kan implementere i andre sektorer end lige energiproduktionen.

Håndtering af klimakrisen kræver en enorm investering

Argumenterne for en ambitiøs og transformerende miljøpolitik bliver stadig mere indtrængende, og i løbet af de seneste 12 måneder er en række 'Green New Deals' - navnet refererer til præsident Roosevelts job- og velfærdsskabende New Deal fra 1930'ernes kriseramte USA - blevet foreslået i USA, Europa og Storbritannien

Miljøpolitikkens tiltag vil kræve en kæmpe statslig investering til udviklingen af infrastrukturen for vedvarende energi samt udbygning og tilpasning af bygninger for at opnå større energieffektivitet og effektiv, hurtig offentlig transport.

Fordi den afspejler en forståelse af behovet for omfattende og systemiske økonomiske ændringer, omfatter den amerikanske version af en ny miljøpolitik, at man samtidigt introducerer en jobgaranti: Et job i den offentlige sektor til enhver amerikansk statsborger, som ønsker det.

Og i Europa er det blevet foreslået, at offentlige investeringsbanker hvert år investerer fem procent af bruttonationalproduktet i 'radikalt at reducere Europas CO₂-udledning for at skabe en modstandsdygtig og nul-emissionsinfrastuktur'.

Vi skal arbejde hen mod, at beslutninger bliver afgjort demokratisk

Der er ingen tvivl om vigtigheden af i stor stil at forpligte sig til dekarbonisering (mindre kulstof, red.) af infrastrukturen.

Men klimaretfærdigheds-teoretikerne har i lang tid hævdet, at tekniske læsninger ikke slår til uden en sideløbende omstilling til en global økonomi, der ikke er afhængig af konstant vækst.

Håndteringen af klimakrisen kræver en enorm investering samt store ejerskabs- og styrings og forvaltningsændringer, der understøtter den nuværende kapitalistiske økonomi.

Vi skal bevæge os imod økonomisk demokratiske modeller, hvor alt fra investeringsbeslutninger til aflønning bliver afgjort på demokratisk vis af arbejdstagere og borgere.

LÆS OGSÅ: Stor succes med grøn omstilling: Hele verden kan lære af lille by i Island

Wolfhagen tog sagen i egen hånd

Et abstrakt koncept som 'den globale økonomi' kan forekomme som en skræmmende udfordring.

Men Wolfhagen er et eksempel på, at hvis vi flytter perspektivet til vores byer og storbyer, leverer innovative modeller for økonomisk demokrati allerede mulighed for at skabe reelle løsninger på klimakrisen.

På baggrund af Fukushima-katastrofen samt etablerede bevægelser mod fossile brændstoffer annoncerede den tyske regering i 2011, at man ville arbejde mod 'Energiewende' (energiomstilling, red).

Omstillingen var dog allerede godt på vej i Wolfhagen.

I 2005 besluttede de lokale myndigheder at tage sagen i egen hånd. Bystyret besluttede, at de ikke ønskede at forny licensaftale med det private energiselskab E.ON, men i stedet blive helt og holdent selvforsynende ved hjælp af vedvarende energi.

Derfor fik den offentlige virksomhed Stadtwerke Wolfhagen ansvaret.

LÆS OGSÅ: Forsker: Fokus på den enkeltes klimaindsats flytter belejligt ansvaret fra industrien

Borgerne blev både medejere, medarbejdere og beslutningstagere

I 2008 blev det besluttet, at lokale vedvarende energikilder skulle levere al elektricitet til husstandene i 2015, så byen forpligtede sig til at opføre en solenergipark og en vindmøllepark.

Som følge af mangel på økonomiske ressourcer samt en vision om et fælles produceret og fælles ejet energisystem besluttede Wolfhagen sig for at gå efter et innovativt kooperativt selskab, hvor kommunen og borgerne i fællesskab ejede forsyningsværket samt et kooperativ (BEG Wolfhagen) under borgernes ledelse.

I 2011 forklarede direktøren for det offentlige selskab Martin Rühl:

»Gennem kooperativ deltagelse ønsker vi, at borgerne ikke blot er medejere og medarbejdere, men også beslutningstagere gennem direkte deltagelse i Stadtwerke. I forbindelse med fremtidige projekter vil borgere og elkunder sidde med ved bordet lige fra starten.«

LÆS OGSÅ: Omstilling til vedvarende energi bør inddrage lokalbefolkningen fra starten

Borgerne sidder i førersædet

Kooperativet blev dannet i 2012 af borgere, der havde ført kampagne for udvikling af vindmølleparken. Kooperativet ejer i dag 25 procent af energiselskabet.

Med mere end 800 medlemmer og en formue på mere end 3,9 millioner euro er kooperativet mere end blot borgernes andel i byens energiselskab. Det betyder, at borgerne sidder i førersædet.

Kooperativet sidder på to ud af ni af energiselskabets bestyrelsesposter, hvilket giver borgerne ret til at stemme i forbindelse med alle anliggender vedrørende elproduktion og forsyning i regionen - lige fra fastsættelse af energipriser til geninvestering i ny kapacitet.

Selve kooperativet ejer også en energibesparende fond, der modtager midler direkte fra det rentable energiselskab.

Forvaltet af et energirådgivende udvalg - bestående af ni kooperativ-medlemmer, samt et medlem fra det lokale energiselskab og et medlem fra kommunen - er fonden udformet, så den støtter strategier og initiativer, der sigter mod at øge energieffektiviteten blandt medlemmerne.

I praksis betyder det, borgerledede dekarboniseringsløsninger nu er forsynet med en regelmæssig og demokratisk styret finansieringskilde.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan mit hus blive selvforsynende med vedvarende energi?

Wolfhagen viser, at det kan lade sig gøre

Wolfhagen viser, at en hurtig dekarbonisering af energiforsyningen er forenelig med nye modeller for økonomisk demokrati.

En vægtig og effektiv indsats for at tackle klimakrisen kan imødekommes gennem processer med kollektiv myndiggørelse - uden at ty til økologisk autoritarisme.

Hybride ejendomsretsmodeller kan ikke blot levere kapital, udover det som staten kan levere; de kan gøre det på en måde, der tjener de fælles interesser.

Det går stik imod privat virksomhedslogik, som forpligter sig til at levere profit for aktionærerne.

Selv om der uden tvivl er behov for statslig finansiering, når vi tager klimakrisens omfang i betragtning, behøver det ikke stå i vejen for, at byerne griber ind.

De lokale myndigheder bør ikke bruge landets regering som undskyldning for deres egen manglende handling.

Hvis vi virkelig ønsker at tackle klimakrisen, skal vi markant øge muligheden for demokratisk engagement - både i antal og mangfoldighed.

LÆS OGSÅ: Elektrolyse kan lagre grøn energi – ny forskningsmetode skal gøre teknologien rentabel

Borgere skal samarbejde om at levere radikale alternativer

Vi skal ikke alene engagere folk i regeringsbeslutninger, men skabe og finansiere muligheder, hvor borgere (sammen med regeringsaktører og sociale erhvervsinitiativer) kan samarbejde om at levere radikale alternativer på tværs af økonomien.

Omstillingens fornødne hastighed og omfang - hvis vi på en meningsfuld måde ønsker at tackle klimakrisen - kræver, at de nationale regeringer går videre med de ambitiøse investeringsplaner udtænkt af tilhængerne Green New Deal.

Wolfhagen demonstrerer, at en innovativ tilgang til ejerskab og forvaltning af forsyningsværket kan åbne op for kooperative kapitalinvesteringer samt skabe nye former for demokratisk engagement.

Det er netop skabelsen af demokratiske muligheder, der gør borgerne i stand til at bevæge sig ud over individualistiske bestræbelser på at 'reducere deres CO₂-aftryk', men i stedet placere sig i midten af innovationerne for at levere en retfærdig omstilling til en bæredygtig og demokratisk økonomi.

Bertie Russell modtager støtte fra ESRC og Mistra Urban Futures. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Energi-professor: Drop solceller på dit tag

LÆS OGSÅ: CBS-professor: 'Grøn kapitalisme' er ikke nok

LÆS OGSÅ: Klimakrisen kræver ny forståelse af det gode liv